Diplo udgiver single med fransk rapper og annoncerer ep – se videoen til ’Boom Bye Bye’

Diplo samarbejder med den franske rapper Niska på en ny single med titlen ’Boom Bye Bye’ og har samtidig annonceret sin næste ep ’Europa’. I samme omgang er der kommet en musikvideo til nummeret.

’Boom Bye Bye’ er første smagsprøve på Diplos nye ep, som ifølge en pressemeddelelse er »ude snart«. ’Europa’ skal ses som en søsterudgivelse til hans ’California’-ep fra sidste år.

Til spørgsmålet om, hvorfor Diplo har valgt at lave nummeret med den franske rapper Niska, skriver produceren på sin YouTube-kanal, at »Niska kom over sent en aften i Paris, og vi spillede den her idé ned på et klaver-loop, jeg lavede. Jeg kendte ham kun, fordi han har alle sangene på den franske hitliste for tiden«.

Diplo, som har samarbejdet tæt med danske Mø, udgav sidste år foruden ’California’ fire singler med den engelske producer Mark Ronson under navnet Silk City og en ep med projektet LDS, der består af Labrinth, Sia og Diplo

Læs anmeldelse: Diplo, Sia og Labrinth skaber et poppet patchwork på fællesprojektet LSD

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold