Sheck Wes svingede mellem a capella og inferno på Roskilde Festival

Det var præcis, som alle havde forventet – én stor gigantisk moshpit-fest, hvor alle var kommet for at hoppe og skubbe, og ingen var kommet for at lytte.

Det kan være provokerende, når dygtige lyriske rappere får deres koncerter terroriseret af et for moshpit-hungrende publikum. Men Sheck Wes kan på ingen måde betegnes som lyrisk og har heller aldrig selv proklameret, at han er det.

Alligevel gav han sig i kast med at starte, breake og afslutte nærmest hvert enkelt nummer med et halvt eller helt a capella-vers, der samlet udgjorde nærmest halvdelen af de 36 minutter, den amerikansk-senegalesiske rapper spillede.

Kun på den afsluttende ‘Live Sheck Wes’ førte a capella-verset til et perfekt ukontrolleret kaos, da beatet endelig kom igen. Men ellers druknede soloforsøgene i snak fra publikum og råb fra dj’en, særligt i stille numre som ‘ESPN’ og ‘Never Lost’, hvor der alligevel blev forsøgt dannet uforløste mosh-cirkler overalt.

Men når vokalen var båret af beatet, blev larmen til flot moshpit-støv, ophvirvlet af numre som ‘Chippi Chippi’, ’Gmail’ og den mellemfinger-kastende ‘Fuck Everybody’.

Backingtracket fyldte generelt meget, men på den nye single ‘Do That’ brændte Wes endelig igennem som rapper med skarpe, hurtige flows, mens afsluttende tracks som Travis Scott-nummeret ‘No Bystanders’ og selvfølgelig den legendariske ‘Mo Bamba’ opfyldte alle smadder-ønsker til fulde og skabte et hidtil uset inferno, kun indkapslet af Apollos tonstunge containere.

Oversigt: Her er alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival

Læs også: Fredag byder på Roskilde-programmets mest hjerteskærende overlap: Hvad skal jeg gøre?