Thurston Moore og Cate Le Bon kommer til Danmark

Thurston Moore og Cate Le Bon kommer til Danmark
Cate Le Bon.

Spillestedet Alice har i dag annonceret to spændende koncerter med henholdsvis guitarikonet Thurston Moore og singer/songwriteren Cate Le Bon. Vi tager dem lige kronologisk.

Moore kommer til Alice 27. september, og Sonic Youth-guitaristen besøger denne gang Danmark med sin egen Thurston Moore Group. Koncerten sker i anledning af Moores nye og tredelte boxset ‘Spirit Counsel’, som hylder hans egne forbilleder – fra Alice Coltrane til støjguitaristen Glenn Branca.

Så er der Le Bon, som kan opleves på Alice 12. november. Waliseren har flere roste album på samvittigheden, og hun udgav i år det utroligt stærke ‘Reward’. Hun har hertil produceret Deerhunter-albummet ’Why Hasn’t Everything Already Disappeared?’, der også udkom tidligere i år.

Thurston Moore Group — Spirit Counsel (US/UK)
27. september
Alice
Billetpris: 160 kr. – billetsalget starter 21. august kl. 12.00 via Billetto

Cate Le Bon (UK)
12. november
Alice
Billetpris: 160 kr. – billetsalget starter 21. august kl. 12.00 via Billetto

Læs anmeldelse: Cate Le Bon svajer suverænt mellem det tilgængelige og det excentriske

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af