Efter to års fravær: Emil Stabil annoncerer comeback i Soundvenues hiphop-podcast

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Du kan lytte til og abonnere på Standard via Spotify og iTunes eller din foretrukne podcast-app.

I 2017 spillede Emil Stabil foran titusinder på Roskilde Festivals Arena-scene, og hans single ‘Over alt’ føltes som om den var, ja, over alt. Men siden har der været stille om rapperen, der ellers havde hittet gang på gang med sange som ‘Er det en fugl’ og ‘Allerede is’.

Nu er tavsheden brudt. Emil Stabil er tilbage. Fredag lander der en ny single, og senere i år venter der endelig et album.

Men hvor har rapperen egentlig været de sidste par år? Hvad har ændret sig siden sidst? Og hvordan føles det egentlig, at vende tilbage til en scene, der er fyldt med rappere, der er inspirerede af Emil Stabil?

De spørgsmål taler værterne Kristian Karl og Mads Viktor med rapperen om i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast. Vi stiller også den tilbagevendende rapstjerne en række skæve spørgsmål, og så spiller Emil Stabil endda en helt ny, eksklusiv sang, der kommer direkte fra studiet.

Derudover: Hans Philip kommer på Roskilde Festival, Gilli har skabt endnu et sommerhit og Suspekt er sommerklar med en sexdryppende sang. Og så håber vi, at du kommer til Red Bulls Distortion-gadefest, hvor Standard er med til at hoste en scene med optrædener fra Fraads, Artigeardit og Elias Boussnina.

Standard udkommer en gang om ugen og gæstes af rappere, producere og eksperter for at diskutere de mange aspekter af hiphoppens dominerende rolle i kulturlandskabet.

Abonnér på Standard via iTunes HER og via Spotify HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af