Fra Disclosure til Lana Del Rey: Disse 10 album skal du høre i september

Det er højsæson i musikbranchen – her er de udgivelser, vi ser allermest frem til i den kommende måned.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. The Libertines ’Anthems For Doomed Youth’ (4. september)

Efter at have spillet en række koncerter i 2014, blandt andet i Store Vega, blev Pete Doherty og Carl Barât enige om at gå sammen og lave et nyt album med de gamle medlemmer Jon Hassall og Gary Powell. Indspilningerne foregik i Thailand, hvor Pete Doherty har været igennem en angiveligt succesfuld rehabilitering, og albummet er det første fra bandets hånd siden det selvtitlede af slagsen fra 2004, hvis man ser bort fra EP’en ’What Became of the Likely Lads’ fra 2005. Hvor de tidligere udspil var produceret af Mick Jones, tidligere guitarist i The Clash, er det popproduceren Jake Gosling, der har drejet på knapper her. Det bliver interessant at se, hvordan albummet bygger videre på fortidens bedrifter, og om ungdommeligheden nævnt i den ellers dystre titel stadig er til stede hos de britiske 00’er-idoler.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Petite Noir ‘La Vie Est Belle / Life Is Beautiful’ (11. september)

Han debuterede tilbage i 2012, men der skulle gå tre år, før Yannick Ilunga aka Petite Noir fik nosset sig sammen til at udgive sin solide med-smag-for-mere debut-ep ‘The King of Anxiety’ her i starten af 2015. Ilunga gør sig i en slags sofistikeret popmusik, der trækkere ligemeget på Brooklyn og hjemstavnen Cape Town, hvor masser af percussion, elektronik og skæve opbygninger udgør grundlaget. Nu er det tid til debutalbummet – og nej, det er altså ikke os, der har oversat titlen.

Lower1

 

3. Lower ‘I’m a Lazy Son… But I’m the Only Son’ (11. september)

Den københavnske postpunk-kvartet har ligesom Iceage og nu Yung fået solidt hul igennem til udlandet, og sidste års debutalbum ‘Seek Warmer Climes’ var med sine seks stjerner herfra et af årets allerbedste danske album.

Singlen ’At the Endless Party’ fra den kommende ep virker dog ikke til at ændre det udtryk, vi kender – det er stadig kontrasterne mellem støj og harmoni og den ulmende frustration parret med melodiske hooks, der er i højsædet.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Lana Del Rey ‘Honeymoon’ (18. september)

Mark Ronson har godt nok lige meldt ud, at hans studie-sessions med Lana ikke resulterede i nogle sange til ‘Honeymoon’, men forventningerne til det nye album fra den amerikanske krydsning af femme fatale og naboens pige, der går under navnet Lana Del Rey.

To sange har vi fået indtil videre: Den trap-influerede og ret solide stener-ballade ‘High By the Beach’, og senest ‘Terrence Loves You’, eftersigende sangerindens eget yndlingsnummer fra pladen. Og det forstår man et eller andet sted godt, for mens den pianodrevne, himmelråbende og let jazzede produktion ikke er noget at hejse flaget for, rammer Lanas vokalpræstation et helt igennem gribende følelsesregister, som har været hidtil uhørt fra hendes side.

Yung-759x397

 

5. Yung ‘These Thoughts Are Like Mandatory Chores’ (18. september)

Med en vel modtaget debut i baghånden, en rost koncert på Roskilde Festival og opmærksomhed fra udlandet bliver det spændende at se, hvor den kommende ep bringer den fremadstormende aarhusianske gruppe hen. Frontmand Mikkel Silkjær Holm skriver sangene og teksterne, og selv om han har været aktiv i en lang række aarhusianske undergrundsprojektet er Yung nu hjertebarnet, som hvis punkede og energiske garagerock altså også er begyndt at sparke døre ind udenfor landets grænser.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Disclosure ‘Caracal’ (25. september)

Brødrene Lawrence stod med debuten ’Settle’ for en af de største succeser indenfor nyere tids elektronisk musik (EDM til side), og med megahittet ’Latch’ lagde de grundstenen for deres genkendelige lydunivers, der efter et par års massiv turnévirksomhed nu endelig udmunder i et nyt album.

Der er altså noget at leve op til med opfølgeren ’Caracal’, og med gæster som The Weeknd, Miguel og Lorde virker det da heller ikke til, at de unge fyre har skruet ned for ambitionerne. Deres blanding af UK Garage, house og pop har fundet et stort publikum, og den foreløbige succes med singlen ’Omen’ med Sam Smith på vokal (igen) tyder på, at Disclosure kun har kurs i én retning: Opad.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Chvrches ‘Every Open Eye’ (25. september)

Indrømmet: De to singler ‘Leave a Trace’ og ‘Never Ending Circles’ lyder rimelig meget som Chvrches altid har lydt, men den skotske trio er virkelig leveringsdygtig i potent og ultra-skarpskåren synthpop, hvilket de i den grad ikke har sluppet taget på siden debutalbummet ‘The Bones of What You Believe’. Var det her opskriften på album nummer tre eller fire kunne kedsomhedens trættende fjæs måske begynde at titte frem, men lige nu er 11 sange af Chvrches-classic bestemt grund til at slibe bestikket.

At sangerinde Lauren Mayberrys tilmed har nogle stærkt forbilledlige holdninger, når det kommer til sexisme og feminisme i musikbranchen og på internettet generelt, gør ikke kærligheden til trioen mindre.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. Dungen ‘Allas Sak’ (25. september)

Der har været stille omkring Dungen i fem års tid, men frontmand Gustav Ejstes er sammen med resten af bandet nu på vej med det syvende album. Svenskerne ligner en flok pædagoger fra hippietiden, men har de musikalske meritter i orden – siden andet album ’Ta Det Lugnt’ har bandet fået en god mængde international omtale og ros og er endda nået så langt som til at spille i det amerikanske talkshow Late Night with Conan O’Brien.

Med udknaldede jams, tværfløjte og tekster på svensk har Dungen fundet sin egen plads i den retro-fikserede opblomstring af 60’er- og 70’er-inspireret rock, der har fyldt de sidste ti års tid, men i løbet af karrieren er gruppen trådt i en mere folk- og jazz-inspireret retning. De to singleudspil fra ’Allas Sak’ træder i de samme spor, hvor henholdsvis saxofon på ’Åkt dit’ og tværfløjten på ’Franks Kaktus’ træder frem i den nedtonede psykedelia-folk.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

9. Kurt Vile ‘b’lieve i’m goin down…’ (25. september)

Kurt Vile har med sin afslappede og chillede guitarrock ramt bredt i Danmark, hvor han var været en hyppig koncertgiver den seneste håndfuld år. Hans musik har fået et mere og mere frit og svævende drive siden starten i 2008, senest på ’Wakin on a Pretty Daze’ fra 2013, hvor flere sange sneg sig op på syv-otte minutters længde, hvis ikke mere. Singlen ’Pretty Pimpin’ er mere skarptskåret, og sangenes længde på det nye album er da også kortere end på ’Wakin’. Der er dog ikke grund til at tro, at udtrykket har ændret sig radikalt, og Kurt Vile vil med al sandsynlighed behage fans af slackerrock endnu engang her i 2015.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

10. The Dead Weather ’Dodge and Burn’ (25. september)

Efter at have turneret flittigt oven på sine to soloudspil, ’Blunderbuss’ og ’Lazaretto’, er den evigt aktive Jack White tilbage i en af sine band-konstellationer, her med supergruppen The Dead Weather, der ud over ham selv består af Alison Mosshart (The Kills), Dean Fertita (Queens of the Stone Age) og Jack Lawrence (City and Colour, The Greenhornes).

’Dodge and Burn’ har været et stykke tid undervejs og over det sidste halvandet år er tre singler blevet delt med offentligheden. Den seneste, ’I Feel Love (Every Million Miles)’, ligger stilmæssigt op af tidligere The Dead Weather og byder blandt andet på en Jack White-karakteristisk forvrænget steel guitar. ’Dodge and Burn’ er bandets tredje udgivelse og følger op på ’Sea of Cowards’ fra 2010.

Læs også: Her er 20 koncerter du skal opleve i september

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af