Hvis man skulle pege på den unge rapper, XXXTentacion havde mindst til fælles med i nutidens hiphopverden, ville Joey Bada$$ være et godt bud.
Førstnævnte er en tortureret sjæl fra Florida, der skiftevis laver tidsånds-derinderende, punket Soundcloud-rap og ekstremt skrøbelige ballader om selvmordstanker og ensomhed. Sidstnævnte er en New York-klassicist, der prioriterer lyrisk rap og boom bap-beats.
Så ja, det var rimelig uventet, da de to annoncerede et fælles mixtape for lidt siden. Udmeldingen blev mødt med en god dosis skepsis.
Men nu sker det altså: Først udgivelse fra de to unge rappere er et remix af ‘King’s Dead’ fra ‘Black Panther’-soundtracket. Vi er klart i Bada$$-land her: De to rappere flekser klassiske flows over det nærmest Wu Tang-agtige beat. Sangens største overraskelse er nok XXXTentacion, der rapper i et nærmest Busta Rhymes-agtigt tempo og desuden stopper sit vers halvvejs igennem for at snakke en smule.
XXXTentacion har i øvrigt haft travlt for tiden. For selv om den voldsanklagede rapper for nogle måneder siden annoncerede, at han ikke længere ville lave musik, har han de seneste uger udgivet ‘Hope’ til ære for ofrene for skoleskyderiet i Florida samt singlerne ‘Sad!’ og ‘changes’.
Læs også: Hvordan dækker man en voldsforbryder? XXXTentacion er et etisk dilemma for medierne