10. ‘Manhunt: Unabomber’
Som om man ikke havde nok aversioner mod Post Danmarks service, så vil Netflix’ seriedramatisering af efterforskningen af den notoriske bombemand, der fra 1978 til 1995 spredte skræk og rædsel i USA – hvor han dræbte tre og sårede 23 – indgyde dig akut fobi for uventede pakkeleveringer.
FBI’s jagt på Ted Kaczynski aka. The Unabomber hører til landets mest omtalte efterforskninger, der kulminerede med pågribelsen af den tidligere Harvard-studerende og matematikgeni i dennes primitive træhytte i Montana. Her havde Kaczynski i årevis konstrueret stadigt mere sindrige bomber og sendt dem til ofre, han mente undergravede menneskets frie vilje ved at fremme den teknologiske udvikling. En politisk terrorist til fingerspidserne, hvis idealer og dystopiske skræmmebillede ekkoer foruroligende velkendt midt i vor tids debatter om digitale masseindsamling af privatpersoners følsomme data.
Paul Bettany spiller Kaczynski med en fascinerende intensitet, der får den ellers noget formulariske serieproduktion at gnistre, uagtet om man kender til begivenhederne eller ej. Som vores filmredaktør skrev ved premieren:
»Serien skitserer Kaczynski traumer uden at reducere ham til traumet. Han kropsliggør et voldsomt opkog af manglende empati, høj intelligens, uhyrlige oplevelser i de formative år, storhedsvanvid, ensomhed og samfundskritik gone wry. Dét er da en langt mere tankevækkende konstruktion end en mand, der kastede dartpile efter sin mors afskårne hoved«.
Anden sæson, ‘Manhunt: Deadly Games’, der efter antologiseriens forskrift behandler en ny sag med nye karakterer (her jagten på bombeterroristen Eric Rudolph i 90’erne) fik premiere tidligere i år – men når desværre ikke sæson 1 til sokkeholderne.
Kan ses på Netflix.
9. ‘Bodyguard’
Overmåde binge-worthy er en beskrivelse, der ligger lige for når man taler om den britiske serie ‘Bodyguard’, der i 2018 blev et decideret fænomen i hjemlandet.
‘Bodyguard’ følger politimanden og ekssoldaten David Budd, spillet af Robert Madden (aka. Robb Stark fra ’Game of Thrones’), og allerede fra åbningsscenen driver intensiteten ned af togruderne, da Budd på vej med sine børn i et tog må overtale en selvmordsbomber til ikke at detonere sin bombevest. En heftig scene, hvor man måske nok kan ane udfaldet, men alligevel glemmer at trække vejret, indtil det er forbi.
Efter bombedramaet bliver Budd forfremmet til bodyguard for den kyniske og magtfokuserede indenrigsminister Julie Montague, spillet med en rammende arrogant ro af Keeley Hawes. Montague er frontfigur for en politisk diskurs, der arbejder for øgede beføjelser til bekæmpelse af terrorisme og kriminalitet. Vi taler indgriben i privatlivet i den nationale sikkerheds navn – og en utvetydig billigelse af krigsindsatsen i Afghanistan og Irak, som Budd afskyer helt ind til benet.
Denne dynamik – Budd foragter Julie, samtidig med at hun efterhånden kommer under huden på ham – danner grobund for et fængslende drama, hvor det personlige og politiske hvirvles ind i hinanden. Med en række dramatiske terroraktioner undersøger serien forholdet mellem magt, politik og de konsekvenser, magtspillet har på alle niveauer. Læg hertil et overrumplende plottwist og fundamentet for god og intelligent underholdning er lagt – også selvom serien desværre taber lidt momentum i sidste akt.
Kan ses på Netlfix.
8. ‘C.B. Strike’
’C.B. Strike’ tikker ivrigt krimiklicheens bokse med stor kærlighed til genrens velkendte troper over Agatha Christie-modellen, men på forunderlig vis fungerer serien, netop fordi den ublu bekender kulør til tonerne af Beth Rowleys nostalgisk smægtende ‘I Walk Beside You’ over introsekvensens grynede billeder.
Og ja, fordi en vis J.K. Rowling, der har skrevet bogforlægget, endnu engang flekser sin umiskendelige evne til at skabe atmosfæriske fortællinger af lige dele ærkeengelsk hygge og overraskende abrupt mørke. Her tilsat 1960’er-glans og analogt efterforskningsarbejde over for det nutidige Londons beskidte vrangside.
Tom Burke (‘The Souvenir’) med læbeganespalte (hans eget) og viltert hår har karisma i spandevis som den fysisk og psykisk amputerede Strike, mens Holliday Grainger (‘The Borgias’) puster liv i sidekicket med en blanding af fornuft og følelse. Det er så engelsk, som det kan blive og ovenud underholdende. Og så lægger første afsnit ud med en af de mest fængende åbningssekvenser på denne liste. Heldigvis er sæson 2 på vej.
Kan ses på HBO Nordic.
7. ‘The Missing’
Man går ikke just opløftet fra den engelsk-amerikanske samproduktion fra BBC og Starz. Forsvundne børn. Sørgende forældre. Deprimerede efterforskere. Dunkle forbrydersyndikater. Hvor trist kan det blive?
Heldigvis er der en mening med uhyrlighederne, for ‘The Missing’ er en af de mest kompromisløse, menneskelige og spændende krimiserier i nyere tid. I første sæson rejser ægteparret Toby og Emily med deres femårige søn Oliver fra England til Frankrig på ferie, hvor Oliver under ét sekunds uopmærksomhed forsvinder sporløst. Og mens moren efterhånden forsøger at komme videre med sit liv, bliver faren – knudet og knugende spillet af James Nesbitt – mere og mere besat af at opklare forbrydelsen. Han får hjælp af den karismatiske franske efterforsker Julien Baptiste.
Som whodunnit er ‘The Missing’ neglebidende, men det er portrættet af to forældres meget forskellige måder at håndtere sorgen og savnet på, som hæver ‘The Missing’ fra mængden. Ikke helt ulig første sæson af danske ‘Forbrydelsen’, men mere mørkt og uforsonligt. Anden sæson, der koncentrerer sig om to beslægtede forsvindinger, holder det høje niveau.
Sæson 1 og 2 kan ses på Amazon Prime. Sæson 1 kan desuden ses på Filmstriben.
6. ‘The Night Of’
Med miniserien ’The Night Of’ vendte HBO tilbage til krimirødderne og den form for maskulint mytologiske historiefortælling, der udgjorde fundamentet under streamingtjenestens vægtige position i tv-historien.
Serien sprinter ud af starthullerne med et klaustrofobisk kick-off, idet studenten Naz’ (Riz Ahmed) anklages for et brutalt kvindemord, han ikke har nogen erindring om, og slutter med en stærk (om end ikke uniformt tilfredsstillende) finale spillet ud over et af de bedste retssagsseriescenarier i nyere tid.
Var ’The Night Of’s midterstykke ikke snublet over et anfald af overdramatiseret persontegning af Naz, havde HBO meget vel kunne føje endnu et mesterstykke til kartoteket, ikke mindst takket være John Turturros geniale præstation som Naz’ lurvede, psoriasis-plagede advokat John Stone, hvis affektioner for en hjemløs rød kat nær stjæler billedet fra krimigåden.
’The Night Of’ når ikke ’The Sopranos’ eller ’The Wire’ske højder – som den så tydeligt aspirerer til – men stjerneholdet bag leverer immervæk fængslende underholdning ud fra historien af ’Schindler’s List’-manusforfatter Steve Zaillian og ’The Wire’-medforfatter Richard Price.
Og så lefler rollelisten uvægerligt for en serieelskers rosenrøde HBO-affektioner, når et potpourri af netop ’The Wire’-kendinge slår vejen forbi – deriblandt gode gamle Omar aka. Michael Kenneth Williams.
Kan ses på HBO Nordic.
5. ‘The Outsider’
Stephen King-serien ‘The Outsider’ er indbegrebet af et slow burn-gys, der skyer generisk effektfyrværkeri af den slags, der tidligere har punkteret uhyggen i mere bombastiske King-filmatiseringer a la ’IT: Chapter 2’ og ’Doctor Sleep’.
Fra første klaustrofobiske kapitel står det således klart, at serien efterstræber et tættere slægtskab med ’True Detective’s detaljerige krimiunivers og sydstatsmysticisme end med hurtige horror-klovnerier – og det er en vindende prioritering af showrunner Richard Price (‘The Night Of’) og makkeren Jason Bateman, der her agerer både instruktør, producer og skuespiller.
På papiret er fortællingen ellers en klassisk krimitraver: En lille dreng findes brutalt myrdet i skoven, og den desillusionerede sherif Ralph – tynget af sorgen over sin egen søns død året forinden – skal opklare forbrydelsen, der peger en blodig finger lukt i brystet på sovebysamfundets elskede børnebaseball-træner, Terry (Bateman).
Mønsterborgerens DNA er overalt på gerningsstedet, men da en overvågningsvideo placerer Terry i en helt anden stat på drabstidspunktet, tager sagen en tiltagende mareridtsagtig drejning.
Australske Ben Mendelsohn (‘Bloodline’, ‘Ready Player One’) har sin karrieres bedste, forfriskende anti-bad-guy-rolle som Ralph, mens det Oscar-nominerede stortalent Cynthia Erivo (‘Widows’, ’Harriet’) giver ham perfekt modspil som privatdetektiven Holly Gibney med de sælsomme talenter (atter en genretrope, der her tilføres friske facetter).
Dialogerne klinger ægte, gyset er veldoseret og atmosfæren giver seriøst klamme håndflader i hvad der slet og ret er en af de bedste King-filmatiseringer til dato.
Kan ses på HBO Nordic.
4. ’Mindhunter’
Når manden bag ’Seven’ og ’Zodiac’ vender tilbage til seriemorderterritoriet, er det bare om at spærre øjnene op og trække persiennerne ned. Joe Penhalls og David Finchers serie om de to FBI-agenter, der udviklede psykologiske profiler af seriemordere i 70’erne, er en mavepuster, der – som ‘Zodiac’ – er tålmodigt fortalt med fokus på snigende creepiness og omhyggelig miljøskildring.
De første afsnit er overraskende fængende taget i betragtning af, at de handler om krydsfeltet mellem akademisk forskning og bureauets efterforskning, og efterhånden disker serien op med den ene uhyggeligt fascinerende seriemorder efter den anden, med den kolossale psykopat Ed Kemper som den store attraktionsværdi i første sæson.
I sæson 2 bliver vor antihelte Holden Ford (Joanthan Groff) og Bill Tench (Holt McCallany) selv sendt i marken for at løse sagen om barnemordene i Atlanta i start 80’erne, hvilket giver ekstra tryk på spændingen – samtidig med, at Tenchs problemer på hjemmefronten stiger til uanede højder i en foruroligende sidehistorie og han og Ford har nye seriemorderstævnemøder med alle fra Son of Sam til Charles Manson.
Fincher har sat sæson 3 på hold for at koncentrere sig om filmen ‘Mank’, og med både dét og coronakrisen in mente, skal vi nok ikke regne med mere ‘Mindhunter’ inden for de næste par år.
Kan ses på Netflix.
3. ‘Killing Eve’
Det skorter som bekendt ikke just på kvindelige efterforskere i krimigenren, men serieskaber og manuskriptforfatter Phoebe Waller-Bridges ’Killing Eve’ skiller sig ud fra mængden med et skarpt feministisk fokus på det kvindelige blik på begge sider af loven.
Sandra Oh er efterforskeren Eve på sporet af den følelsesmæssigt afstumpede, komplet utilregnelige lejemorder Villanelle (Golden Globe-vinder Jodie Comer), der har forvandlet Europa til sin jagtmark på bestilling fra forbrydersyndikatet The Twelve via kontaktpersonen Konstantin (Kim Bodnia i topform).
Magtforholdet i Eve og Villanelles katten efter musen-leg bølger semi-erotisk frem og tilbage med en uforudsigelighed og sporadisk brutalitet, der holder én fangen på kanten af sofaen: Sjældent har en seriekarakterer været så umulig at blive klog på som Villanelle, hvis blik det ene øjeblik synes at dådyrflakke af fortidens traumer for det næste at lyne af morderisk fryd, når hun dolker vores og Eves blottede medlidenhed i hjertet.
‘Killing Eve’ giver de maskuline genrekonventioner en tiltrængt saltvandsindsprøjtning, og lader kvinderne udnytte deres eget og hinandens køn på godt og ondt for at få, hvad de vil have, uden et gran af dramaturgisk fordømmelse. Alt imens drabelige Villenelle – hvis designeroutfits giver samfundets fordomme om den tomme modedulle fingeren – lader hånt om klicheerne, når hun ingenlunde skelner mellem mand og kvinde i sin udførelse af jobbet.
Første sæson er mesterlig, mens niveauet dalede dog i anden runde, hvor Waller-Bridge gav stafetten videre til showrunner Emerald Fennell. Tredje sæson er på trapperne med Suzanne Heathcote ved roret.
Kan ses på HBO Nordic.
2. ’True Detective’
Nic Pizzolattos krimiserie er nærmest umuligt at placere i en rangering som denne. For hvad er tværsnittet af et mesterværk, et makværk og en udmærket sæson?
Første sæson dannede skole med sin vellykkede blanding af klassisk krimi, filosofiske dyk ned i gråzonerne mellem religion og okkultisme og afsøgninger af (maskuline) moralforestillinger. Den nihilistiske Rust Cohle og etisk anfægtede Marty Hart skal opklare et bestialsk kvindemord, der indleder en illusionsløs rejse ned i sydstatsstumpenes mørke hjerte, udlagt i en elegant fortællestruktur med konstante skift mellem en nutidsrammefortælling og fortidens fatale hændelser.
Mellem Pizzolattos illusionsløse noir-historie, instruktør Cary Fukunagas sitrende sydstatsbilleder og den gnistrende kemi mellem Woody Harrelson og Matthew McConaughey fik vi et intellektuelt og filmisk pirrende værk, der desværre blev fulgt op af en rodet, selvhøjtidelig og temperamentsforladt sæson 2 med Colin Farrell, Vince Vaughn og Taylor Kitsch i hovedrollerne.
Her parodierede Pizzolatto tilsyneladende sig selv, og tiden føltes vitterligt som en flad cirkel, mens man prøvede at slæbe sig igennem alle otte afsnit. Med tredje sæson flyttede Pizzolatto tilbage til rødderne – næsten i for høj grad, men dog stadig på tilfredsstillende vis og med en storspillende Mahershala Ali i hovedrollen.
Kan ses på HBO Nordic.
1. ‘Fargo’
Der er ingen vej udenom FX’s storslåede krimimesterværk ’Fargo’, der over tre miniseriesæsoner har introduceret os for kulsorte, græske hybristragedier anført af et menageri af brillante og absurde personager i storspillende ensemble-casts.
Serieskaber Noah Hawley har på imponerende vis løftet arven fra Coen-brødrenes 90’er-kultklassiker i fortællinger fra North Dakotas snedækkede vidder, der trækker tråde til både filmen og hinanden på tværs af tid og sted, og ’Fargo’s intrikate mysterier åbner sig som en russisk babusjka-dukke, der kontinuerligt belønner den særligt vakse seer – og sender Reddit-teoretikerne på overarbejde.
Første sæson gav Billy Bob Thortons påtrængende lejemorder diabolsk frie tøjler og Martin Freeman rig mulighed for at ryste enhver association med hyggehobbitter af sig i en rolle, der ekkoede William H. Macys galoperende amoralske kujon Jerry Lundegaard.
Anden omgang hævede barren yderligere, da den besøgte Reagan-æraen med slet skjulte satiriske paralleller til nutidens politiske klima i USA og sublime skuespilpræstationer af blandt andre Kirsten Dunst (i sin karrieres stjernerolle), Jesse Plemons og Bokeem Woodbine.
Og tredje sæson gav Carrie Coon og Elizabeth Winstead mulighed for at shine i opgøret med Ewan McGregors halvhjernede tvillingebrødre og David Thewlis’ forrygende superslange V.M. Varga som rådnende (i bogstaveligste forstand) mørkemand over korruption i det amerikanske erhvervsliv. Ligesom sæsonen også gav kritiker-darling Michael Stuhlbarg (’Call Me By Your Name’) et folkeligt gennembrud.
Fjerde sæson har Chris Rock i front i en sjælden seriøs rolle, men qua corona er premieren i år blevet udskudt på ubestemt tid. Vi venter i spænding.
Sæson 1 – 3 kan ses på HBO Nordic.