’Love and Monsters’: Man bliver i godt humør af Netflix’ Oscar-nominerede monsterfilm
»Hvad faen er ’Love and Monsters’?«, lød det flere steder, da Oscar-nomineringerne blev nomineret, og denne for de fleste ukendte titel dukkede op i kategorien for bedste visuelle effekter.
For i et covid-19-år, hvor den ene blockbuster efter den anden blev udsat igen og igen, blev der pludselig plads til mindre titler i feltet, og den Netflix-aktuelle film er faktisk sin nominering værdig.
Jorden er fyldt med kæmpe monstre. En asteroide havde kurs direkte mod vores planet, og man fik bugt med den ved at fyre den ned med raketter. Men nedfaldet gjorde, at alle koldblodede væsner muterede til menneskeædere, og snart var 90 procent af menneskeheden udslettet.
Blandt de få overlevende er Joel (Dylan O’Brien) og hans kæreste, fra før verden gik under Aimee (Jessica Henwick). De bor i hver sin lejr og har derfor ikke set hinanden de seneste syv år siden den apokalyptiske begivenhed. Og krysteren Joel er efterhånden træt af at være den eneste i sin lejr, som ikke er sammen med en partner, så han sætter sig for at trodse sin frygt og begive sig ud for at blive genforenet med kvinden, der har hans hjerte.
Han hutler sig igennem det frodige grønne landskab (naturen har overtaget alt byliv) sammen med en klog herreløs hund, Boy.
Det er ikke, fordi effekterne er banebrydende. Budgettet er kun på 30 millioner dollars, men instruktør Michael Matthews får alligevel et fint resultat ud af bestræbelserne. Han holder for det meste uhyrerne halvt skjult, så vi kun fanger enkelte glimt, komplimenteret af et par velvalgte momenter, hvor de bliver afsløret i al deres monstrøse herlighed – præcis som Spielberg gjorde det i ’Dødens gab’.
Der er flot tekstur og detaljer i en kæmpe snegl og ditto krabbe, og væsenerne glider sømløst ind i omgivelserne. En mørk aftensekvens med en flok flyvende, farvestrålende vandmænd er smuk og bliver elegant understreget med en dejlig brug af Ben E. Kings ’Stand By Me’ som akkompagnement til Lachlan Milnes (’Minari’, ’Stranger Things’, ’Hunt for the Wilderpeople’) flotte billeder.
Filmen er en let og sjov fornøjelse. Præmissen er enkel – boy-likes-girl-boy-goes-to-girl – tilsat monstre, en charmerende hund og sjove biroller. Michael Rooker og Ariana Greenblatt giver den som umage ’Lone Wolf and Cub’-agtig duo, som Joel møder på sin vej og som lærer ham, hvordan man gebærder sig i den postapokalyptiske verden.
Actionscenerne har slagkraft, hvilket helt klart skal tilskrives koordinator Glenn Suter, der arbejde sammen med O’Brien i den tredje ’Maze Runner’-film og var ansvarlig for de hæsblæsende eskapader i ’Mad Max: Fury Road’. Især Jessica Henwick giver formidable smagsprøver på sine evner udi røvsparkning, en egenskab hun skarpsleb i Netflix’ Marvel-serie ’Iron Fist’.
Man kan da forudsige resten af historien efter de første ti minutter, men ’Love and Monsters’ er på sin vis den perfekte eskapisme: letfordøjelig og underholdende frembringer af godt humør.
Kort sagt:
Løftet lyder på kærlighed og monstre – og her bliver der leveret.