Jeremy Strong drak rent faktisk den ufatteligt klamme smoothie under ‘Succession’-optagelserne

Jeremy Strong drak rent faktisk den ufatteligt klamme smoothie under ‘Succession’-optagelserne
'Succession'-finalen. (Foto: HBO)

(Læs først, når du har set ‘Succession’-finalen)

At Jeremy Strong er gået ind i rollen som Kendall Roy med hud og hår, kommer næppe som en overraskelse for nogen, som har fulgt med i diskursen omkring ‘Succession’ de seneste år, hvor Brian Cox blandt andet har forholdt sig skeptisk til kollegaens altopslugende metode.

Derfor er det måske heller ikke den store overraskelse – men til gengæld virkelig klamt – at han rent faktisk drak den smoothie, som Shiv og Roman i seriefinalen tilberedte til ham ud af diverse ingredienser fra deres mors køleskab som en »meal fit for a king«.

Den grøn-brunlige smoothie var blandt andet lavet af tabasco-sauce, syltede agurker fra krigstiden, rå æg og Shivs spyt – og det var den også under optagelserne, fortæller Jeremy Strong i den officielle ‘Succession’-podcast ifølge Indiewire..

»Vi gjorde det kun et par gange, og jeg gik ud og kastede op og hoppede i havet og vaskede det af mit år«, fortæller han og fortsætter.

»Og ja, jeg drak det rent faktisk. Jeg ville ikke vide, hvordan jeg ikke skulle drikke det. Han vil det så stærkt (CEO-posten, red.), at han vil drikke det, uanset hvad det er, ikke … men det var klamt«.

De fulde fire sæsoner ‘Succession’ kan nu ses på HBO Max.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af