I foråret var det rumænske Cristian Mungius ‘Fjord’, der løb med hovedprisen Gulpalmen, selvom den også splittede de internationale kritikere.
Nu får vi andre syn for sagen i filmens første trailer.
‘Fjord’ har Renate Reinsve og (en ret uigenkendelig) Sebastian Stan i hovedrollerne som en rumænsk familie, der kommer i myndighedernes søgelys, da de immigrerer til hendes slægts hjemby i Norge. Her falder deres konservative tro og omgangsform udenfor normerne, og de får efter en række mistænkelige hændelser travlt med at bevise, at de hører til. Med ringe held.
Renate Reinsve har haft et fremragende år, hvor hun udover sin hovedrolle i Joachim Triers Oscar-vindende ‘Affektionsværdi’ har spillet med i kæmpehittet ‘Backrooms’.
Sebastian Stan veksler i endnu højere grad mellem filmverdenens kulturelle fløje. De seneste par år har han passet jobbet som Marvel-karakteren Bucky Barnes i ‘Thunderbolts’ mellem sin opsigtsvækkende rolle som som Donald Trump i Ali Abbasis ‘The Apprentice’ og ‘A Different Man’, hvor han spiller en skuespiller, der får lavet sit ansigt helt om med skæbnesvangre følger.
Instruktør Cristian Mungiu er en sand Cannes-darling. Han vandt for abortdramaet ‘4 måneder, 3 uger og 2 dage’ i 2007 og inden han igen tog Guldpalmen med hjem i år, har han også vundet priser på festivalen for bedste manuskript og instruktion med ‘Beyond the Hills’ og ‘Prøven’.
‘Fjord’ får premiere 14. januar 2027.
