Kun et fåtal af instruktører når at lave en film, der lever videre i eftertiden som en klassiker. William Friedkin har lavet to.
’Exorcisten’ fra 1973 er med sin manende uhygge et af gysergenrens hovedværker, mens ’The French Connection’ i 1971 satte en ny standard for biljagter og rå, realistiske spændingsfilm.
Men ikke nok med det: Den 78-årige amerikaner kan endnu. Hans ’Killer Joe’ var i 2011 filmen, der for alvor satte skub i Matthew McConaugheys vidt omtalte comeback, og man vil sent glemme skuespillerens charmerende, men dybt sadistiske psykopat i filmens texanske trailerpark-miljø.
William Friedkin er man of the hour på CPH PIX-festivalen, hvor alle hans film vises, og hvor han har modtaget en Æres-Robert, givet masterclasses og meget mere.
Vi mødte Friedkin i København og bad ham kommentere på nogle af de emner, der lægger ham mest på sinde.
Om Hollywood i dag
»Fra jeg begyndte at lave film i slutningen af 60’erne, har zeitgeist virkelig ændret sig. Jeg går ikke så meget i biografen i dag, men jeg registrerer, at filmene nu er designet til en helt anden målgruppe. Familiefilm og date-film fylder meget. Det gjorde de ikke dengang. Selv vampyrer skal i dag have en romantisk kærlighedshistorie, der tiltrækker de unge«.
Om Woody Allen
»For mig er Woody Allen den største nulevende instruktør. Hans helt tidlige film var fantastisk sjove og lagde sig i traditionen fra amerikansk slapstick som ’The Three Stooges’ og Marx Brothers, og bagefter ændrede han kurs og lavede nogle ekstremt dybe film i 60’erne og 70’erne. Jeg har ikke fulgt tæt med i anklagerne mod ham, men jeg tror ikke på dem. Jeg har kendt ham i over 50 år, og jeg kan slet ikke tro, at han har gjort noget af det, han bliver anklaget for – af en sur ekskæreste«.
Om to nutidige instruktører, der har imponeret
»Jeg ser ikke mange nye film længere. Men jeg så canadiske Denis Villeneuves ’Prisoners’, som er brillant. Og så glæder jeg mig enormt meget til ’Under the Skin’. Jonathan Glazer er en virkelig spændende instruktør«.
Om hvordan han fandt McConaughey til ’Killer Joe’
»Jeg havde aldrig set nogle af de romantiske komedier, han åbenbart var kendt for. Men jeg så ham blive interviewet på tv, og han var meget kvik og veltalende og havde en naturlig øst-texansk dialekt. Egentlig gik jeg efter en mere slidt, ældre fyr. Billy Bob Thornton, Tommy Lee Jones, den type. Men så tænkte jeg: Hvorfor skal Joe ikke være attraktiv og charmerende? Og Matthew er dødbringende i rollen«.
Læs også: 10 events, du skal tjekke ud på CPH PIX
Om hvordan danske Dreyer inspirerede ’Exorcisten’
»Carl th. Dreyers ’Ordet’ var en stor indflydelse i måden, jeg lavede ’Exorcisten’ på. Han viste en bogstavelig genopstandelse, som om det var en helt normal begivenhed. Dreyer behandler de her åndelige temaer på en meget realistisk måde. Det var jeg meget berørt af, og jeg blev overbevist om, at ’Exorcisten’ skulle laves straight og ikke som en horror-film«.
Om hvordan Max von Sydow endte i Friedkins favn
»Ingmar Bergman var fantastisk med sine skuespillere, og jeg castede kun Max von Sydow, fordi jeg havde set ham i Bergmans film. ’Det syvende segl’ er en af de film, der for mig står som helt uforglemmelig«.
Om Kurosawas indflydelse på 70’ernes New Hollywood
»Han influerede hele min generation – den måde, han belyste sine scener og bevægede kameraet, hvordan han altid skød fra en lav vinkel, hvordan der altid skete en hel masse i samme billede. Det er smukt«.
Læs også: Anmeldelse af CPH PIX-aktuelle ‘Snowpiercer’
Om hvordan den gode historie betyder alt
»Det er ikke nemt at lave film, for det koster mange penge. Men det er ikke umuligt. Der er flere penge til at lave film end nogensinde før. Og studierne er historie-fokuserede. Hvis du har en historie, som de aldrig har set før, så laver de filmen. Også selvom du er en ung og uerfaren instruktør«.
Om at lave genrefilm eller ikke lave genrefilm
»Jeg synes ikke, mine film er genrefilm. Jeg anser ikke ’Exorcisten’ for at være en horrorfilm – det er en film om troens mysterier. ’The French Connection’ – der var ikke noget som den, da den kom ud. Den slags politifilm, hvor der var fokus på politimændenes mørke sider, lavede man ikke tidligere. Dengang var politifolkene altid de gode, og de fangede altid de onde.
Filmen er blevet kopieret mange gange, så nu er den måske blevet en del af en genre. Men genrefilm i dag er vampyrfilm og tegneseriefilmatiseringer. Den slags film har jeg aldrig lavet – og kommer heller ikke til det«.
Læs også: CPH PIX – Joe Swanberg: Ironi er et generationsproblem
Læs også: CPH PIX – Sergio Caballero: Spanien er på vej mod kulturelt folkemord