Will Ferrell og Kristen Wiig stiller op til kitschet sæbeopera-film

Will Ferrell og Kristen Wiig stiller op til kitschet sæbeopera-film

Det lugter langt væk af forsinket af aprilsnar, men ikke desto mindre er det altså ingen joke, at Will Ferrell og Kristen Wiig har takket ja til at medvirke i den dramatiske thriller ‘A Deadly Adoption’ på den amerikanske tv-kanal Lifetime, der normalt gør det i sæbeopera-agtige tv-film.

Will Ferrell udtaler til The Hollywood Reporter, at han altid har været fan af Lifetimes tv-film om diverse tragiske skæbner, men de to komediestjerner indrømmer dog, at den to timer lange film vil være en kitschet parodi på genren med masser af over the top-skuespil . ‘A Deadly Adoption’ vil omhandle et succesfuldt par, der passer på en gravid, ung kvinde (spillet af ‘90210’-skuespillerinden Jessica Lowndes) i håbet om at adoptere hendes ufødte barn, hvorefter tingene udvikler sig i højdramatisk retning.

Det skøre projekt, hvis manuskript er skrevet af Andrew Steele, som også stod bag den vanvittige tv-serie ‘The Spoils of Babylon’, hvor Wiig og Ferrell senest spillede sammen, får premiere på Lifetime til sommer i anledningen af tv-kanalens 25 års jubilæum for deres dramatiske tv-film.

Læs også: Video: Se stjernekomikeres vanvittige auditions til SNL

Læs også: Trailer: Komisk drømmehold begår storstilet kup i ’Masterminds’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af