‘Hardcore’-instruktør svarer tilbage på sexismeanklager efter credit-liste med ‘Pige på Bordel’ 1-29

På torsdag får en meget anderledes actionfilm premiere i de danske biografer. ‘Hardcore’ (originaltitel: ‘Hardcore Henry’) er en computerspilinspireret actionfilm, fortalt udelukkende fra hovedpersonens POV, hvor vi således aldrig forlader hans synsvinkel eller opfattelse af verden.

Men ifølge The Wraps Tim Molloy har filmen også ladet sig inspirere lidt for meget af computerspillenes endimensionelle karakterer, når det kommer til dens kvinderoller.

I en artikel fra den 8. april listede Molley de kvindelige karakterers roller, som de stod krediteret på IMDb, og luftede sin forargelse over karakternavnene »Girl in Brothel«, fra 1 til 29 (!), »Ella the Whore« og »Angry Prostitute«. Molley berettede om sit fund på Twitter, og filmens instruktør Ilya Naishuller så sig nødsaget til at give svar på tiltale.

Det svar accepterer Molley dog ikke, da det ifølge ham ikke forsvarer filmens snævre kvindesyn:

»’Hardcore Henry’ indtager en verden, hvor næsten enhver kvinde – jeg kan kun komme på fire undtagelser – er et offer, en løgner eller en prostitueret (i øvrigt er der ikke noget galt med nogen, mand eller kvinde, der tager det job, de gerne vil have. Men der er mange andre jobs udover ‘prostitueret’)«.

Læs også: Den hyperaktive first-person shooter-film ‘Hardcore Henry’ har fået en ny trailer

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af