’Hanna’: Hvad er det unikke i historien om en ung kvindelig dræbermaskine?
David Farr (’Natportieren’) må se noget helt unikt i historien om ’Hanna’. I filmudgaven fra 2011 spillede allerede overmenneskeligt dygtige Saoirse Ronan den genmodificerede teenagepige/dræbermaskine, der på rejsen fra vildmarken til civilisationen gennemgår en eksistentiel opklaring i konfrontationen med lederen af den skyggeorganisation, som skabte hende, spillet af Cate Blanchett.
Generationsopgøret mellem to af tidens dygtigste skuespillere blev pakket ind i den britiske middle brow-instruktør Joe Wrights (’Soning’, ’Darkest Hour’) pludselige lyst til at skeje stilistisk ud. En frenetisk klippestil, eksperimenterende linsevalg og maniske tegneseriekarakterer var blot nogle af de elementer, som gav ’Hanna’ karakter af halv Chemical Brothers-musikvideo fra 90’erne (de stod for soundtracket) og halv ’Bourne’-film.
I ren forpustelse var det svært at få øje på det særlige ved fortællingen om Hanna. Måske derfor giver Farr den et skud til som showrunner på Amazon Primes serie-remake. Historien er indledningsvist identisk, men Farr har tydeligvis bedt instruktørholdet om at skrue gevaldigt ned for staffagen og de vilde fagter.
Vi starter lineært med baggrundshistorien. Den tyske ekssoldat Erik Heller (Joel Kinnaman) redder i 2003 baby-Hanna ud af et skummelt forsøgscenter i Rumænien og bringer hende hjem til moren (Joanna Kulig fra ’Cold War’). Glæden er kortvarig, da de jagtet af onde agenter med Marissa Wiegler (Mireille Enos) i spidsen kører galt, og moren dør. Heller flygter ud i skoven med babyen under armen.
Dernæst udspiller serien sig meget lig de første 20 minutter af filmen, hvor vi møder 16-årige Hanna (Esme Creed-Miles), der i den sneklædte natur skyder rensdyr og instrumentaliseres i kampsport, sprog og almen viden, som hører med til at være et dannet menneske. Seksualundervisning står tydeligvis ikke på programmet, så Hanna slikker hånden, da hun opdager blod et overraskende sted.
Den atmosfæriske stemning og de mere dvælende indstillinger er befriende og giver løfter om en mere historiecentreret version.
Hannas seksuelle vækkelse forekommer at blive et gennemgående tema, da hun til forskel fra filmen ikke selv sætter gang i katten-efter-musen-spillet med Wiegler og den stygge Utrax-organisation, men derimod angiver hende og Hellers tilflugtssted efter at have udvist interesse i en ung polsk skovhugger.
Med fingeret uskyld og ubarmhjertigt dræberinstinkt slipper Hanna fri og møder Sophie (Rhianne Barreto) ude i Marokkos klippelandskab, hvor den udsvævende brite er stukket af fra resten af familien. Den jævnaldrende pige introducerer Hanna for nye sider af at være et ungt menneske i en modningsfase med klubfester og tilfældige flirts. Gennem en lejemorder finder Wiegler igen Hanna, der må forlade Sophie og finde Heller i Berlin.
I den udstrakte struktur tegner der sig langsomt et kedeligt mønster af fangeleg rundt i Europa med lange køremontager tilsat uklædelig muzak og sønderklippede action-sekvenser – tilsat uklædelig muzak. Klarest står den alternative forældrestrid mellem det tidligere ’The Killing’-par Kinnaman og Mireilles, hvis humorløse karakterer imidlertid skifter retning efter manussets forgodtbefindende.
Afsnit 5, der er skrevet af danske Ingeborg Topsøe (’Charmøren’), bringer lidt afveksling til med Hanna tilbage hos Sophie i London og udforskningen af en normal teenagetilværelse med trælse forældre og stor dramatik på kærlighedsfronten. Her antydes potentialet i Esme Creed-Miles, som er datter af Samantha Morton, lidt blege og introverte karakterfremstilling. Hun er bare en ganske almindelig, usikker teenager, der lige slår en anelse hårdere end de fleste.
Men Hanna er unik, skal vi ligesom forstå. Hvad, der gør Hanna unik, og hvad, der gør historien i ’Hanna’ unik, overbeviser David Farr dog heller ikke om i anden ombæring.
Kort sagt:
Den potentielt interessante dannelsesfortælling i ’Hanna’ vikles ind i grågrumsede tråde af agent-jagter og forglemmelig action.
Læs også: Disse serier skal du streame i april – fra en vis HBO-drageserie til en komedieperles farvel