CPH:DOX & Soundvenue præsenterer: Den eksplosive ’On the Record’

CPH:DOX & Soundvenue præsenterer: Den eksplosive ’On the Record’
'On the Record'.

I kølvandet på ‘Leaving Neverland’ og ’Surviving Kelly’ præsenterer vi sammen med CPH:DOX dette års mest eksplosive dokumentarfilm i krydsfeltet mellem #MeToo og musikindustrien.

’On the Record’ handler om anklagerne mod the godfather of hiphop, Russell Simmons. Simmons var medstifter af Def Jam Recordings og en altafgørende kraft i at gøre hiphop mainstream – og gennem sit Def Comedy Jam-brand hjalp den magtfulde amerikaner desuden komikere som Chris Rock, Dave Chapelle og Martin Lawrence frem i verden.

Men han havde angiveligt også en grum skyggeside. Over 20 kvinder har anklaget ham for alt fra sexchikane til voldtægt. Og ’On the Record’ sætter særligt spot på én af dem, den tidligere, succesrige musikproducer Drew Dixon, der sammen med to andre kvinder tog kampen op mod Simmons i en artikel i New York Times i 2017.

Filmen skildrer tankevækkende hendes tvivl og overvejelser omkring at stå frem i de neglebidende døgn før publiceringen af historien. Og som Indiewire skriver: »Den er et klogt og stærkt bag tæppet-kig på et højprofils-MeToo-drama, og den lykkes med at granske den udfordring, som utallige kvinder, der stadig er bange for at fortælle deres historie, står over for«.

’On the Record’ har trukket massive overskrifter, ikke mindst fordi ingen ringere end Oprah Winfrey, som ellers skulle distribuere filmen gennem sit samarbejde med Apple TV+, trak sig fra filmen kort før verdenspremieren på Sundance-festivalen. Nogle har spekuleret i, at det skyldtes pres fra Russell Simmons selv.

Efter premierevisningen på CPH:DOX i Bremen Teater taler vores filmredaktør Jacob Ludvigsen over Skype med filmens to anerkendte instruktører, Kirby Dick og Amy Ziering. Derefter er der paneldebat om den danske musikindustri i et #MeToo-lys.

Køb billet HER – og tilmeld Facebook-event HER.

’On the Record’ på CPH:DOX
Torsdag den 19. marts klokken 20.00
Bremen Teater i København

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af