Danske skuespiltalenter har brugt coronatiden på serie af eksperimenterende kortfilm – se dem her

Skuespillere fra det danske agentbureau Panorama Agency og eleverne på skuespiluddannelsen Panorama Academy har produceret en række kortfilm, der afspejler tiden under Covid-19 med sloganet: »Sometimes we think it’s all falling apart, when the truth is, it’s falling into place«.

Kortfilmene udkommer hver dag klokken 12 på Panoramas hjemmeside og Facebook-side og forsøger at afspejle den energi og følelse af fællesskab, som mange har oplevet, selvom hverdagen de seneste måneder har virket usikker.

Skuespillerene har brugt lockdown-perioden på at udforske andre grene af kunsten end deres vante rolle foran kameraet og har således selv stået for idé, manuskript og instruktion af kortfilmene, der max måtte vare tre minutter.

De mange forskellige film fra Panorama giver et indblik i de unge skuespiltalenters udfordringer i under karantænen og er sjove eksempler på, hvordan man kan tackle hensyn til restriktioner, afstand til medvirkende og begrænsede midler, når der skal filmes fiktion under coronakrisen.

Blandt de involverede er blandt andet Pernille Andersen, Clara Rosager, Bjarne Henriksen, Jens Christian Buskov Lund (Panorama Agency), Gina Marchwinski og Kirstine Lykke (Panorama Academy)

Pernille Andersens kortfilm ‘Meanwhile’ fortæller historien om, hvordan det er at blive mor til en datter født under en verdensomspændende pandemi. Mens hun vugger sit barn til ro, fortæller moren sin lille pige om familien, som hun endnu ikke har mødt, og hvordan hun kom til verdenen i en dybt forandret tid.

I Kirstine Lykkes kortfilm ‘Lemonade’ mødes skuespillerinden med sine veninder i Kongens Have, hvor coronakrisens mange konsekvenser for kvindernes liv diskuteres. Og selvom det på overfladen kun lyder som dårlige nyheder, når gruppen deler skrækhistorier om, hvordan utallige arrangementer er aflyst og både parforhold og jobs er blevet afskaffe, er intet vist så galt, at det ikke er godt for noget.

Især ikke hvis man slipper af med en dårlig chef, stresssymptomer og en fyr, man slet ikke passede sammen med.

Se de foreløbige film her:

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af