Sådan klarede streamingtjenesterne 2022: Vi anmelder 10 af dem, fra Netflix til TV 2 Play

Efter de seneste års guldfeber var 2022 det første modgangsår for streamingtjenesterne. Det afspejler sig i Soundvenues filmredaktørs vurdering af 10 tjenesters præstation i det forgangne år, hvor ganske få kommer ud med skindet på næsen.
Sådan klarede streamingtjenesterne 2022: Vi anmelder 10 af dem, fra Netflix til TV 2 Play
Jenna Ortega i 'Wednesday'. (Foto: Netflix)

Det er efterhånden ved at være en fast juleferietradition, at jeg vurderer de store streamingtjenesters tilstand ved indgangen til det nye år. Og med tradition mener jeg, at jeg har gjort det to gange før.

Jeg kigger på, hvem der har klaret sig bedst i det forgangne år, hvor man som seer får mest for pengene, og hvem der står bedst rustet til fremtiden. Det er også ved at være en tradition, at jeg ændrer pointstrukturen hvert år, og den tradition holder jeg vaklende i hævd – denne gang er vi ude i en simpel model, hvor jeg slet og ret giver hver streamingtjeneste en karakter på den velkendte anmeldelsesmålestok fra 1 til 6.

Og hvad vægter jeg så i min vurdering? Jeg er ikke ude i en tilbundsgående forretningsanalyse, dels fordi det forslår mine kompetencer ikke til, dels fordi streamingtjenesterne er notorisk selektive, når det kommer til at dele seertal med offentligheden. Pudsigt nok hører vi mest om dem, når de slår rekorder!

Jeg kigger på kvaliteten af indholdet (så nøgternt man nu kan med den slags), på variationen i udbuddet og tjenestens position i den hårde konkurrencesituation. I år er det desuden umuligt ikke at tage i betragtning, hvad der sker bag linjerne på nogle af de store tjenester, især fordi det i høj grad fik eller får betydning for abonnenterne.

2022 var nemlig året, hvor streamingboblen om ikke bristede så i hvert fald fik et par alvorlige slag, for første gang siden guldalderens startede. Et fald i Netflix-abonnenter fik hele streamingsektoren til at falde i kurs – helt bogstaveligt i selskabernes aktiekurser på Wall Street – og mens det de seneste år har været en bredt accepteret sandhed i de store medievirksomheder, at de var nødt til at investere den ene milliard efter den anden i nyt streamingindhold for ikke at blive sat i kampen om fremtidens medieforbrugere, blev der nu stoppet op og sat spørgsmålstegn ved, om det er en bæredygtig idé i længden.

Herhjemme blev situationen ikke bedre af, at Netflix, Viaplay og TV 2 lukkede for det varme vand i et halvt års tid som følge af en kamp om rettighedsbetaling.

Lad os da bare starte med årets varmeste kartoffel – savannens sårede hanelefant, Netflix.

Netflix

For første gang efter gennembruddet som streamingvirksomhed tabte Netflix i en periode abonnenter – efterfulgt af et kvartal, hvor tilgangen var mindre end antaget. Det gav genlyd i en medieverden, hvor Netflix ustoppelige raketfart var det, alle andre spejlede sig i. Og Netflix reagerede selv ved at tage drastiske skridt som at ville indføre et billigere abonnement med reklamer, noget de ellers altid har forsvoret.

Selvom Netflix stadig sidder solidt på tronen som verdens største streamingtjeneste, var 2022 – ud fra højt at flyve, dybt at falde-devisen – deres værste år i nyere tid. Især fordi udfordringen med at få nye abonnenter var knyttet sammen med det mest kritiske fokus på Netflix’ indholdspalet, som vi endnu har set.

Stagnationen i abonnementer blev nemlig læst ind i en tiltagende fornemmelse af, at Netflix spyttede den ene fuldkommen intetsigende film og serie ud efter den anden – og at de havde mistet evnen til at sætte dagsordenen med populærkulturelt centrale produktioner.

‘Dahmer. Monster: The Jeffrey Dahmer Story’. (Foto: Netflix)

Det sidste blev i nogen grad modbevist, da Netflix i andet halvår satte trumf på med ’Dahmer’ og ’Wednesday’, der blev to af tjenestens tre mest sete serier nogensinde. Den tredje er ’Stranger Things’ sæson 4, som stadig er et af klodens største tv-fænomener, og som også udkom i 2022.

Helt i grøften er Netflix således langt fra. De kan stadig være drivende for den populærkulturelle offentlige samtale som ingen andre. Det følger naturligt med 223 millioner abonnenter.

Men 2022 var et wakeup-call. Forlader man sig for meget på generisk samlebåndsproduktion, vil der komme et tidspunkt, hvor seerne – med rette – begynder at overveje, om de ikke kan få mere for pengene andetsteds. Forhåbentligt gav det anledning til et nyt internt strategisk fokus, som vi seere kan nyde godt af de kommende år.

Samtidig var det et år, hvor de prestigefilm, Netflix havde købt ind for at gøre sig gældende i Oscar-ræset, ikke rigtigt har fanget an (’White Noise’, ’Bardo’, ’Blonde’). Tilbage står, trods klare højdepunkter, alt i alt lidt af et annus horribili.

2 stjerner

HBO Max

Den gode nyhed først: Trods tvivl og skepsis blev ‘House of the Dragon’ et af årets absolut største tv-fænomener, der beviste, hvor værdifuld ’Game of Thrones’-franchisen er for tjenesten – og hvorfor der er god grund til, at de har flere spinoffs i støbeskeen, blandt andet én om Jon Snow. I den episke fantasyduel med Amazons ’Ringenes herre’-serie trak HBO’s drager sig sejrrigt ud.

Den dårlige nyhed er, at tjenesten befinder sig i et limbo. Just transformeret fra Nordic til Max i oktober 2021 står tjenesten nu over for endnu en radikal omvæltning. Warner, der står bag HBO Max, er fusioneret med Discovery, og i 2024 vil danskerne blive mødt af en ny tjeneste, der kombinerer Max og Discovery+.

Typisk for den slags massive forandringer gør det ondt, før det bliver godt. Den nye topchef David Zaslav har lovet aktionærerne besparelser for tre-fire milliarder dollars, og et af de første skridt har været at nedbarbere organisationen i Europa, lukke for hanen til nye orinale serier i blandt andet Norden og kappe en lang række serier væk fra tjenesten, heriblandt den ellers temmelig nye danske serie ’Kamikaze’.

Det har især vakt opsigt, at man har lukket serier som anden sæson af HBO Max’ egen ’Minx’, selvom den allerede var i produktion.

‘House of the Dragon’. (Foto: HBO)

Den slags skaber uro i relationen til det kreative miljø, og foreløbigt står seerne også tilbage som tabere. Kigger man på top 5 over de mest populære serier på den danske HBO Max i 2022, må det desuden vække en vis bekymring. Nummer 5 er en gammel traver, den indkøbte ’The Handmaid’s Tale’, som snart nærmer sig enden (7-9-13), og nummer fire er simpelthen ’Game of Thrones’, en serie, der sluttede for tre år siden.

David Zaslav har indikeret, at man fremover skal malke virksomhedens store franchises, der ud over ’Thrones’ tæller Harry Potter. Imens skal kvalitetsbrandet forbundet med HBO i fremtiden overleve det frontale sammenstød med mere eller mindre sleazy reality og crime fra Discovery+.

Heldigvis holder det gamle HBO fanen højt med nogle af tidens allerbedste og mest profilstærke titler i form af ’Euphoria’, hvis nye sæson blev den mest sete på tjenesten i Danmark efter ’House of the Dragon’, og ’Succession’, hvis nye sæson lander næste år.

2022 viste også, at Max har en kæmpe fordel i forhold til det gamle HBO Nordic med deres eksklusive streamingpremierer på dugfriske Warner-film som ’Elvis’ og ’The Batman’, der blev årets mest sete film på tjenesten herhjemme.

Og så klager vi ikke, hvis den danske HBO Max fortsætter med at erhverve sig fremragende britisk indhold a la BBC’s ’This Is Going to Hurt’, som vi kårede til årets bedste serie i 2022.

3 stjerner

Disney+

Der var heller ikke just ro på bagsmækken i verdens førende underholdningsvirksomhed det forgangne år. For efter at have forladt topposten i 2021 som Disneys vigtigste figur gennem flere årtier blev Bob Iger genindsat som administrerende direktør, mens hans afløser, Bob Chapek – som han selv havde været med til at udpege – blev smidt nådesløst på porten.

Men betyder det noget for streamingoplevelsen på Disney+? Det korte svar er ja, for de to mænd havde og har efter sigende et meget forskelligt blik på, hvordan Disney skal investere på streamingfronten, og den slags skiftende strategiske retninger har det med at forplante sig i tvivlsom kvalitet i sidste ende, særligt i en kompliceret tid, hvor det ikke er lige til, hvad man for eksempel udvikler til det store lærred, og hvad der skal profilere Disney+.

Efter lanceringen i slutningen af 2019 er Disney+ blevet en bragende succes og Netflix’ nærmeste konkurrent. Det skete ikke mindst via tjenestens stærke brands som Star Wars, Marvel, Pixar og klassiske Disney-film. Men i år værkede det for første gang i det ellers så slidstærke franchisefundament.

‘Andor’. (Foto: Lucasfilm)

Først og fremmest står Disney med et ’Star Wars-problem. Udmattelsen indtræf for mange, selv inkarnerede fans, med ’The Book of Boba Fett’ og ’Obi-Wan Kenobi’, og da man så endelig lancerede et friskt nyt take på galaksen langt, langt væk med ’Andor’, var der alt for få, der så med.

Heller ikke de nyeste Marvel-serier, ’Hawkeye’, ’She-Hulk’ og ’Moon Knight’, ramte samme nerve som de første superhelteserier til Disney+, og pludselig står Disney i en svær situation, hvor deres stærkeste kort er to elskede franchises, som de også er i akut risiko for at overfodre os med.

Pixar fejlede derudover grumt med ’Toy Story’-spinoffen ’Lightyear’ (men hittede dog med ’Turning Red’). Og selvom tjenesten diskede op med flere fremragende voksenserier under FX-søjlen – ’The Dropout’, ’Atlanta’, ’The Bear’ – kan det ikke udviske det samlede indtryk af det første rigtigt turbulente år for det ellers så succesrige Disney+.

3 stjerner

Apple TV+

»Apple TV+ er blevet den bedste streamingtjeneste, du ikke bruger«, lød overskriften på en artikel, jeg skrev i april 2022.

Det er nemlig umuligt at vide, hvor mange herhjemme der tjekker ind på tjenesten, og sandsynligvis har mange et abonnement gennem deres seneste Apple-køb uden overhovedet at vide det.

Den tvivlsomme gennemslagskraft bør måske trække ned i en bedømmelse som denne, men omvendt må man bare tage hatten af for, hvordan Apple TV+ er lykkedes med at skabe en tjeneste, der holder et generelt højt niveau og kommunikerer en identitet, der ikke stikker i lige så mange tilfældige retninger som hos nogle af konkurrenterne.

Efter hits som ’The Morning Show’ og ’Ted Lasso’ kulminerede Apple TV+ i år med en hel perlerække af seværdige serier: ’Severance’, ’Slow Horses’, ’Bad Sisters’, ’Five Days at Memorial’, ’The Afterparty’, ’Pachinko’, ’Black Bird’, ’Roar’, ’Foundation’, ’Prehistoric Planet’ og ’The Shrink Next Door’ satte barren højt med stilsikkerhed og kant. Og så skal man naturligvis heller ikke glemme, at Apple som den første streamingtjeneste i historien vandt Oscar’en for bedste film med feelgood-dramaet ’CODA’.

Claes Bang i ‘Bad Sisters’. (Foto: Apple TV+)

Der var også fusere iblandt som Jared Leto/Anne Hathaway-serien ’WeCrashed’ og bogfilmatiseringen ’Shantaram’, der hurtigt blev lukket efter første sæson. Og som flere andre tjenester hævede Apple prisen, fra 39 kroner til 59 kroner, hvilket dog stadig placerer sig i den billige ende af markedet.

I mine vurderinger de to foregående år dømte jeg halvt Apple TV+ ude som den tjeneste, der mest sandsynligt ville blive opslugt af det store streaminghav, men nu er jeg ikke så sikker længere. Apple har fordelen af at være en svimlende velhavende techvirksomhed, hvis investering i film og serier er småskillinger i det store billede, og for hvem streamingtjenesten har en eksistensberettigelse alene i brandopbygning og muligheden for at give deres brugere lidt ekstra halløj med hjem i gaveposen.

Kan de bygge videre på den mission med serier af så fin støbning som i 2022, er det helt fint med mig.

5 stjerner

Prime Video

2022 skulle være året, hvor Amazons Prime Video endelig erobrede Danmark efter en årrække som sporadisk interessant sekundatjeneste.

Den dyreste serie nogensinde, ’Ringenes herre: Magtringene’, var den milliardtunge adgangsbillet til millioner af nye abonnenter, og skal man tro Amazon selv, lykkedes missionen.

Sæsonen blev set af langt over 100 millioner seere, den har hentet flere nye brugere ind på tjenesten end nogen anden titel, og »så betragtelig som vores investering har været, har det mere end betalt sig«, som en topchef udtalte forleden. Amazon lægger vægt bag ordene ved allerede at tale om ikke blot anden, men også tredje sæson.

Alligevel kan man ikke lade være med også at høre mislydene i 2022’s store Prime-brag. For ja, ’Magtringene’ blev en succes. Og ja, Prime Video står sandsynligvis stærkere end nogensinde på grund af den alene. Men serien fik samtidig en lunken modtagelse. Og i forhold til forhåndshypen var det forbløffende, hvor lidt online-buzz den genererede. På nærmest alle parametre kom den til kort over for HBO’s ’House of the Dragon’.

‘Ringenes herre: Magtringene’. (Foto: Prime Video)

Man kan derudover spørge sig selv, om Tolkien-seerne bliver hængende til Prime Videos øvrige indhold. På tjenestens Top 10-liste i Danmark lige nu ligger thrillerserien ’Jack Ryan’ og Bendtner-prankshowet ’Nicklas Pranker’ på de øverste pladser foran ’Magtringene’. Det er svært at se den røde tråd: Hvem er de seere, der ikke kan undvære et Prime Video-abonnement i de perioder, hvor deres ene yndlingsserie ikke lige kører?

Tjenestens største generelle hits er ’Top Gear’/Grand Tour’-bilprogrammerne, sportsdokumentarserien ’All or Nothing’ og antisuperhelteserien ’The Boys’. Så langt, så macho. Det har været interessant, og muligvis afslørende for aspirationerne, at se, at techgigantens første danske aftryk har været i den lette reality/underholdningsafdeling med ’The Bridge’ og Bendtner-showet.

Indimellem popper Prime så lige op med en serie som ’The English’, der ud af det blå viser sig at være en af årets bedste. Men elvere og onde troldmænd eller ej – der er stadig et stykke vej til, at Prime Video er umulig at komme uden om for de danske seere.

3 stjerner

TV 2 Play

Play har rundet en million betalende abonnenter, kunne TV 2 melde ud i starten af december. Et imponerende tal, der understreger, at TV 2 er lykkedes med at omsætte kanalens folkelighed på flow til bred appel på streaming. Formentlig godt hjulpet af VM i fodbold og et valg, hvor det har været henholdsvis umuligt og svært at leve uden adgang til Odense-kanalens dækning.

Dokumentariske satsninger som ’Herlufsholms hemmeligheder’ og ’Plejehjemmene bag facaden’ satte desuden markante dagsordener.

På minussiden virker det, som om TV 2 Play stadig har størst succes med det, de også var førende på i flow-storhedstiden: Nyheder, magasinprogrammer, politik, dokumentarformater, sport. Her har de også en åben bane at spille på, fordi de her ikke er i direkte konkurrence med de andre tjenester.

Men TV 2 Play har måske stadig til gode at bevise, at de kan slå igennem med programmer direkte skabt til streamingvirkeligheden. Hvilket leder hen mod tjenestens klare udfordring, når det kommer til at ramme en yngre målgruppe. TV 2 Play kan komme til at stå med et problem, hvis det mest er det aktuelle og nært forestående Charlie-segment, som ser med.

‘Dag & Nat’. (Foto: Henrik Ohsten)

Det inkarneres af TV 2’s fiktionsindhold, der de seneste år har spillet endog meget sikkert med de hyggenostalgisk vædede ’Badehotellet’, ’Sygeplejeskolen’ og ’Sommerdahl’. Krydret med de sikre komedievindere ’Klovn’ og ’Minkavlerne’ og den mere ambitiøse ’Dag og nat’, der satte et aktuelt tema – problemerne på landets hospitaler – under melodramatisk lup.

Forhåbentligt kan Emma Sehested Høeg og Jennifer Vedsted Christiansens ’Killjoy’ og Nikolaj Lie Kaas’ ’Agent’ trække det hele i en lidt mere progressiv retning næste år.

TV 2 Plays integrerede samarbejde med SkyShowtime (tidligere Paramount+) er fortsat et plus – det giver lige lidt ekstra tyngde, at man kan se ’Top Gun: Maverick’ og ’The Northman’ direkte fra forsiden. Dog for et ekstra beløb – til en pris, som igen i år steg, nu med 20 kroner om måneden på alle slags abonnementer.

Endelig skal det bemærkes, at TV 2 igen viste en særlig evne til at bringe sig selv i fedtefadet, nu med blackface-flødeboller i Pyrus. Hvorfor i alverden klippede man ikke bare scenen ud eller anbragte en lille disclaimer, som man gør uden de store problemer på Disney+?

4 stjerner

SkyShowtime

Nu jeg nævnte SkyShowtime ovenfor, må jeg hellere besvare det spørgsmål, som du, kære læser, sandsynligvis higer efter at få besvaret: Hva faen er SkyShowtime?

Jo, det er tjenesten, der i marts 2021 kom til Danmark under navnet Paramount+, men som i september i år skiftede navn til SkyShowtime, fordi … Oh well.

Tjenesten, som mediegiganten ViacomCBS står bag, er for så vidt en udmærket platform, der kan bryste sig af diverse tillokkende eksklusivt indhold, især deres Paramount-film, der betyder, at film som ’Top Gun: Maverick’, ’Ambulance’ og ’The Northman’ i år fik premiere her først og som det eneste sted som del af et månedsabonnement.

Sam Elliott i ‘1883’. (Foto: Paramount+)

De har også gode seriekort på hånden med ’Yellowjackets’, ’Let the Right One In’ og især Taylor Sheridan-verse med ’Yellowstone’, ’1883’ og snart ’1923’. Året bød dog også på fiaskoer som ’The Godfather’-serien ’The Offer’ og filmspinoffen ’American Gigolo’ med Jon Bernthal, der begge indikerede, at det er nemmere sagt end gjort at omsætte Paramounts gamle IP til ordentligt nyt indhold.

Paramount+ kom sent – nok for sent – ind på det danske marked, og den forvirrende navneændring har ikke hjulpet på sagen. Måske SkyShowtime kan finde fodfæste med en lidt gammelmandet profil på sigt, men skudsmålet af årets indsats må nødvendigvis ligge i den mindre flatterende ende.

2 stjerner

Viaplay

Her bliver det lidt en gentagelse af min vurdering fra de seneste år, men det er der sikkert ikke andre end mig, der husker alligevel, så: Viaplay lever højt på deres sportsrettigheder, ikke mindst til Champions League- og Premier League-fodbold, som danske fans betaler et svimlende månedligt beløb for at få adgang til. Og med lidt reality, lidt gode film og nogle originale serier oveni kører det vel som sådan ganske udmærket.

Samtidig er der ingen tvivl om, at den lokalproducerede fiktion er vigtig for Viaplay – også i deres globale aspirationer – og derfor er det ikke helt urimeligt at lægge ekstra vægt i vurderingen af de danske/nordiske serier, der lægges mange kræfter i. Og nu vil jeg ikke være så fræk og sige, at Viaplay sejler lidt rundt i deres seriesatsninger, men … de sejler altså lidt rundt i deres seriesatsninger.

‘Riget Exodus’. (Foto: Zentropa)

Det betyder ikke, at det, de kommer ud med, generelt er dårligt. Karen Blixen-serien ’Drømmeren’ har utvivlsomt talt fint til sit publikum, og vi kårede her på Soundvenue ’Drenge’ som årets femtebedste serie. Men der er også noget lidt flagrende og ukurant over snittet, inkarneret i år af ’Elvira’ og ’The Viking – Narkokongens fald’, der hverken rigtigt var fugl eller fisk. Toppet op med ’All Exclusive’, der med navne som Casper Christensen, Mikael Bertelsen, Sofie Linde og Helle Thorning-Schmidt i spidsen selvfølgelig har været en uimodståelig fristelse, men som også bare viste sig at være lidt … tomt.

Det bringer os til årets uden sammenligning mest ventede Viaplay-serie, nemlig Lars von Triers ’Riget: Exodus’. Al ære til Viaplay for at hjælpe den aldrende mester med at fuldende sin hospitalstrilogi, men var det ikke også, som om hypen faldt til jorden hurtigere, end Mikael Persbrandt kunne sige dansk jävla? Og var det så, fordi Viaplay i sidste ende var et mismatch til Triers mere og mere udsyrede fortælling, eller fordi den måske bare ikke levede op til de elskede gamle sæsoner?

Måske en blanding af det hele, men mon ikke Viaplay alligevel havde håbet på … lidt mere?

Men om et par dage starter Premier League igen.

3 stjerner

Discovery+

Ligesom HBO Max befinder Discovery+ sig i et limbo forud for sammenlægningen af de to tjenester i Danmark i 2024. Her er det stadig ’Ex on the Beach’, ’De unge mødre’, ’Fanget på politiets kamera’ og familien Pitzner, der hitter sikkert. Det er også her, man finder de første dokumentariske hot takes på alt fra Johnny Depp vs. Amber Heard til Armie Hammer. Og masser af superligafodbold for dem, der er til det.

Josefine Frida i ‘Dopamin’ (Foto: Andreas Raun)

Mest ros skal en journalistisk afdækning som ’Hooligan-sagen – truet til tavshed’ have, og man kunne godt ønske sig, at Discovery+ afsatte flere ressourcer til den slags satsninger.

’Dopamin’ blev tjenestens mest populære originalserie til dato (Soundvenues anmelder var mindre begejstret), og der er ikke nødvendigvis grund til at være vildt optimistisk på Discoverys fiktionssatsnings vegne baseret på 2022 og de usikre fremtidsudsigter.

Men for nu gør Discovery+, hvad de skal. Og det er vel alt sammen godt nok.

4 stjerner

C More

Det er ikke nemt at være C More. For hvor mange udmærkede film og serier man ellers kan grave frem på en dag (et afsnit med ’Beck’, anyone?), hvor man ikke ved, hvad man ellers skal, så er det bare svært at forestille sig særligt mange danskere sige til sig selv: I dag smider jeg mit Netflix-abonnement over bord for i stedet at kaste min kærlighed på C More.

Tjenesten lever stadig af at være inkluderet i større tv-pakker, og som også skrevet i vurderingen sidste år har de gjort det eneste rigtige ved at satse på partnerskaber og indhold fra Europa, hvor de kan få titler af udmærket kvalitet, som de andre streamingtjenester ikke allerede sidder på.

‘Ramy’ sæson 3. (Foto: CMore)

Samtidig rammer de næsten hvert år en serie eller to af højeste karat. I år sæson 2 af gangsterserien ’Gangs of London’ og så sæson 3 af den fænomenale ’Ramy’, som vi kårede som årets syvendebedste. Det er jo fedt for C More med den slags perler, men omvendt ærgrer man sig uundgåeligt med en serie som Ramy Youssefs dramakomedie om en muslimsk familie i USA over, at den herhjemme ligger på en tjeneste, som så få har adgang til.

Den kunne være blevet et veritabelt samtaleemne, hvis den var udkommet på en større tjeneste, og det siger jo altså også noget om C Mores udfordringer på den lange bane.

2 stjerner

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af