Hvordan fejrer man sin 28-års fødselsdag?
Hvis man hedder Rachel Sennott, gør man det ved at poste billeder af sig selv på Instagram … hvor man skærer løg. I bikini.
Billedet siger på sin vis alt om den unge stjerne, der lige nu er aktuel i den outrerede highschool-komedie ’Bottoms’.
Tidligere har hun skabt en komisk persona med præstationer i den kritikerroste indiekomedie ’Shiva Baby’, den Gen Z-slashende ’Bodies Bodies Bodies’, som udnyttet assistent i HBO-fadæsen ’The Idol’ og gjort sig som standup-komiker, sketch-satiriker og ikke mindst skabt et kultfølge på Twitter.
Som billedet afslører har Rachel Sennott en unik evne til at twiste sit image ned til den mindste skæve detalje. Her flirter hun halvnøgent (upraktisk) med både husmoder- og bimborollen bag sine Balenciaga-solbriller (praktisk). Hvis man fjernede løget, ville det ligne en helt almindelig thirst trap, men det farver i stedet hele situationen til et komisk ’find fejlen’-projekt, hvor det tåkrummende står på lur og skyder i alle retninger.
Alt omkring Sennott emmer af at være kronisk online. Hun har en YouTubers selvfremlæggende tonefald, og du skal gøre dig umage for at finde en præstation, hvor hun ikke argumenterer med stjernetegn (Sennott er i den grad selv »a virgo«).
Samtidig er hun et af de mest lysende talenter i en ny komediegeneration, der har deres egen måde at forene seksualitet og comedy på en måde, der muligvis er politisk, men først og fremmest uhæmmet dyrker dumhed og lyst.
Selvom Sennott i flere år har været både kritikerdarling og en bestemt fanskares akavede it-girl, er det nu, hun står på vippen af et bredere gennembrud.
Et toneangivende cv
Den ’Bottoms’-aktuelle skuespiller fik sit store kritiske øjeblik i 2021 med indiefilmen ’Shiva Baby’, og siden da har hun nærmest udviklet sig til en omvandrende parodi på sin generation.
Nu handler den her artikel specifikt om Rachel Sennott, men hendes succes er tæt knyttet til venner og samarbejdspartnere som ’Bottoms’-medspiller Ayo Edebiri (’The Bear’), og ’Shiva Baby’-medspiller Molly Gordon (’The Bear’ sæson 2) og instruktøren Emma Seligman bag begge film. The Ringer har navngivet deres fælles værker for et helt »Zillennial Cult Comedy Cinematic Universe«.
I ’Shiva Baby’ spiller Sennott den unge collegestuderende Danielle, der møder sin sugar daddy til det jødiske begravelsesritual shiva sammen med hele sin familie (Molly Gordon spiller i øvrigt hendes ekskæreste).
Blandt tanter, der stikker til hendes vægt (»you look like Gwyneth Paltrow on food stamps«), og mængden af mad på hendes tallerken skal hun også stå ansigt til ansigt med mandens smukke og succesfulde kone (’Glee’-stjerne Diana Agron) og lille baby, hun ikke anede, han havde.
Filmen er en 77 minutter lang livagtig katastrofetanke, der ville være virkelig ubehagelig uden Sennotts gennemmenneskelige præstation som den unge kvinde, hvis rolle og moral pludselig bliver ufrivilligt allemandseje.
Første gang hun spillede den var i en kortfilmversion, der var college-kammeraten Emma Seligmans afgangsfilm, som senere samlede buzz nok til en spillefilmversion. Og med sin særegne coming of age-fortælling midt i luder-madonna-kompleksets gråzone (Washington Posts anmelder kaldte den »Uncut Gems for hot Jewish sluts«) blev ’Shiva Baby’ et sigende visitkort for Sennotts karriere.
Ikke kun på grund af humoren og tematikken, men også på grund af samarbejdet med Seligman, der har været med til at positionere den føromtalte nye kvindedrevne komediegarde.
Men før instruktøren kom hendes ultimative partner in crime, der er et mindst lige så lysende talent i nutidens underholdningslandskab.
Matt Damon og Ben Affleck som voldsparate teenagepiger
Da de begge var studerende på New York Universitys kunstskole Tisch, blev Ayo Edebiri og Rachel Sennott medsammensvorne, da ingen af dem havde held med at komme med i nogen af skolens prestigefyldte etablerede skuespil- og comedytrupper. Deres universitet er ellers et traditionsrigt trinbræt til komiske institutioner som ‘Saturday Night Live’.
De måtte ikke være med i det gode selskab, så de helligede sig hinandens.
Sammen gæstede de i stedet byens ledige open mics, og i 2020 skabte Sennott og Edebiri sketch-showet ’Ayo and Rachel are Single’ på Comedy Central, hvor de især gjorde fuldbyrdet grin med datingmarkedets forfærdeligste mænd, og de kvinder, der er dumme nok til at give dem en chance (dem selv).
I nogle af de bedste sketches formår duoen at lire rammende jokes om så mange tidstypiske fænomener af, at det er imponerende, at deres ivrige omgang med buzzwords sjældent tager overhånd.
Makkerparrets dynamik fik sit helt store moment i den aktuelle ’Bottoms’.
Der er lidt 2023-Ben Affleck og Matt Damon over det. Hvis man altså skifter ’Good Will Hunting’ ud med en highschool-komedie om to voldsparate homoseksuelle jomfruer, der starter en fight club for at score cheerleadere, der ikke værdiger dem et blik.
Formet af Twitter og standup
Rachel Sennotts talent er først og fremmest som komiker.
Forud for skuespilgennembruddet går en gedigen standup-indsats, hvor man mærker hendes sans for personlig observationskomik. Men som antitesen til Jerry Seinfeld. Hun taler om ting som at være den ene ud af to grædende kvinder i en metrovogn. Når man opdager den anden, går man fra at være »ynkværdig på en fræk måde til bevis på en stereotyp«.
Sideløbende søgte Sennott også mod Twitter for at skabe en platform, hvor hun kunne dele sit materiale uden for live-scenen, skrive adskillige jokes om dagen og opdage med det samme, om de var gode. I dag har hun slettet den ellers populære profil, der til gengæld nåede at afføde sin egen fanprofil.
Den mest populære af hendes videoer har hun selv påstået var med til at skaffe hende rollen i ’Bodies Bodies Bodies’, og selvsamme klip blev for nyligt aktuelt igen, da Sennott spillede med i ’The Idol’.
For hele Sam Levinson og The Weeknd-serien føltes på sin vis som et callback til den Twitter-video, hun lavede i 2019, der blev SoMe-oeuvrens absolutte hovedværk. En parodi på kiksede LA-typer.
Selvom ’The Idol’s ultraflop ikke er en drømmetitel at have på cv’et, var Sennots assistentkarakter, der navigerede rundt LA-kynismen som en stor forvirret stressbold, et af de absolutte komiske lyspunkter.
Generationsportrætter i én eneste replik
At Rachel Sennott er formet af standup og Twitter, mærker man i hendes karakterer, der bæres af mindeværdige oneliners.
Hendes karakterer bliver flittigt citeret online, og nogle af replikkerne er næsten generationsportrætter i én eneste replik.
Som Alice i ’Bodies Bodies Bodies’ leverer hun en smøre om podcastproduktion (»A podcast takes a lot of work, OKAY!«), der genopfrisker en ellers udtrådt pointe.
I samme film bruger hun også selvdiagnosticering for at vinde en konflikt (»I have body dysmorphia«). Alt i alt er hun scenestjælende i det store unge ensemble, der ellers også tæller Pete Davidson, Myha’la Herrold (’Industry’) og ’Borat’-talentet Maria Bakalova.
Håb for komediegenren
Rachel Sennott er blevet et nyt komisk ansigt på millennial- og Gen Z-generationen, og det er den aktuelle ’Bottoms’ på mange måder kulminationen på.
Hun spiller PJ, der sammen med veninden Josie (skolens »grimme talentløse homoer«) starter en fight club på deres high school. Under dække af feministisk selvforsvar er ideen dog at opnå machogunst hos de cheerleadere, de gerne vil score ved at slås. Mens Edebiris Josie er den tilbageholdende, er Sennotts rolle én lang blind båltale for liderlig voldsparathed.
Men selvom PJ er sidekicket i duoen, er det især hendes rolle som medforfatter på filmen, der er bemærkelsesværdig.
Her mærker man hendes særpræg i at give den feminine coming of age-fortælling en grænseoverskridende og rablende energi, man sjældent ser udført i så absurd skala. Vi taler en skole, hvor fodboldspillere fragtes rundt i bure, som var de vilde dyr, og hvor quarterbackstjernen er en intellektuel splejsning af en chimpanse og en tumling i ulvetimen.
Nok kan det virke, som om Sennott leverer de komiske karakterer med en lethed, som var de alle hende selv. Men der er ikke noget ved Rachel Sennotts karriere, der føles letkøbt.
Stik imod fordommene om, at den ungdom, hun repræsenterer, er dovne selvoptagede some-freaks, har hun joket sig til en selvstændig form for bred succes, der er direkte forbundet til hendes specifikke komiske stil, hendes kreative samarbejdspartnere og den persona, hun har bygget op gennem årene både online og på scenen.
Derfor er Rachel Sennott sjov på en måde, der giver mig håb for Hollywoods hårdtprøvede komediegenre, der har været kommercielt og kreativt underprioriteret siden slut-00’erne.
For det er ikke kun sin ekstroverte liderlighed og mødomsmission, ’Bottoms’ har til fælles med en klassiker som Seth Rogen og Evan Goldbergs ’Superbad’.
Det kan virke misforstået at sammenligne to unge kvindelige kunstnere med mændene bag »I couldn’t stop drawing dicks«. Men ligesom forfatter-duoen, der brød igennem med ’Superbad’, da de var i midt-20’erne og senere har skabt deres egen komedieformel, er Sennott og Seligmans alder og humor afgørende.
I deres tilfælde fordi det omvendt er sjældent, at kvinder – og især sjove kvinder – får chancen for at revolutionere genren. I fællesskab. Mens de stadig er noget, der minder om i øjenhøjde med den historie, de fortæller.
For nogle år siden blev ’Booksmart’ konsekvent kørt i stilling som en kvindelig version af ’Superbad’ med Olivia Wilde og Susanna Fogel bag roret. Problemet var måske bare, at de som jævnaldrende med selvsamme ’Superbad’-hold samtidig blev eksempel på Hollywoods problematiske efterslæb, når det gælder kvindechancer, da filmen fik premiere i 2019 (12 år post McLovin).
Og det mærkede man måske også i vildskaben, som tværtimod er allestedsnærværende hos ‘Bottoms’-trioen.
På den måde er Rachel Sennotts færd i Hollywood nærmere beslægtet med stemmer som Lena Dunham, der skabte ’Girls’ som 25-årig, hvilket var en altafgørende komponent i seriens nerve.
I fremtiden venter aldeles lovende projekter. Heriblandt den mørke indiekomedie ‘I Used to Be Funny’, hvor Sennott spiller hovedrollen som en ung standup-komiker på den smalle front samt en rolle i ‘Fresh’-instruktør Mimi Caves ‘Holland, Michigan’ med Nicole Kidman og Gael García Bernal i hovedrollerne. Hun har også planer om selv at instruere.
Man kan kun håbe, at Sennotts tæft kommer til at gennemsyre komedielandskabet i endnu større stil fremover. Foran og bag kameraet og i skarpt ledtog med hendes ultrakompetente og fjollede filmvenner.
‘Bottoms’ kan se på Prime Video.