Det har været et underligt første halvår 2024 for danske film og serier.
Økonomisk krise i filmbranchen og efterveerne af streamingtjenesternes konflikt med de kreative kræfter bærer uden tvivl en del af skylden for det magre output.
Men det kan alligevel ikke forklare 100 procent, at årets første seks måneder har været fattigt på såvel serier som fiktionsfilm, som har fået os til at tabe kæben af begejstring.
Til gengæld har året budt på en imponerende række af dokumentarfilm af højeste kaliber, godt hjulpet på vej af forårets velsignede CPH:DOX-festival.
Så til sammen har vi alligevel kunnet mønstre en top 10 af danske film og serier, som man bør gøre sig selv den tjeneste at tjekke ud, hvis man ikke allerede har.
10. ’Kald mig far’
‘Kald mig far’ skulle egentlig have haft premiere sidste år, men var længe strandet i Viaplays videresalg af deres egenproducerede titler.
Selvom det blev med et lille års forsinkelse, var seriens karaktergalleri heldigvis stadig et ganske tidssvarende generationsportræt, der stillede skarpt på et forvirret machokompas i en tid med polariseret debat om bløde mænd og giftig maskulinitet.
Alex Høgh Andersen fik med overskud afløb for sin komiske side som den frelste unge københavner Emil, der med sin klimabevidsthed, ladcykel og plastiksamlende svømmeture i havnen også ‘ih så gerne’ ville rumme sin bedste barndomsven og mors teenageforelskede forhold. Selvom de selvudslettende nice guy-manerer fik ham til at sprøjtebløde ud af næsen om natten.
I birollekartoteket var Ellen Hillingsø en fornøjelse som boomer-mor (med Gen X i ascendanten) i en kompromisløs anden ungdom, mens Magnus Haugaard som altid spillede irriteret til kryds og slange. Skud ud til Peter Gantzler, der i ‘Kald mig far’ spillede flirtende nabo for i hvert fald anden gang i år, men her leverede en nedsmeltning med en flaske vin i hånden, der næsten var på ‘Klovn’-flødebolle-niveau.
‘Kald mig far’ kom ikke helt så stærkt i mål, som den kom fra start, men langt henad vejen var den alligevel et friskt pust i det danske komedielandskab.
Kan ses på Viaplay – læs Soundvenues anmeldelse.
9. ’Livet og andre problemer’
Det er kun Max Kestner, der kan finde på at bygge en eksistentielt afsøgende dokumentarfilm op i et krydsfelt mellem Københavns Zoos 10 år gamle aflivning af giraffen Marius, videnskabelige betragtninger om liv og død og sit eget forhold til meningen med det hele.
Men det er akkurat, hvad den originale instruktør gør i sin bedste film i årevis, ’Livet og andre problemer’. Den essayistiske dokumentar kommer måske ikke helt så dybt, som man kunne drømme om, men den pirrer nysgerrigheden og ens egen lyst til at se tilværelsen fra en ny vinkel med sin humoristiske tone, opfindsomme form og smittende lyst til at gå i clinch med de helt store tematikker.
Afventer streamingpremiere – læs Soundvenues anmeldelse.
8. ’Orkestret’ sæson 2
Stjernerne regnede de fleste steder ned over anden ombæring af ‘Orkestret’.
Soundvenues anmelder savnede dog noget bid i nogle af sæsonens forudsigelige woke-jokes, der ikke havde helt samme spiddende effekt som i den første sæson. Hvilket var fair og rigtigt.
Som helhed leverede ‘Orkestret’ dog også i anden omgang et af de stærkeste bud på en dansk arbejdspladskomedie, der faktisk var sjov nok til at få os til at grine i mere end en enkelt sæson.
For selvom satirens sigte rigtig nok skortede lidt på skarphed, var man konsekvent i godt komisk selskab. Ikke blot med Rasmus Bruun og Frederik Cilius’ storspillende hovedrolle-duo, men også i det resterende birollegalleri Det var ikke meget plads der blev til Lene Maria Christensens ellers velspillede kantinedame fra Hvidovre – til gengæld kunne man nyde castingen helt ned på mikroplan i perler som Filippa Suensons pivfriske singlemor eller Thomas Levins Læger uden Grænser-læge med et lige så grænseløst ego.
Og når ‘Orkestret’ forvandlede sig til the Simon Elliot-show, hvor Caspar Philipson fandt flere nye nuancer af irriterende, end man vidste eksisterede, åd man det råt.
Kan ses på DR.
7. ’Fuld af kærlighed’
Årets hidtil bedste danske spillefilm bærer et meget personligt udgangspunkt. Christina Rosendahl har nemlig baseret ’Fuld af kærlighed’ på sin egen opvækst med en alkoholisk far, som familien aldrig vidste, hvor de havde. Og i filmen ser hun velgørende på denne fundamentale familiekonflikt fra de pårørendes synsvinkel, særligt forankret i den pligtopfyldende storesøster Sofia, der sammen med sin mor (Stine Stengade) og søskende sætter sin drikfældige far stolen for døren: Gå i behandling, eller vi forlader dig.
Filmen flirter med det pædagogisk budskabsbetonede, men særligt Lars Ranthes far og Viilbjørk Malling Agger i en gennembrudsrolle som Sofia finder ægte menneskeligt nærvær i relationerne, og Rosendahl krydrer fortællingen med små lommer af poesi, der løfter materialet.
Som Soundvenues anmelder Luna Ehlers skrev: »Det er smukt og umådeligt hårdt«.
Kan ses i biografen – læs Soundvenues anmeldelse.
6. ’Før stormen’
Det er muligvis ikke et sympatisk karaktertræk, men man kan hurtigt føle sig talt ned til af klimafilm og deres frelste paroler. I den kontekst er den danske dokumentar ’Før stormen’ et forfriskende særsyn.
Her møder vi nogle af de få tilbageværende beboere på Mandø, en lille ø med 27 indbyggere eksistentielt truet af de stigende vandstande.
Men klimaforandringerne kan landmanden Gregers ikke tage sig stort af – han er mere optaget af få høsten i hus og så i øvrigt finde sig en mage, selvom ’Landmand søger kærlighed’ afviser ham.
Juan Palacios og medinstruktør Sofie Husum Johannesen har skabt et empatisk portræt af et marginaliseret, uddøende samfund, som de fremhæver skønhed i gennem flotte naturbilleder og de skævt rammende tableauer, der giver ’Før stormen’ en aura af kunstnerisk ambitiøs dokumentar.
Det er således både en menneskelig, samfundsmæssig og æstetisk perle.
Afventer streamingpremiere – læs Soundvenues anmeldelse.
5. ’Med drager mod dæmoner’
‘Med drager mod dæmoner’ var ikke først til at zoome dokumentarisk ind på efterskolelivets smukke og sårbare fællesskab, men den var særligst.
Den gav et medrivende og rørende indblik i hverdagen på rollespilsefterskolen Østerskov. Et sted med fænomenal ‘Barda’-core såvel som et dedikeret frirum og helende holdeplads for unge, der falder uden for normerne på den ene eller den anden måde.
De unge hovedpersoner Luca, Josefine og Ask delte naturlig livsvisdom ud og var umulige ikke at lade sig inspirere af.
‘Rollespilsangen’ vil aldrig helt være den samme, efter man har hørt den skrålet af en flok efterskoleelever, der faktisk spiller rollespil for livet. På den måde var ‘Med drager mod dæmoner’ gennemført fantastisk.
Kan ses på DR – læs Soundvenues anmeldelse.
4. ’Balomania’
En ballonbande i Brasilien lyder mere af Pixar end af dansk dokumentar, men det er netop omdrejningspunktet for Sissel Morell Dargis’ ’Balomania’, der fik premiere på CPH:DOX.
Som blot 19-årig rejste den dansk-spanske kvinde til Sao Paolos favelaer, hvor hun bevægede sig ind i den helt unikke subkultur, der konstruerer og luftsætter op til 70 meter høje, kunstnerisk utrolige balloner over de brasilianske himler, med politiet på nakken. Ballonopsætningerne er nemlig ulovlige, men de ukuelige ballonentusiaster fortsætter ufortrødent med at udleve deres passion, og Sissel bliver skridt for skridt et betroet medlem af den lukkede klub.
Mange gode dokumentarfilm lever af evnen til at tage os med ind i et miljø, vi ellers ikke har adgang til, og det er dybt fascinerende at få et indblik i ballonmafiaens koder og i de mestendels fattige mennesker, der risikerer deres frihed for ballonernes fællesskab.
Afventer streamingpremiere – læs Soundvenues anmeldelse.
3. ’Bullshit’
At det er uhyre sjældent, at en dansk serie skiller sig ud med en modig og kompromisløs stil, kom man i tanke om, da man så serieudgaven af den Cavling-vindende bog om Danmarks første rockerklub.
’Bullshit’ var nemlig gennemført håndholdt, realistisk og rå på en måde, der var den perfekte udtryksform til fortællingen om de unge mænd og deres kærester, der nærmest vælter ind i en rygmærkeklædt kriminel levevej, som ender med at tage livet af flere af dem i en alt for ung alder. Kulminerende i femte afsnits one take-mareridt, hvor instruktør Milad Alami mesterligt dirigerede bipersonen Gnids fatale nat af druk og vold. Slet og ret et af de bedste serieafsnit nogensinde lavet på dansk jord.
Soundvenues anmelder pointerede, at ’Bullshit’ aldrig kommer dybt nok i den definerende rockerkrig mellem Bullshit og Hell’s Angels, og det er en fair kritik. Til gengæld kommer serien med meget andet – heriblandt utroligt stærke præstationer fra især Marco Ilsø, Clint Ruben og Alba August.
Kan ses på Prime Video.
2. ’The Son and the Moon’
Det kunne så hurtigt være blevet for sentimentalt og privat, når den kræftsyge dokumentarinstruktør Roja Pakari laver et filmisk afskedsbrev til sin lille søn, der mest kender mor som afkræftet og syg.
Men ’The Son and the Moon’, der kom på TV 2 under titlen ‘Min arv bor i dig’, transcenderede udgangspunktet med en både almengyldig og rørende fortælling om familie, slægt og vores alles forsøg på at give noget af os selv videre til de næste generationer.
Knoglekræftramte Roja kæmper for, at hendes iranske baggrund skal leve videre i sønnen, og med filmen skaber hun et testamente, der smukt inddrager klip fra hendes families hjemland iblandet hverdagsoptagelser gennem det seks år lange sygdomsforløb og hendes egne fine og ærlige betragtninger.
Roja Pakari viser sig ikke blot som et beundringsværdigt menneske, hun viser sig også som en utroligt behændig instruktør, der orkestrerer materialet med perfekte doser af humor og selvindsigt.
Kan ses på TV 2 Play under titlen ‘Min arv bor i dig’ – læs Soundvenues anmeldelse.
1. ’Den sorte svane’
De mest dagsordensættende journalistiske afsløringer er meget sjældent pakket ind i en æstetisk udfordrende form, men det er netop det, der gør TV 2’s ’Den sorte svane’ til meget mere end et eksplosivt tv-program.
Det opfindsomme falske setup, det ufiltrerede skjulte kamera, Mads Brüggers underfundige sans for detaljen, den enigmatiske hovedperson Amira Smajic og et karaktergalleri, der ville være for utroværdigt, hvis det var fiktion … alt sammen skaber en helhedsoplevelse, som er lige så indholdsmæssigt fascinerende, som den er stilmæssigt stimulerende.
I et par uger talte hele Danmark om ’Den sorte svane’, og mens afsløringerne formindskede vores tro på Danmarks sammenhængskraft, forstærkede serien til gengæld vores tro på dokumentargenrens magt og kraft.
Kan ses på TV 2 Play – læs Soundvenues anmeldelse.