Snart kan du komme ud i rummet med Netflix

Snart kan du komme ud i rummet med Netflix
'Spaceman'. (Foto: Netflix)

Netflix har i løbet af de seneste par år arbejdet stålsat på at udvide deres udvalg af live-indhold.

Det er hidtil blevet til både mislykkede reunions på datingprogrammer, standup og sport, men nu venter nyt territorie.

Streaminggiganten har nemlig indgået et nyt partnerskab med den amerikanske rumfartsorganisation NASA. Det skriver de på deres pressesite Tudum.

Derfor vil man fremover kunne se med live på Netflix fra rumekspeditioner.

»Forvent raketopsendelser, missionsdækning og udsigter fra ISS i realtid – alt sammen streamet i HD«, lover Netflix.

Man kan i forvejen se den type indhold gratis hos NASAs egen platform NASA+, men den vil unægteligt nå meget bredere ud som del af Netflix.

Det vides ikke præcis, hvornår indholdet lander, men det forventes at ske i løbet af sommeren.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af