David Beckham gør comeback i ‘FIFA 21’ – får gratis opgradering til nye konsoller

David Beckham gør comeback i ‘FIFA 21’ – får gratis opgradering til nye konsoller
David Beckham i 'FIFA 21'. (Foto: EA Sports)

Han lagde egentlig støvlerne på hylden tilbage i 2013, men nu gør David Beckham et midlertidigt comeback i ‘FIFA 21’.

Det sker som del af en ambassadørsamtale, når Beckham atter en gang træder ind på grønsværen i næste måned.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Den engelske frisparksskytte kan erhverves i Ultimate Team som et af spillets ikoner fra den 4. december. Derudover vil du også kunne anskaffe ham som spiller i streetfodbold-delen VOLTA.

Dermed slutter han sig til sangerinden Dua Lipa, der blev afsløret som ny VOLTA-spiller ved et uheld i sidste uge.

Beckham er gratis at få fingre i, hvis bare du spiller ‘FIFA 21’ mellem 15. december til 15. januar 2021.

EA Sports har desuden annonceret, at ‘FIFA 21’ købt til PlayStation 4 eller Xbox One vil blive opgraderet til en gratis version kompatibel med Xbox Series S/X eller PlayStation 5 – dette gælder dog kun, hvis spillet købes inden udgivelsen af ‘FIFA 22’, hvilket vi endnu ikke har en dato på.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af