Skuespillers bizarre digt til Putin er den mest absurde video, du kommer til at se i dag

Skuespillers bizarre digt til Putin er den mest absurde video, du kommer til at se i dag
AnnaLynne McCord. (Foto: Paul Archuleta/Getty Images)

Da coronapandemien fangede os alle i en omfattende lockdown, samlede Gal Gadot en lang række stjerner for at synge ‘Imagine’, hvilket resulterede i en særdeles akavet video (og senere en undskyldning fra ‘Wonder Woman’-stjernen).

Nu følger skuespillerinden AnnaLynne McCord i de tåkrummende fodspor med en omgang poesi til ingen mindre end Vladimir Putin, efter han i denne uge igangsatte invasionen af Ukraine.

På Twitter leverede ‘Nip/Tuck’-skuespillerinden en portion spoken word, som hurtigt har fanget internettets målløse opmærksomhed.

I videoen, der varer godt og vel to minutter, opstiller McCord et meget bizart og meget teoretisk scenarie, hvor krigen i Ukraine kunne være blevet afværget, hvis bare hun havde været en del af Putins tidlige liv.

»Kære præsident Vladimir Putin. Jeg er så ked af, jeg ikke var din mor«, lyder det indledningsvist. »Havde jeg været din mor, ville du have fået så meget kærlighed«.

Skuespillerinden fortsætter herefter en længere omgang rim og ord, hvor budskabet lader til at være, at Putin – ifølge McCord – led under en traumatisk barndom, som nu er skyld i krigen.

I løbet af videoen konkluderer skuespillerinden også, at hvis hun blot havde kunne give Putin kærlighed og varme frem for den vold og det mørke, han åbenbart har gennemgået som barn, så ville han være endt som en frelser i stedet for en tyran.

Netop det aspekt har fået flere til at gøre grin med den klassiske fordom om nogle personer, der bare ikke kan lade være med (at prøve) at redde selv de mest fortabte individer – hvilket altså nu er tilfældet McCord og Putin.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af