TikToks største emu-stjerne kæmper for sit liv

TikToks største emu-stjerne kæmper for sit liv
En emu, dog ikke Emmanuel. (Foto: Grant Durr/Unsplash)

Har du din faste gang på TikTok, kender du formentlig en famøs emu, der konstant afbryder videoer.

Den frække fugl, der hedder Emmanuel, er blevet en af TikToks store stjerner fra Knuckle Bump Farms, hvor den konstant driller sin dyrepasser Taylor Blake.

Det umage par har efterhånden kapret TikTok-brugernes hjerter med lettere anspændte og kærlige videoer, som ikke kun er komiske, men faktisk også ganske informative, hvilket har resulteret i mere end 2,4 millioner følgere og knap 47 millioner likes.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Nu kan det dog meget vel snart være slut, for emuen er blevet ramt af den frygtede fugleinfluenza.

Det fortæller Taylor Blake på Twitter, efter vilde gæs har spredt sygdommen til gårdens fjerkræ, hvor mere end 50 dyr allerede er døde.

Der findes ingen kur mod fugleinfluenza, hvor det bedste værn er at undgå den smitsomme sygdom, hvilket altså ikke er lykkes hos Knucle Bump Farms.

De seneste forlydender peger dog i en positiv retning, da Blake senest har kunne melde, at Emmanuel er begyndt at drikke væske og generelt har det bedre trods nerveskade.

Forhåbentlig tyder det på, at den kække emu inden længe er oppe igen og klar til endnu flere videoer, heriblandt med sin trofaste partner, rådyret Princess.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af