Emmy The Great

De sidste par år har et nyt kuld af folk-fokuserede sangskrivertalenter spiret frem fra den engelske muld anført af Lightspeed Champion og Noah and the Whale. Med til denne bølge hører Emma-Lee Moss, der efter at have været en tur i hjemlandets hype-maskine uden at opnå en pladekontrakt nu har valgt selv at udsende sin debutfuldlængde ‘First Love’. Og tak for det. For uden at løfte populærmusikken til nye højder har den engelske sangerinde præsteret et af den slags album, der gør sig godt til regnfyldte dage på langs i sofaen.

Rent musikalsk bevæger Emmy The Great sig i samme sarte melodi-cirkler som Belle and Sebastian, dog med et noget mere folket udgangspunkt. Til gengæld står hun ikke tilbage for de twee-poppede skotter, når det kommer til ligefrem iørefaldenhed og skarpt observerende, hverdagslige tekster – og trangen til at krydsreferere til andre musikere. På ‘First Love’ kommer det blandt andet til udtryk i sangtitler som ‘Dylan’ og ‘MIA’ samt Leonard Cohen- og Patti Smith-citater i henholdsvis det velturnerede titelnummer og ‘The Easter Parade’.

Sangskelettet udgøres af Emma-Lee og hendes akustiske guitar, der bliver iklædt en velspillende backing af violin, orgel, guitar, bas og trommer. Det gode eksempel er åbningsnummeret ’Absentee’, der oser af tilbagelænet, semi-akustisk sødme, men også den mere dramatisk sitrende ‘War’ og den afdæmpede albumlukker ‘City Song’ byder ind med ligefrem og ukrukket sangskrivning. Hvilket generelt karakteriserer ‘First Love’.