Jadas uovertrufne talent triumferede på Spot Festival

Den danske popscene bærer visse steder ganske stærke præg af særlige, men entydige strømninger. Luftige, synthbaserede, Mø-spejlende produktioner; småquirky og let afkodelige.

Her kommer Jada ind i popbilledet med en lyd, der er præcis lige så klassisk, som den er dybt original. Det er vaskeægte popmusik på en måde, der klinger af tidligt årtusindeskift – af umiddelbare, men fængende opbygninger, kitschede korstemmer og smittende produktioner, man får lyst til at rive direkte ud af sit Vi Unge-blad og tapetsere sit teenageværelse med.

Denne aften på Voxhall kom jeg et par gange i tvivl om, hvorvidt Jadas både lyd og æstetik fungerede. Hendes gennemdedikerede performance, korpigernes synkron-moves, den gennemsyrende, grænsende til selvhøjtidelige mine i hele setuppet. Men hver eneste gang, jeg mærkede et stik af denne tvivl, overvandt Jada mig.

Emilie Molsted Nørgaard aka Jadas talent er så indiskutabelt omfangsrigt, at der ikke er andet for end helhjertet at overgive sig. I såvel det dybe som det helt høje register gik hun selvsikkert rent ind under huden på sit publikum og fik gåsehuden til at pible frem.

Med blot to singler ude var en anselig del af aftenens set nyt for publikum. Genkendelsens glæde var derfor stor, da hun leverede sine to foreløbige hits ’Sure’ og ’Keep Cool’ – begge enormt velskruede numre, der er umulige ikke at lade sig smitte af. Særligt med ’Keep Cool’ glimrede hun af sensuel, intens indføling, mens hun beundringsfuldt ubesværet sang hjertet ud.

At Jadas ligefremme, 00’er-klingende popfigurer netop er så kitschede, gør dem så vanvittigt originale og tiltrængte. Derfor var det en forfriskende koncert på Voxhall, hvor det ganske enkelt handlede om at sænke paraderne og lade sig overvinde af hendes uovertrufne talent.

Læs også: Spot Festival: De 10 bedste koncerter, vi så fredag