Spoiler Alert: Det kan du forvente til Justin Timberlake i Royal Arena

I weekenden står den på fuld JT, da Justin Timberlakes 'Man of the Woods Tour' kommer til Royal Arena med koncerter både lørdag og søndag. Vi har undersøgt, hvad man kan forvente at koncerten. Vi advarer mod spoilers.
Spoiler Alert: Det kan du forvente til Justin Timberlake i Royal Arena
Justin Timberlake i halvlegen til Super Bowl. (Foto: Christopher Polk/Getty Images)

Justin Timberlake er en af vor tids helt store entertainere, så man kan naturligvis forvente noget af et show, når sangeren, sangskriveren, danseren, skuespilleren med mere rammer København til hele to koncerter den 4. og 5. august.

Timberlake holder hof i Royal Arena, og turneen hedder selvfølgelig ‘Man of the Woods Tour’ opkaldt efter hans ‘Man of the Woods’-album, der udkom i starten af året.

Vi har researchet lidt, og her er, hvad du kan forvente til de to koncerter. Du skal selvfølgelig ikke læse med, hvis aftenens program skal være en overraskelse.

Sceneshowet

Der sker ret mange ting under Timberlake-showet. Altså rigtig mange. Og du kan faktisk se det meste af koncerten i lidt dårlig kvalitet via Youtube forneden, hvis du har lyst.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvis du ikke lige gider bruge halvanden time kan jeg fortælle, at Timberlake meget at koncerten bevæger sig rundt på en næsten s-formet scene, der snor sig rundt i koncertarenaen.

Der er falske træer, græs og diverse grafiske videoprojektioner af skov, ulve og lignende, der skal give den helt rigtige ‘Man of the Woods’-stemning, og så er der rent faktisk også en decideret lejrbålsseance i midten af settet.

Her hiver Timberlake den akustiske guitar frem, og mens bålet knitrer bliver der spillet covers af både The Beatles, Lauryn Hill, John Denver og Fleetwood Mac i udgaver, så også hans backup-sangere får noget tid i spotlyset.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Nogle af sangene bliver også spillet i akustiske udgaver uden for lejrbåls-settingen, blandt andet ‘What Goes Around… Comes Around’, der mestendels er Timberlake og en guitar. ‘My Love’ spiller han stående med en sampler for lige at være lidt teknisk.

Læg hertil masser af dansere, et kæmpe backingband, blæsere og et hav af danserutiner og du har et næsten to timer langt show, der sjældent virker til at være kedeligt.

Setlisten

Indrømmet, vi var ikke så vilde med ‘Man of the Woods’-albummet, men selvfølgelig skal Timberlake spille numre fra sit nyeste album på sin turné, sådan er gamet.

Til sådan en stort anlagt turné er setlisten rimelig meget hugget i sten, og med indlemmelsen af sommersinglen ‘Soulmate’ er ‘Man of the Woods Tour’ som udgangspunkt oppe på 28 numre.

Ni af dem stammer fra ‘Man of the Woods’ – blandt andet introen med ‘Filthy’ og ‘Midnight Summer Jam’, ‘Montana’, ‘Supplies’ og ‘Say Something’ (uden Chris Staples).

Udover det er der rimelig meget dømt hitparade. Der er selvfølgelig ovennævnte covers, og ellers står den på alt fra ‘LoveStoned’ og ‘SexyBack’ (serveret back to back) til ‘Señorita’, ‘Suit & Tie’, ‘Cry Me a River’, ‘Mirrors’, ‘Rock Your Body’ og lukkefesten med den happy-go-lucky ‘Can’t Stop the Feeling’.

Det skal nok blive en fest.

Setliste 9. juli i O2 Arena, London:
1. ‘Filthy’
2. ‘Midnight Summer Jam’
3. ‘LoveStoned’
4. ‘SexyBack’
5. ‘Man of the Woods’
6. ‘Higher Higher’
7. ‘Señorita’
8. ‘Suit & Tie’
9. ‘SoulMate’
10. ‘My Love’
11. ‘Cry Me a River’
12. ‘Mirrors’
13. ‘Drink You Away’
14. ‘Flannel’
15. ‘Until the End of Time’
16. ‘Dreams’ (Fleetwood Mac cover)
17. ‘Ex-Factor’ (Lauryn Hill cover)
18. ‘Come Together’ (The Beatles cover)
19. ‘Thank God I’m a Country Boy’ (John Denver cover)
20. ‘Morning Light’
21. ‘What Goes Around… Comes Around’
22. ‘Say Something’
23. ‘Montana’
24. ‘Summer Love’
25. ‘Rock Your Body’
26. ‘Supplies’
27. ‘Like I Love You’
28. ‘Can’t Stop the Feeling!’

Læs anmeldelse: Justin Timberlake ‘Man of the Woods’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af