Bon Iver var Bon Iver i sin reneste form i Royal Arena
Indadvendte og følsomme Justin Vernon stod over for lidt af en udfordring søndag aften: At give liv til sine flotte sange i et kæmpe arena, hvor publikum tæller 15.000 mennesker og desuden kan købe popcorn i pausen. Rammerne udgjorde den hidtil mest mystiske setting, Bon Iver har været ude for på dansk jord, men det lykkedes dem at skabe en virkelig smuk, næsten fan-nostalgisk koncertoplevelse på lidt under to timer – kortvarigt afbrudt af en planlagt pause midt i settet. Men mere om den senere.
Bon Iver har ikke været albumaktuel siden ’22, A Million’ fra 2016, og derfor var det heller ikke ét særligt Bon Iver-album, der dominerede setlisten. Tværtimod gravede koncerten dybt i bandets bagkatalog og rørte ved numre fra den knap så eksponerede ‘Blood Bank’-ep, og sange fra det eminente ‘Bon Iver’-album fra 2011 var også talstærkt repræsenteret. Selv sceneopsætningen, Justin Vernons sære pandebånd og backdroppet bag musikerne pegede tilbage på tidligere turneer i løbet af 10’erne.
Det var med andre ord en koncert, der hev fat i essensen af Bon Ivers repertoire og den lyd, der har defineret ikke bare bandet selv, men også et hav af andre artister efterfølgende. Vocoder, svævende vokaler, saxofonstemmer, hjerteskærende guitarfigurer og atypiske trommeroller fyldte lydbilledet, og særligt numre som ‘715 – CR∑∑KS’, ‘Holocene’ og ‘22 (OVER S∞∞N) var direkte gåsehudsfremkaldende.
Den ellers så indadvendte, næsten demonstrativt tavse Justin Vernon var også en langt mere udadvendt udgave af sig selv, end han har været før. Ikke at der blev smalltalket voldsomt mellem numrene, men flere gange anerkendte han publikums tilstedeværelse med både ord og taknemmelige buk. Publikum var også imponerende opmærksomme og slog uden tvivl rekord i, hvor stille 15.000 mennesker kan være på samme tid.
Netop på grund af bandets fine nærvær og tag om publikum, virkede det dybt unødvendigt, at seancen skulle afbrydes af et kvarters pause efter kun 45 minutters musik. Man havde som publikum akkurat kun lige fået blod på tanden, inden 15.000 mennesker begyndte at tulle rundt, hente snacks og så videre.
Ens mindset blev næsten nulstillet, og det tog et par numre ind i andet set, før man var kørt 100 procent i stilling igen. Det er ikke til at sige, om det var af nødvendighed eller som et forsøg på at bryde lidt med det gængse koncertformat, at pausen blev afprøvet. Men når 15.000 mennesker skal have 15 minutter til at gå på samme tid, skaber det altså en lidt urolig stemning, der er svær at ryste helt af sig igen.
Det til trods var gensynet med Bon Iver så henførende, at den akavede pause godt kan tilgives. At koncerten blev afsluttet med klassikerne ‘Woods’ og ‘Skinny Love’ understregede, at koncerten mest af alt fremstod som en fin gave fra Bon Iver til deres loyale fans.
Kort sagt:
Rammerne i Royal Arena udgjorde den hidtil mest atypiske setting, Bon Iver havde været ude for på dansk jord, men det til trods lykkedes det dem at skabe en virkelig smuk, næsten lidt fan-nostalgisk koncertoplevelse på lidt under to timer – dog afbrudt af en lidt akavet og unødvendig pause midt i koncerten.
Læs også: Vi kårer: Justin Vernons fem bedste sange uden for Bon Iver-regi