7. En ufiltreret showman-åre og en halvprominent gæst
Anderson .Paak- og Kendrick Lamar-samarbejdet ‘Tints’ føltes måske en smule undervældende, da det udkom. Ja, måske er hele ‘Oxnard’-albummet vel i virkeligheden en smule undervældende.
Heldigvis forholder det sig sådan, at Paak, når først han befinder sig på scenen eller foran rullende kameraer, kan få selv den mest tamme vuggevise – ikke at ‘Tints’ er dét – til at vugge som alletiders komposition.
Der løber simpelthen en ufiltreret showman-åre i Paaks 32-årige krop, som på én og samme vis forener musikalsk flair med smittende underholdning. Og når han så ovenikøbet får besøg af ingen ringere end Kendrick Lamar hos ‘Saturday Night Live’, så er det altså svært ikke at overgive sig til Paaks meterbrede smil og overlegne tag på trommerne.
6. En forførende Kali Uchis på besøg hos Fallon
Det er ret betagende, hvordan de ellers ret så konservative talkshow-studier med ét kan forvandles til noget andet og mere. Sådan en forunderlig transformation fandt sted, da Kali Uchis var forbi Jimmy Fallon for at spille ‘After the Storm’ fra det forrygende debutalbum ‘Isolation’.
Badet i rød røg og med hjælp fra sine to hoftevrikkende korsangerinder og det mere end kompetente husorkester, The Roots, leverede den 24-årige kunstner sangens mantraagtige linjer (»Winners don’t quit, so don’t you give up«) varmt og vanvittigt selvsikkert.
Og selv da Tyler the Creator listede ind og leverede sit velflydende vers, dansede Uchis ukueligt videre med sit halvdøsige, helt og aldeles urokkelige blik i øjnene, som havde hun aldrig foretaget sig andet.
5. Arctic Monkeys’ loungede kompositioner fik tiltrængt nerve
Med lidt god vilje kan man spejle meget af Arctic Monkeys’ musikalske udvikling i Alex Turners ditto. Fra den bumsede teenager til den strømlinede kvindehvisker – og til nu, hvor jeg nok vil slå et beskedent slag for, at der er gået for meget mundkusse og rødtintede solbriller i den.
Men som det er med Anderson .Paak, således er det også med Arctic Monkeys; på scenen kommer de for alvor til deres ret. Sådan var det også, da Sheffield-gruppen var forbi James Corden og forvandlede den lidt matte ‘She Looks Like Fun’ til noget straks mere kantet, mere sjovt.
‘She Looks Like Fun’ får simpelthen mere bid, og sammen med det betragteligt mere aggressive spil på instrumenterne skyldes det især Turners vokale ekspressivitet og kanalisering af indre David Bowie. Mere af det, Turner.
4. Iført hvid kjole og med Kulture i maven
Sikke et år, det har været for Cardi B. Hun er blevet mor for første gang og udgav debutalbummet ‘Invasion of Privacy’, der strøg direkte ind som nummer et på Billboards albumliste.
Under optrædenen i ‘Saturday Night Live’ var Kulture, som Cardis datter siden er blevet døbt, endnu ikke kommet til verden og prydede derfor som en synlig skikkelse under Cardis yndige, hvide kjole.
Så dér stod hun, gravid og alene i centrum, og rappede med en nerve og nærvær, som flertallet kun kan skele misundeligt til. Ingen unødige remedier eller gakkede indslag, blot en artist og hendes ord, som for hver linje skar sig længere og længere ind.
3. Uforlignelige Byrne erklærer fri leg hos Colbert
Nå, fra noget meget lidt gakket til noget helt fabelagtigt gakket. At man i en alder af 66 år og med en bugnende diskografi i bagagen stadig kan besidde en utæmmelig lyst og legesyge (og så til en talkshow-optræden!) er simpelthen fantastisk.
Nu er David Byrne selvfølgelig også noget helt særligt, og gudskelov for det. Hos Stephen Colbert havde han og 11 medmusikanter iklædt sig grå jakkesæt og bare fødder til deres optræden med ‘Everybody’s Coming To My House’ fra dette års ‘American Utopia’.
Og hvordan det derfra udfoldede sig, virker næsten omsonst at forsøge at beskrive, så få selv syn for sagn.
2. Circle ’round twice for the encore…
Der vil for altid være noget skønt over en mand, der rapper om gadens hårde hunde iført en lyserød denimjakke.
Men det er jo selvfølgelig ikke (kun) derfor, at denne optræden er blandt årets mest mindeværdige. Kombinationen af det næsten illusionære samspil mellem lys, grafik og perspektiv og Pusha-T’s urokkelige coolness gør den simpelthen uimodståelig.
Ja, og så er ‘If You Know You Know’ jo også bare en ætsende viril skæring.
1. Janelle Monáes politiske nationalhymne
Hvis du har et småanstrengt forhold til ‘High School Musical’-klar koreografi og lårtyk 80’er-lyd, så rammer Janelle Monáes Colbert-optræden med ‘Americans’ måske en smule forbi skiven.
Men du skal kigge og lytte med alligevel, for her er altså noget på spil. Monáe skriver sig – ikke for første gang, men her i helt utvetydig forstand – ind i en række af kunstnere, som forsøger at flytte dele af det amerikanske grundideal væk fra konservatismens gråtonede skygger og ud i et mere regnbuefarvet lys.
Monáe, som selv er erklæret panseksuel, gør det blandt andet klart, at et USA, som ikke indbefatter ligeløn, queertolerance og lighed for loven, altså ikke er hendes USA.
I denne optræden gør hun det på så inciterende, energisk vis, at det er umuligt at lukke ørerne.
Og én, vi rigtig gerne bare vil glemme…
2018 har på mange måder været det mærkeligste år nogensinde at følge med i Kanye Wests gøren og laden. Hvilket ikke siger så lidt.
Og midt i alt det smukke og det grumme har der så også været ting, som bare har været uforståeligt tossede, hvilket bringer os til denne listes rosin: Kanye og Lil Pumps optræden med ‘I Love It’ i ‘Saturday Night Live’.
Selv nu, nogle måneder senere, virker det stadig ret uklart, hvorfor en af vor tids vigtigste artister pludselig hoppede rundt i et vandflaskekostume. Kanye selv smilte, og det virkede til, at han selv synes, det hele var virkelig sjovt. Det var det bare ikke. Langt fra.
Læs også: 10 banebrydende hiphopvideoer fra 2018, der var alt andet end bling, blær og modeller
Læs også: Musikårets bedste memes – fra Blue Ivy og presset selfiekid til ‘Thank U, Next’