Kim Kardashian bekræfter: Dynastiet udbygges med en dreng

Kim Kardashian bekræfter: Dynastiet udbygges med en dreng
Kim Kardashian og Kanye West. (Foto: Rich Fury/Forum Photos via Getty Images)

I starten af året havde magasinet People fået bekræftet, at Kanye West og Kim Kardashian West snart kunne byde velkommen til barn nummer fire – igen via en surrugatmor, som det var tilfældet med Chicago for et års tid siden.

Nu har Kim Kardashian selv bekræftet nyheden i Andy Cohens talkshow ‘Watch What Happens Live’. Hun fortæller, at West-dynastiet kommer til at byde en dreng velkommen, og at det kommer til at ske »snart«.

Hertil er der en også en meget uprætentiøs forklaring på, hvorfor Kardashian uvant for familien har valgt at annoncere barnets køn på forhånd.

»Det er ude«, siger hun, inden hun forklarer: »Jeg blev fuld til vores julefest og fortalte det til nogle folk. Jeg kan ikke huske hvem, jeg fortalte det til, fordi jeg bliver aldrig fuld«. Og ja, så kunne hun jo lige så godt annoncere det til resten af verden.

Igen-igen: Lad navnespekulationen begynde.

Læs også: Kanye West afviste to af verdens største musikfestivaler, fordi de ikke ville bygge en gigantisk dome til ham

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af