SERIE. Titlen er selvfølgelig en overdrivelse. Det er nok de færreste, der vil sige, at ‘Birth of an Icon’ gjorde Riff Raff til et hiphopikon i klassisk forstand. Men den excentriske rapper kom faktisk meget tættere på ikonisk status, end nogen havde troet muligt.
For Jody Highroller, som han døber sig på mixtapets intro, formåede alligevel at skabe noget helt enestående i tiden omkring 2012. ’Birth of an Icon’ er noget meget mere farverigt end en konventionel klassiker. Dengang vidste vi ikke, hvad det var. Nu ved vi, at det var et glimt af fremtiden – det var den første manifestation af, hvordan internettets særlige blanding af memes, jokes og visuel æstetik kunne forandre hiphoppen.
Lige præcis hvor usædvanlig og unik Riff Raff lød og så ud i 2012, kan man læse i de første forvirrede linjer af min (!) anmeldelse af udgivelsen tilbage for syv (!) år siden: »Er han en hvid Lil B? En rappende Sidney Lee? En Warholsk superstar? Manden med det vanvittige og karikerede alter ego Jody Highroller virker selv som et vanvittigt og karikeret alter ego«.
Blandingen af noget reality-agtigt, noget virtuelt og noget ægte, artistisk innovativt skinnede igennem. Det var bare noget helt nyt og til dels uforståeligt. Nu, i 2019, har vi massevis af stjerner fra sociale medier og underlige internetfænomener, der vil være rapstjerner. Dengang var der kun Riff Raff. I ovennævnte anmeldelse skrev jeg for eksempel første gang udtrykket ’meme-rap’, som i mindre omfang blev brugt til at forklare Riff Raff dengang. Nu er det en decideret subgenre.
Men der er noget exceptionelt ved måden, som neon-ikonet (som han senere døbte sig) gjorde det på i 2012. For selv om en stor del af fascinationen ved Riff Raff baserede sig på hans realitystjerne-agtige persona, var musikken faktisk lige så innovativ som karakteren var fængslende. Især på ’Birth of an Icon’ – udgivelsen, der for alvor cementerede rapperen som meme-rappens fader og minigenrens første og største ikon.
Hvordan blev det til?
Riff Raffs gennembrud markerer en af de første gange, hvor reality-tv og en status som menneskeligt meme skabte grobunden for en ægte karriere. Du troede vel ikke, Cardi B var den første realitydeltager, der blev rapstjerne?
Manden, der i virkeligheden hedder Horst Christian Simco, dukker nemlig første gang op som deltager i MTV-realityprogrammet ‘From G’s To Gents’. I dét program skulle lidt for gadeagtige drenge omformes til præsentable mænd med pænt tøj og gode manerer. Riff Raff røg ud efter to afsnit, men den lille smule berømmelse udnyttede han til at sætte gang i rapkarrieren.
Han havde nemlig prøvet at blive en rapper gennem længere tid i Houston, hvor han er fra. Før gennembruddet havde han endda lokallegenden OG Ron C som manager, og ham interviewede Rolling Stone om Riff Raff tilbage i 2013: »Jeg så ham rundt omkring i byen til forskellige events eller hænge rundt i biler, hvor han rappede og freestylede. (…) Han var den skøre hvide dreng i the hood. Det er ingen joke. Han spiller ikke skuespil«.
Den unge hvide rapper havde altså prøvet lykken længe gennem den klassiske hiphopscene i Houston. Men der skulle reality-tv til, før der for alvor skete noget. Og da først Riff Raff havde fået sit ansigt på skærmen, blev der straks lagt mærke til ham.
Rapperen var nemlig en hvid mand med cornrows, furer i øjenbrynene, diamanter i munden og ekstremt farverigt tøj. Han havde skinnende blå øjne (sandsynligvis forstærket af kontaktlinser), og fik tatoveret tv-kanalerne MTV og BET’s logoer – allerede før han deltog i realityprogrammer. Han lignede, at han var dyppet i neon og rullet ind i hiphopklicheer. Og det look matchede Riff Raffs halvt poetiske, halvt kaotiske talemåder, som han udfoldede gennem videoer på det sociale medie Vine, der var stort i start-10’erne, og gennem Youtube-videoer.
Det lyder som en normal selvpromoveringsplan i 2019, men for syv år siden var det noget helt nyt (altså: Der eksisterede ikke influencers dengang). Derfor var der meget spekulation om, hvem Riff Raff egentlig var. Hvad var der bag karakteren, de syrede rim og de virale videoer? Den slags spørgsmål tror jeg ikke, man ville stille i 2019. Det er blevet langt mere accepteret og udbredt, at man portrætterer karakterer og skaber fantasier. Bare fordi man skaber en persona, behøver det ikke at betyde, at man skaber en prank.
Men dengang var hele verden paf. Journalister prøvede at regne ud, hvad ‘joken’ bestod i – selv om Riff Raff altså havde været en del af Houston-scenen i årevis. Og selv om man sagtens kan høre, hvor innovativ han faktisk også var som rapper, ved at lytte til hans sange.
Hvordan lyder det?
Riff Raff er en fantastisk, surrealistisk lyriker. Okay, han er ikke en stor, poetisk fortæller, der rapper om sociale problemstillinger. Men lad dig ikke snyde af hans vanvittige udseende og flashy stil. Hans tekster fandt på de mest syrede sammenligninger, skabte et tegenserieagtigt skørt univers gennem uventet billedsprog – og så havde han en lidt Lil Wayne-agtig evne til at finde på uventede, utrolige one-liners.
På ’Deion Sandals’ har han eksempelvis så meget is på fingrene, at folk tror, han har bokset en pingvin. Hans tænder skinner som en lommelygte på ‘White Sprite’. Og så er der passager som denne fra ‘Hologram Benz’: »Me and Harmony Korine in a hologram Benz / I can steal cookies from your daughter’s lunch / red rubies on my chain look like Hawaiian punch«. Surrealistisk og skørt, men samtidig et scenarie, der pludselig blev virkelighed, da filminstruktøren Harmony Korine efterfølgende lavede filmen ‘Spring Breakers’ med James Franco som Riff Raff-kopi i hovedrollen.
Mange af de her punchline-drevne sange har tunge klubbeats, der peger mod Riff Raffs sydstatsophav, og som egner sig perfekt til hans fantasifulde ordspil. Det gælder især numre som ‘Jose Canseco’, ‘ICU’ og ‘Deion Sandals’, der også var store på Youtube, før det her mixtape kom. Den lyd følges dog ikke hele vejen igennem.
For ja, der er nogle helt utroligt dårlige sange på det her mixtape (‘Rap Game King Tut’, ‘Original Don’), der dyrker en maksimalistisk, insisterende electrolyd, hvilket nok skyldes, at Riff Raff netop var signet til Diplos Mad Decent-label.
Men det opvejes af ting som det over-kitschede Diplo-samarbejde ‘Rice Out’, en underligt vellykket feststarter, der hylder kokain i et tempo, man måske skal være lidt drugget for at kunne følge med på. Og så er det virkelig overraskende, hvor stærke de sange er, hvor Riff Raff enten læner sig mod dancepop eller country. ‘Jody Highroller’ er en syret, boblende intro til mixtapet, ‘Only I Can Cure Your Broken Heart’ er et spøjst, blidt intermezzo på et ellers ret hektisk mixtape, og så er ‘Time’ er en smuk sang om ensomhed og forgængelighed. Selv en meme-rapper kan knibe en tåre, når likes’ne løber tør, og ingen skriver til ham.
Derudover er der en række samarbejder med vidtforskellige artister, der nærmest er skræddersyet til viralitet, men som stadig bare fungerer. Miley-forløberen Lil Debbie (undervurderet!) gæster ‘Brain Freeze’, en helt ung Chief Keef bidrager med drill på ‘Cuz My Gear’, og så er der den fantastiske, melankolske ‘Bird on a Wire’ med New York-traditionalisten Action Bronson. Resultatet er tre af mixtapets allerstærkeste sange, der henholdsvis udforsker druggy poprap, drill og boom bap.
Riff Raff kan det hele: Som en person, der bare falder til, uanset hvilket selskab han dukker op til.
Hvad har det betydet?
Riff Raff er en af mange rappere, der er blevet beskyldt for at indvarsle slutningen af hiphop, som vi kender den. Men i hans tilfælde havde folk faktisk (til dels) ret. For han var den mest rendyrkede internetrapper, verden indtil videre havde set. Men han var samtidig kun en smagsprøve på den farverige, forvirrende og fascinerende bølge af meme-baseret hiphop, der var på vej. Hvis man ser internettet som apokalypsen, var Riff Raff det første varsel om den kommende undergang.
For i nyere tid er det normalt, at stjerner fødes på sociale medier eller andre steder på internettet, før deres musik bliver stor. Bhad Bhabie startede som viralt klip fra Dr. Phil, Yung Lean opstod som et internet-fænomen, og en rapper som Lil Yachty var stor på Instagram, længe før han havde hits. Og så er der selvfølgelig Cardi B, der for alvor har fulgt Riff Raff-formularen, og er gået fra reality til sociale medier til hiphopkarriere.
Riff Raffs viralt funderede succes er den normale vej frem nu. Til gengæld fik manden bag ‘Birth of an Icon’ selv en lidt underlig karriere. Han blev aldrig meget større end her, selv om det efterfølgende album ‘Neon Icon’ fik moderat succes. For kort efter gennembruddet, begyndte han at træne så skørt meget, at det ændrede ham fysisk. Riff Raff blev besat af at være ‘burly’ og ligner disse dage mest af alt en kæmpestor kartoffel. Han er også gledet ret meget ud af hiphopverdenen, selv om han stadig uploader sjove klip til nettet i tide og utide.
Men i sin storhedstid viste han, hvordan internettet kunne gøre en farverig persona med en særlig sproglig evne til en stjerne. Han tog til MTV Awards med Katy Perry klædt i ren denim. Han blev spillet af James Franco i ‘Spring Breakers’. Og han udgav ‘Birth of an Icon’, der er hiphoppens måske første internetklassiker.
Læs også: Oversete hiphopklassikere #1: Three 6 Mafias crunk-eksplosion på ‘When the Smoke Clears’ (2000)
Læs også: Oversete hiphopklassikere #2: Cormega satte punktum for New Yorks guldalder på ‘The Realness’ (2001)
Læs også: Oversete hiphopklassikere #3: Cam’ron introducerer verden for DipSet på ‘Diplomats Volume 1’ (2002)
Læs også: Oversete hiphopklassikere #4: T.I. grundlægger og navngiver trap-genren (2003)
Læs også: Oversete hiphopklassikere #7: ‘Bad Azz’ gør Lil Boosie til sydens Tupac (2006)
Læs også: Oversete hiphopklassikere #8: Prodigy skaber det ultimative comeback med ‘Return of the Mac’ (2007)
Læs også: Oversete hiphopklassikere #9: Begyndelsen på trap-musikkens store Gucci Mane-æra (2008)
Læs også: Oversete hiphopklassikere #10: Da Max B og French Montana surfede på coke wave-bølgen (2009)