Jorden er ved at gå under. Men ikke i ét stort brag som i apokalyptiske film. Jorden er ved at gå under i slow motion. Så langsomt, at man næsten bliver træt af at høre om det.
De nedslående nyheder er over alt, hvor man ser. Både i konkrete politiske begivenheder, som Mette Frederiksens gravalvorlige opfordringer til nationen under coronapandemien, eller i Donald Trumps tweets, der altid virker én stavefejlsfyldt opdatering fra at starte tredje verdenskrig. De dystre prognoser skinner også klart gennem hos aktivister som Greta Thunberg, der stirrer os alvorligt i øjnene, mens hun igen og igen understreger lige præcis, hvor fucked vi er.
Følelsen af, at enden er nær, dominerer også i musikken og i kunsten. Måske klarest udtrykt i Lana Del Reys dommedagspop på storværket ’Norman Fucking Rockwell!’, der sidste år netop blev så hyldet, fordi det »passede så godt til tiden«. Altså, Del Rey har hele tiden lavet dødsforelsket, doomed pop, men nu føles det som om, livet efterligner kunsten.
Det kan næsten virke som om, at når apokalypsen truer med at blive virkelighed, er dommedagsprofeterne de eneste, der er værd at lytte til. Og midt i denne undergangstid kommer Billie Eilish – verdens største nye popstjerne – med sangen ‘My Future’, der har følgende budskab: »I’m in love with my future«.
Forelsket i fremtiden? Hvilken fremtid? Dén fremtid, som alle andre ser ud til at afskrive totalt? Dén fremtid, som jeg har ladet mig fortælle vil være præget af verdenskrig, epidemier, og hvad der nu helt præcist sker, når kloden bliver sindssygt varm?
Det er noget af et statement. Men måske er det også det, vi har brug for at høre lige nu. At der er håb. At Jorden måske ikke behøver at gå under alligevel. Man kan jo nærmest blive helt apatisk af alle dommedagsprofetierne; man er nødt til at have bare en smule håb for at handle.
I dén kontekst er ’My Future’ også en stærk sang, fordi Billie Eilish jo netop er en del af Thunberg-generationen. Hun er en anti-popstjerne, der ikke lader som om, alt er rosenrødt – hun er politisk aktiv og laver musik, der eksplicit handler om nogle af de store problemer, der plager hendes generation.
Billie Eilish er klimaktivist, kæmper mod bodyshaming og er fortaler for Black Lives Matter. Hendes sange handler om angst, stoffer, selvværd og klimaet. Alligevel synger hun nu: »I’m in love with my future«.
Det giver da trods alt håb – håb om, at alt ikke behøver at ende i undergang, og at den kommende apokalypse måske ikke er en selvfølge.
For selv om ’My Future’ handler om selvværd og personlig udvikling (og altså ikke eksplicit om konkrete begivenheder i verden), er det da et lys i mørket, at kunstneren, der som få andre er talerør for den desillusionerede generation Z, trods alt ser en fremtid, der er værd at blive forelsket i.