I Storbritannien er der næsten ingen musikalsk ære, der kan måle sig med at vinde den prestigefyldte Mercury Prize. Modsat så mange andre prisuddelinger er der kun én kategori, men det er så til gengæld også en eftertragtet pris, der gemmer sig bag den – nemlig prisen for årets bedste britiske album.
Prisen har været uddelt siden 1992, og nylige vindere tæller Samphas ‘Process’, Daves ‘Psychodrama’ og Skeptas ‘Konnichiwa’.
I år gik prisen til den kun 21-årige albumdebutant Arlo Parks og hendes ‘Collapsed in Sunbeams’, der tidligere i år storimponerede verden over med sin intime diy-lyd og knitrende soveværelses-r’n’b.
Vi var også imponerede, kvitterede med fem stjerner og kaldte albummet »jordnært på en måde, som r’n’b kun kan være i den digitale æra, samtidig med at lyden er dejligt knitrende og organisk«.
Parks havde ellers alvorlig konkurrence. De andre shortlistede nomineringer tæller album fra den eksperimentelle postpunkgruppe Black Country, New Road, det politiske soulensemble Sault, det storslåede samarbejde mellem den elektroniske producer Floating Points og jazzlegenden Pharoah Sanders og Wolf Alices seksstjernede rockrevitalisering – bare for at nævne nogle, vi her på Soundvenue har været særligt glade for.
I alt var 12 album nomineret – stort tillykke til Arlo Parks for at vinde over dem alle.
Og i den anledning skal man da ikke snyde sig selv for denne bundsolide optræden, Parks gav til årets prisuddeling: