Hvilken artist er på kortest tid blevet både hyret og fyret af et stort pladeselskab?
Jeg kender ikke svaret og orker ikke lige at google det, men et godt bud ville nok være FN Meka.
Folkene bag den virtuelle rapper pralede med at stå bag den første AI-rapper med kontrakt hos et major label – men kun få uger efter blev FN Meka altså også den første AI-rapper til at blive fyret fra et stort pladeselskab.
To rekorder i samme måned: Send dén til Guinness Rekordbog!
Historien om den digitale rapper er ikke bare et gigantisk shitshow, der får Sovjetunionens kollaps til at virke som en velordnet strategisk reorganisation. Den er også et glimrende eksempel på nogle af de værste aspekter ved musikbranchen.
Fra racemæssig ufølsomhed til pengegrisk NFT-fascination og udnyttelse af ansigtsløse artister bag scenen: Den her historie har virkelig det hele.
Her er det måske på tide med en advarsel: Læs kun videre, hvis du ikke har noget imod at grave dybere ind i musikbranchens kolde hjerte, hvor trends er noget, der skal rides til døde, sandheden er noget, der skal tilsløres, og artister fra minoriteter helst bare skal holde kæft, makke ret og, nå ja, lave musikken.
Klar til at udforske industriens mørke side? All right, let’s go: Her er tre ting, musikbranchen burde (men helt sikkert ikke kommer til at) lære af FN Meka-fadæsen.
Lektion #1: En digital avatar er ikke en bugtalerdukke, der giver dig carte blanche til at sige n-ordet
Lad os bare starte med den største og mest åbenlyse problematik, der efter alt at dømme var det, der fik FN Meka ’fyret’. Nemlig det faktum at den grønhårede rapper slyngede om sig med n-ordet og blandt andet promoverede sin musik gennem artwork, hvor han blev tæsket af politiet.
Det fik naturligt nok folk til at studse: Altså her er en digital avatar, der er fuldstændig frakoblet den virkelige verden, men som alligevel taler ind i betændte, reelle sager som politivold mod minoriteter.
Og når jeg siger »folk«, mener jeg blandt andet interesseorganisationen Industry Blackout, der kaldte FN Meka for en »karikatur«, som udgør en »direkte fornærmelse af den sorte befolkning«, fordi den er »en sammenblanding af de værste stereotyper af sorte artister«.
Medier som The Guardian og Billboard har siden brugt betegnelsen »digital blackface« om den virtuelle artist. Det har nok heller ikke hjulpet sagen, at FN Meka åbenlyst er baseret på skandalerapperen 6ix9ine, der er en af verdens mest hadede artister.
Da shitstormen ramte med orkanstyrke, løb pladeselskabet Capitol Records – der ellers netop havde givet FN Meka en pladekontrakt – direkte mod nødudgangen. De meddelte straks, at rapperen var fyret med øjeblikkelig virkning.
»Vi vil gerne give vores dybeste undskyldning til den sorte befolkning for vores ufølsomhed omkring dette projekt, hvor vi ikke spurgte nok ind til ejerskab og den kreative proces bagved«, lød det fra Capitol i en artikel hos New York Times.
Pladeselskabet ville hurtigst muligt skille sig af med kunstneren, de før så stolt havde præsenteret som fremtidens rapstjerne. Case closed. Men så alligevel ikke.
For hvad med det afgørende spørgsmål om, hvem der egentlig lavede musikken, som FN Meka udgav? Det var jo egentlig det, meget af sagen handlede om – at man ikke vidste, hvem der var stemmen og musikeren bag den digitale facade?
Lad os tage de spørgsmål med til punkt to i vores nedstigning i musikbranchens inferno.
Lektion #2: Vær gennemsigtig omkring, hvem der rent faktisk laver musikken
‘FN Mekas musik bliver i vid udstrækning produceret af kunstig intelligens’.
Sådan lød det fra den virtuelle rappers bagmænd, Factory New. I begyndelsen. Siden ændrede de forklaring.
Efter racismeanklagerne har selskabet pludselig fremhævet, at der altså er »a black guy« bag musikken. FN Meka er således blot en visuel identitet, denne artist bruger.
Der er bare nogle problemer med den fortælling. Dels, selvfølgelig, at den helt enkelt ikke passer med den oprindelige historie, der handlede om en AI-rapper. Dels er der også det faktum, at den oprindelige rapper bag Meka tilsyneladende har meldt ud, at han er blevet mere eller mindre snydt af Factory New.
»Jeg skrev alt. Musikken var 100 procent mig«, har Kyle The Hooligan sagt i et interview hos Revolt. Her siger han, at han har modtaget i omegnen af 500 dollar i alt og ikke fået de rettigheder, han var blevet lovet. »Jeg blev aldrig kompenseret (…) jeg blev lovet en andel af karakteren. Det var meningen, jeg skulle være en del af det store billede«.
I Kyle The Hooligans optik er FN Meka-sagen endnu et eksempel på, hvordan musikbranchen udnytter artister. »Det er godt, at folk nu kan se, hvad der foregår, og hvordan sorte kreatører ikke får anerkendelse eller bliver kompenseret«.
Uigennemsigtigheden i forhold til, hvem der har skabt musikken, og hvem der tjener på den, er et centralt problem. For netop når du har en digital avatar, der for eksempel bruger n-ordet, er det jo essentielt at vide, hvem der er afsender. Er det en AI-algoritme? En rapper? Et pladeselskab?
Ifølge Kyle The Hooligan var uigennemsigtigheden bevidst: »De ville ikke have, at nogen vidste det (hvem der lavede sangene, red.). De ville have, at folk troede, det var AI«.
Det er svært ikke at mistænke bagmændene for at have hyret usynlig arbejdskraft i form af en lavtlønnet rapper og så bagefter forsøgt at skabe indtrykket af, at sangene på en eller anden måde var lavet af kunstig intelligens.
Forsøget på at foregøgle verden, at FN Meka var baseret på en supersmart AI-teknologi, var dog kun en del af en større plan om at sammenkæde den virtuelle rapper med vor tids mest hypede digitale trends.
The plot thickens. Kom med til punkt tre, hvor vi bevæger os ind i helvedes inderste kreds: Nemlig musikbranchens liderlighed efter alt, der har noget at gøre med NFT’er, krypto eller hvad det nyeste buzzword nu kunne være.
Lektion #3: Stop med at tvangsfodre os med NFT’er, krypto-scams og metaverse-hokuspokus
Okay, først og fremmest: Vi skal ikke udelukke, at der er en spændende måde at skabe digitale musikstjerner på. Der findes artister som Grimes (for bare at nævne én), der arbejder med AI og NFT’er på en oprigtigt interessant og nyskabende måde.
Der er også en god chance for, at NFT’er i det lange løb kan fungere som et demokratiserende instrument på musikscenen, fordi de kan forbinde musikere direkte med deres publikum.
Men der findes også bare virkelig mange mennesker i musikbranchen, der ser hele den her nye, digitale arena som en måde at tjene hurtige penge på.
Der er for eksempel rækkevis af musikere som Lil Uzi Vert, Tory Lanez, T.I., DJ Khaled, Soulja Boy, Lil Yachty og Gunna, der er blevet anklaget for at promovere kryptovalutaer eller NFT’er, der mere eller mindre var rendyrkede scams.
Tjek lige hvor meget dette (siden slettede) tweet, hvor Gunna promoverer kryptovalutaen Pushin Peth, bare oser af fupmageri: »Ay, Pushin Peth laver et krypto-metaverse til os! (…) Jeg ved, det kommer til at stikke af. Jeg tager den hele vejen til månen«.
Kort efter crashede valutaen totalt.
Hvad? Gunnas kryptovaluta klarede den ikke hele vejen til månen? Chokerende!
Massevis af musikere er selv hoppet med på krypto/NFT-dillen og bruger nu deres platform til at suge deres fans ind i denne her uigennemskuelige, uregulerede verden.
Musikbloggeren Anthony Fantano har skrevet en kommentar hos Washington Post med følgende sigende overskrift, der er svær at være uenig i: »Musikere, please stop med at lokke jeres fans ind i den risikable NFT-verden«.
FN Meka ligner endnu et eksempel på et musikbranchefænomen, der er blevet iscenesat som avanceret og futuristisk, men som i sidste ende var en tom skal.
Der var ikke kunstig intelligens bag sangene, men en underbetalt, navnløs rapper. FN Meka var ikke fremtidens rapstjerne, men et forsøg på at lukrere på den nuværende fascination af alt, der har et skær af kunstig intelligens, NFT eller krypto. Han var bare endnu et scam.