TENDENS. »Nu’ jeg et ensomt jeg / der mangler en som dig / til at holde mig, når jeg græder lidt / og til at sige det hele er fint nok«, lyder en linje i ep-aktuelle Thomas Mulcahy aka Kingtommis debutsingle ’Bedre end dem’.
Ordene falder i et øjeblik, hvor næsten al anden instrumentation forlader tracket, så Kingtommi alene akkompagneres af en forsigtig synth, der lader hver en tone ringe ud. Fuldkommen nøgent, så hans ubærlige hjertekvaler siver helt ind.
Der er en magtesløshed på spil her, som vi ikke finder mange andre steder i musiklandskabet. En følelse af længsel, der indtil for nyligt sjældent var foreneligt med at være en spirende dansk sangskriver af hankøn.
Og det er netop også hensigten.
»Kingtommi er min generations bud på en rockstjerne«, har han udtalt. »En som viser sin skrøbelighed og sine usikkerheder, men som også kan sige: ’Fuck det hele, jeg er den sygeste’. For det er sådan, det er for langt de fleste. Det er ikke enten eller, selv om det er det, vi har fået fortalt så længe«.
Kingtommi er ikke ene om at fucke med din forventning om den mandlige musiker. Også Theodor Praem, der i efteråret debuterede med ep’en ’Debut’, føles som et lille opbrud i dansk musik. Ikke mindst på højdepunktet ’Påfugl’, der ser den 27-årige Nordvest-musiker udlægge et forlist parforhold i en tekst så skrøbelig som hans smukke vokal.
Kingtommi og Theodor Praem synes at tilhøre en ny strømning af danske, mandlige sangskrivere, der krænger hjertet ud over akustiske guitarer og hiphop-beats. En lille bølge af unge mænd med følelserne uden på tøjet, der også tæller August Høyen, som i løbet af året har imponeret med et væld af ømskindede singler – herunder ikke mindst ‘Jeg regner med’.
Men én ting er at synge om sine følelser. Noget andet er at gøre det på dansk.
Der er noget virkelig prisværdigt over at turde være så sårbar på sit modersmål. Man blotter sig ganske enkelt på en måde, som et fremmedsprog aldrig vil tillade dig at gøre det. Og i disse mænds tilfælde får det kun deres i forvejen inderlige musik til at føles endnu mere intim.
Hans Philip-effekten
Går man på jagt efter inspirationen bag denne nye bølge, peger pilen især på én mand: Hans Philip. I 2019 sænkede han ligeledes paraderne på solodebuten ‘Forevigt’, og hans 180-graders drejning fra Ukendt Kunstners ukuelige Stein Bagger-energi var kun endnu mere udtalt på dette års naturelskende dobbeltalbum, ’A&B’.
Såvel sonisk som lyrisk synes Hans Philips skrøbelighed at have manifesteret sig hos disse nye stemmer. Tag bare produktionen af August Høyens single ’Vennerne skinner’, der med sin soulede guitar og subtile basgang vækker mindelser om ’Forevigt’s mere upbeat numre som eksempelvis ’Drenge & Piger’.
Det samme gør i øvrigt teksten. Høyen refererer flittigt til de skiftende årstider, og ligesom Philip formår han at forene malerisk billedsprog med en hverdagsagtig jargon, der gør det hele mere vedkommende.
»For du var virkelig sød, da jeg var blå / og du var smukke farver i det grå / Jeg ku’ ikke starte i det små / så det blev en satsning«, lyder sangens hook.
Zoomer man en smule mere ud, er det svært ikke at sætte tendensen i perspektiv til Tobias Rahim (hans hofproducer Arto Eriksen har sågar produceret Kingtommis nye ep, ‘Helt ind til knoglerne’), som i løbet af det seneste år har domineret hitlisterne med en sårbar, ikke-toksisk maskulinitet, der favner både liderlighed og mandetårer.
Et slags nyt mandeideal, der ikke alene kommer til udtryk i Rahims tekster, men også i hans åbenhjertede (og vidt respekterede) udlægning af sin angst.
August Høyen og hans ligesindede skriver sig også ind i denne tendens, og på mange måder tager de den skridtet videre. Rahim kontrasterer trods alt sine dybeste følelser med kapitalismekritik og sin hyperseksuelle persona. Disse nye stjerneskud lader i højere grad bare følelserne flyde, og det er kærkomment.
Farvel til klichéerne
Indtil nu har mænd som Rahim og Hans Philip skilt sig ud på de danske hitlister, der stadig flyder over med selvhævdende superstjerner som Gilli og Kesi (ikke et ondt ord om de to, men der er immervæk langt fra at synge om at slikke sol med damen på Ibiza til et nummer som ‘Bedre end dem’).
Men der sker noget lige nu. I musikkens verden, men også andre steder i populærkulturen, hvor vi hylder grædende landsholdstrænere, og hvor DR giver grønt lys til satiresatsninger som Kasper Steensgaard og Lasse Deins ‘Maskulin’, der konfronterer maskuline klichéer med humor.
»Vi får aldrig smadret patriarkatet uden flere serier som ‘Maskulin’«, skrev Soundvenues Mathilde Johanne Kristiansen dengang i en kommentar til P3-serien.
Hertil kunne man passende tilføje, at vi nok heller ikke får rykket synderligt meget på dansk musiks egne maskulinitetsidealer uden flere sangskrivere som Kingtommi, Theodor Praem og August Høyen.
Så lad os tage godt imod dem. De er trods alt nogle følsomme fyre.