Lige for tiden er Phoebe Bridgers her, der og alle vegne.
Så sent som i forrige uge teamede singer/songwriteren for anden gang op med stryger-maestroen Rob Moose, blot to dage efter at have gæstet en spritny single fra indiefolk-kollegaen Arlo Parks. Et par uger inden da var Bridgers med på hele to numre på det seneste album fra The National.
I skrivende stund turnerer hun USA rundt med Taylor Swift, som hun i øvrigt også samarbejdede med forrige år. Og i næste uge drager hun så på turné med albumaktuelle Boygenius – et andet samarbejdsprojekt, hvis sprudlende kemi som bekendt kan opleves på dansk jord til august.
Bridgers elsker tydeligvis at samarbejde. Og heldigvis er hun også rigtig god til det. Faktisk er det svært at komme i tanke om nogen, der leverer bedre features end Bridgers lige nu – eller for den sags skyld nogen, som leverer flere features end Bridgers lige nu.
De seneste par år har den allestedsnærværende indiedarling nemlig sprøjtet den ene scenestjælende gæsteoptræden ud efter den anden, og listen over samarbejdspartnere tæller så forskellige artister som Taylor Swift, SZA og Kid Cudi.
Her har vi samlet fem sange, der understreger Bridgers’ olympiske feature-niveau. Vel at mærke uden at skele til hverken Boygenius eller Conor Oberst-duoen Better Oblivion Community Center, som ellers også er en anbefaling værd.
OBS: De fem sange på listen er ikke rangeret.
1. Taylor Swift feat. Phoebe Bridgers ‘Nothing New’ (2021)
Det her virker som det rigtige sted at starte, for der er en god sandsynlighed for, at ‘Nothing New’ også er Bridgers’ personlige favorit. Hun har trods alt været en Swiftie siden teenageårene, hvorfor netop dette samarbejde må have føltes næsten lige så »OMGFFFFGGG«-agtigt, som dengang Billie Eilish fik selskab af idolet Justin Bieber på et remix af ‘Bad Guy’.
Heldigvis er kærligheden gengældt – Swift har blandt andet kaldt Bridgers en af sine yndlingsartister i hele verden – og her kommer der noget virkelig smukt ud af de to musikeres gensidige fangirling.
‘Nothing New’ stammer ganske vist fra genindspilningen af Swifts ultrapoppede ‘Red’-album, men rent sonisk har det Aaron Dessner-producerede nummer langt mere til fælles med den intime indie-folk fra ‘Folklore’ og ‘Evermore’. Helt perfekt til Bridgers, må man sige.
2. The 1975 feat. Phoebe Bridgers ‘Jesus Christ 2005 God Bless America’ (2020)
Vi springer direkte fra Taylor Swift til hendes måske/måske ikke-kæreste Matty Healy fra The 1975, som i 2020 inviterede Bridgers til at synge med på ´fire sange fra bandets spraglede storværk ‘Notes on a Conditional Form’.
På singleforløberen ‘Jesus Christ 2005 God Bless America’ (sikke en titel, hva’?) får hun ovenikøbet sit eget vers, og det spirituelle slægtskab mellem Bridgers og Healy er til at tage og føle på i denne minimalistiske folk-duet om at måtte undertrykke sine seksuelle præferencer, fordi man er kristen.
»Nice when she comes ’round to call / Then masturbate the second she’s not there«, lyder det blandt andet fra Bridgers, som også selv identificerer sig som biseksuel.
3. Kid Cudi feat. Phoebe Bridgers ‘Lovin’ Me’ (2020)
Bridgers største styrke som feature-artist er hendes evne til at sætte sit umiskendelige præg på alt, hvad hun rører ved, uden nogensinde at gå på kompromis med den respektive kunstners eget udtryk.
Kid Cudi-samarbejdet ‘Lovin’ Me’ er måske det bedste eksempel. For hvor Bridgers på både ‘Nothing New’ og ‘Jesus Christ 2005 God Bless America’ er på hjemmebane i folk-genren, er det her intet mindre end en psykedelisk hiphopballade. Så kommer vi altså ikke meget længere væk fra ‘Punisher’!
Cudi er i den grad i sine følelser på dette højdepunkt fra tredje og sidste kapitel i ‘Man on the Moon’-trilogien, men det stopper ikke Bridgers fra at levere sine linjer på sædvanlig deadpan-manér. Til gengæld finder hun og den selverklærede ensomme stoner fælles fodslag i melankolien.
4. SZA feat. Phoebe Bridgers ‘Ghost in the Machine’ (2022)
Bridgers er som sagt på udebane i Cudis psykedeliske hiphopunivers, og det samme kan siges om hendes optræden på SZA-albummet ‘SOS’. Heller ikke her er genreskiftet imidlertid noget problem for Bridgers, som i sine bredtfavnende features har udvist en imponerende spændvidde.
Siden udgivelsen af sit storroste breakup-album har SZA fortalt, hvordan hun rakte ud til et væld af forskellige artister i håbet om en gæsteoptræden, men at kun et fåtal af dem rent faktisk afleverede deres vers. Én af dem var Bridgers, og gudskelov for det. Ingen andre havde trods alt kunnet formidle den hjerteknuste apati, der udgør c-stykket på ‘Ghost in the Machine’.
5. Muna feat. Phoebe Bridgers ‘Silk Chiffon’ (2021)
Munas glatpolerede indiepop er ganske vist tættere beslægtet med Bridgers’ egen musik end SZA’s moderne r’n’b, men rent tematisk er hun på denne euforiske kærlighedserklæring endnu engang milevidt fra sin komfortzone. For er der én ting, Bridgers sjældent er, er det uforbeholden euforisk.
Hvem havde nogensinde regnet med at høre den notorisk nedslåede singer/songwriter synge linjer som »Life’s so fun, life’s so fun« uden en flig af sarkasme i stemmen? Ikke mig i hvert fald. Men det klæder hende.
Muna er måske ikke nær så kendte som de resterende navne på denne liste, men deres samarbejde med Bridgers (aka stifteren af deres pladeselskab!) fortjener al mulig hæder. Listen her er som sagt ikke rangeret, men skulle der alligevel kåres en vinder, ville førstepladsen gå til den her sang.
Godt gået, Muna. Og som altid godt gået, Phoebe Bridgers.