Soundvenue sparkede døren ind til 2023 med en liste over hvilke 25 udenlandske album, vi glædede os helt vildt til at høre i år. På denne var Olivia Rodrigo.
Ved artiklens udgivelse vidste vi endnu intet om, at ny musik var undervejs, men nu afslører den amerikanske popartist, at et nyt album er på trapperne.
Rodrigo har netop forsikret sine fans om, at et kommende album snart er klar.
»Det nye musik er så, så, så, så, så tæt på at være færdig. Jeg giver lillefingerløfte på det«, skrev hun igår på sine sociale medier.
I weekenden kunne Rodrigo fejre to års fødselsdag for sit debutalbum ‘Sour’, der smukt indkapslede teenageårenes brutalitet.