KOMMENTAR. Er den amerikanske hiphop i en krise?
Ikke ved første øjekast. I løbet af sommeren er hiphoppens fødselsdag blevet fejret vidt og bredt. Fuldt fortjent, for det er noget af en succesfortælling.
Siden sin fødsel for 50 år siden er genren og kulturen kun blevet større, indtil den i løbet af 2010’erne blev verdens største musikretning.
I USA har nye rappere og regioner konstant udfordret de herskende artister og dermed holdt genren ung. Hiphoppens epicentrum var New York den ene dag, Los Angeles den næste, og så røg alle pludselig til Atlanta.
Andre byer, som Houston i midt-00’erne og Chicago i første halvdel af 2010’erne, kunne pludselig skabe den lyd, alle andre var draget af.
Fornyelsen var konstant. Men i 2023 er det, som om tingene er gået lidt i stå. Både kreativt og kommercielt. Man kunne måske sige, at genren her på sin 50-års fødselsdag står i lidt af en midtlivskrise.
Talent-pipelinen synes næsten udtømt, de store stjerner leverer ikke, og andre musikalske retninger står klar til at udfordre.
De tunge navne synker til bunds
Lad os starte med de tunge navne.
Drake er i kreativ tomgang, Kanye West har smadret sin karriere, og de artister, der trods alt har udgivet store album denne sommer, har ikke nået tidligere udgivelsers højder.
Post Malones seneste album var hans mest harmløse nogensinde, og som noget nyt havde udgivelsen heller ikke nogle ægte verdenshits.
Travis Scotts nye album, ’Utopia’, var også en noget lunken størrelse, og den havde ikke et ’Sicko Mode’-hit.
Selvfølgelig gik Scotts album nummer et over alt – albummet havde jo trods alt The Weeknd, Bad Bunny, Beyoncé og Drake på sin gigantiske gæsteliste. ’Utopia’ var definitionen på too big to fail. Men det var alligevel et skridt ned fra ’Astroworld’-tinderne.
Andre, som Cardi B, ASAP Rocky og Nicki Minaj har mistet terræn, og udskyder konstant deres album. Måske fordi de ved, at de ikke længere er på toppen? Selv den hidtil ufejlbarlige Kendrick Lamar havde ikke helt samme succes som før med sidste års ‘Mr. Morale & The Big Steppers’.
Den kommercielle nedgradering er tydelig i USA, hvor der har været snak om krise, efter at intet hiphop-album gik nummer et i 2023, før Travis Scott endelig klarede ærterne med ’Utopia’.
De store snubler altså. Men hvad med de nye navne?
Talent-tørke
Det for alvor foruroligende er, at der ikke kommer mange nye stjerner til, nu hvor eliten stagnerer.
Der er selvfølgelig Ice Spice, der ene kvinde ser ud til at redde musikbranchen i år. I en tid, hvor alle sukker efter nye navne, har hun været en åbenbaring. Det angivelige one-hit wonder har skabt det ene hit efter det andet.
Men det massive fokus, der har været på Ice Spice, viser måske i virkeligheden også, hvor få andre navne, der har været i år. Alle vil have en bid af Ice Spice, fordi der ikke er andet game in town.
Hun får alle de store pop-øjeblikke serveret – fra ’Barbie’-sang til Taylor Swift-feature.
Ikke, at det ikke er fortjent: Ice Spice er en ekstremt karismatisk, oprigtigt dragende ny stjerne. Hun har it.
Men det er chokerende, hvor få andre artister, der er på vej frem.
Måske skyldes det, at de nye superstjerner fra den yngre generation forsvandt, da XXXTentacion, Lil Peep, Pop Smoke og Juice WRLD døde? Genren er aldrig helt kommet sig over sin tabte generation.
Mens hiphoppen altså ikke står lige så stærkt, er andre genrer på vej frem for at udfordre dens greb om popkulturen.
Hiphop-hegemoni under angreb
I USA er country lige så populært som Prime på en folkeskole.
Morgan Wallen – et navn, få danskere kender – har haft historisk succes denne sommer, mens andre sange som ’Fast Car’ af Luke Combs eller den kontroversielle ’Try That in a Small Town’ af Jason Aldean dominerer hitlisterne.
Det bliver dog nok ikke country, der på global skala kommer til at angribe hiphop-hegemonien, da genren historisk set har haft svært ved at slå igennem udenfor USA.
Men der er også andre kræfter på spil. Udover reggeaton og k-pop, som i en del år har været på fremmarch, har denne sommer stået i den mexicanske musiks tegn.
Peso Plumas blanding af reggaeton og lokale mexicanske genrer er blevet en global kæmpesucces, og det markerer endnu et skridt for den spansksprogede popmusiks fremmarch.
Samtidig har (danskproducerede!) NewJeans hittet stort med en lyd, der fornyer den klassiske k-pop. De ligner genrens nye bannerførere.
Man kan godt mistænke, at fremtiden mere læner sig i retning af global pop med lokal smag, som netop Peso Pluma eller NewJeans, end i retning af Travis Scotts maksimalistiske ’Utopia’.
For Peso Pluma og NewJeans føles friske og ubesværede. ‘Utopia’ føltes som et forsøg på at presse så mange superkendte mennesker ind i samme studie som muligt.
Men altså, hvem ved? Popverdenen er uforudsigelig, heldigvis, og måske bobler der lige om lidt en masse nye spændende rappere frem fra hidtil oversete miljøer. Alt er muligt.
Men lige nu er det svært ikke at føle, at hiphoppen på sin 50-års fødselsdag fremstår en smule alderdomssvækket.