Mø annoncerer NorthSide-koncert – og udgiver sangen ‘Fake Chanel’ fra gemmerne

Mø annoncerer NorthSide-koncert – og udgiver sangen ‘Fake Chanel’ fra gemmerne
Mø. (Foto: Nicolaj og Camillo Springborg/Soundvneue)

Til og med den 30. januar føjer NorthSide hver dag et nyt navn til plakaten for årets festival, og i dag kan festivalen annoncere .

Mø gæstede også NorthSide tilbage i 2022, hvor hun trods tekniske problemer leverede et overbevisende show, der fik vores anmelder til at drømme om en decideret rockplade fra den danske popstjerne.

»På NorthSide leverede Danmarks måske vigtigste popstjerne endnu en bundsolid koncert, der frem for alt blev hevet hjem af hendes utøjlelige energiniveau«, lød det blandt andet.

Mø på NorthSide. (Foto: Alec Andreev)

I mandags kunne NorthSide i øvrigt annoncere Andreas Odbjerg, der faktisk også var at finde på festivalen i 2022. Nu vender begge disse danske stjerner altså tilbage til Eskelunden.

Foruden NorthSide gearer Mø lige nu op til udgivelsen af sin kommende jubilæumsudgave af debutalbummet ‘No Mythologies to Follow’, der udkommer den 15. marts på vinyl og inkluderer fire nye sange fra æraen.

I dag har Mø udgivet den første af disse fire sange, der bærer titlen ‘Fake Chanel’. Hør den herunder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af