Verdens mest ikoniske pariserhjul lyste ‘Brat’-grønt nytårsaften – se videoen

Verdens mest ikoniske pariserhjul lyste ‘Brat’-grønt nytårsaften – se videoen
Charli XCX. (Foto: PR)

Når BBC sender live-tv nytårsaften, transmitterer de hvert år et stort fyrværkerishow fra London, akkurat som DR gør det fra København.

Men alt er selvfølgelig lidt større i England – og lidt mere ‘Brat’. BBC sørger nemlig for at inkorporere nogle af årets største nyhedshistorier og tendenser i fyrværkerishowet, og BBC transmitterede fra det ikoniske pariserhjul London Eye, markerede public service-mediet den kulturelle milepæl, Charli XCX-albummet ‘Brat’ har været i 2024. Det skriver NME.

London Eye, der i øvrigt kunne fejre sit 25-års jubilæum nytårsaften, blev iklædt ‘Brat’-limegrønt lys, alt imens BBC spillede albumhittet ‘Apple’ side om side med lyden af Londons fyrværkeri.

Hvis man så med på tv, kunne man også se, at pariserhjulet i den anledning blev udsmykket med en grafik af et limegrønt æble samt teksten »London« med den samme lowercase-skrifttype, der pryder ‘Brat’-artworket. Her spejlvendte man endda teksten på samme måde som på remix-albummet ‘Brat and It’s Completely Different but Also Still Brat’.

Se hele tv-indslaget herunder:

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af