Shop med omtanke

Tre spiselige tangtyper du selv kan høste nu

Tang er selvfølgelig meget andet end det ildelugtende bælte, der generer dig på badestranden. Vi har fået en begynderguide af Dansk Videnscenter for Tang.
Tre spiselige tangtyper du selv kan høste nu
Blæretang. (Foto: Smag På Aarhus)

I din lockdown-symbiose med surdej, syltning og gåture i naturen er foråret en lokkende invitation til at prøve at sanke vilde madvarer.

Måske læste du med om planterne i ’Den lille vilde’ og har allerede været ude at sanke. Og hvis du også er klar til at træde ud i havet, så gemmer det på mange tangtyper, der på samme måde kan udvide mulighederne hjemme i køkkenet.

»Det er en oplevelse i sig selv at gå ud og sanke tang. Man kan også prøve at smage på det ude i vandet«, siger Annette Rye Larsen, der er projektleder hos Dansk Videnscenter for Tang, som arbejder for at udbrede viden om tang.

»Jeg er tilhænger af, at man eksperimenterer sig frem. De forskellige tangarter kan noget forskelligt, alt efter hvordan man bruger dem«, fortsætter hun.

Hun foreslår dog også, at du eventuelt kan starte dit tangeventyr – hvis du ikke allerede har kastet dig ud i det – med at købe noget tørret tang og så prøve at eksperimentere med det.

»Den letteste tilgang til tang er at starte ud med at bruge det som et krydderi. Det kan give en succes fra starten. Det, som tang især kan, er at give en god smag – umami – til maden«.

Ved at starte med at købe noget tørret gang undgår du en dårlig første oplevelse, som måske får dig til at droppe ideen om tang igen, mener Annette Rye Larsen

»Hvis man går ud, høster noget tang og ikke få sat sig ordentlig ind i det, og det så bliver noget underligt kogt, slimet noget i en salat, så er det ikke sikkert, at man får lyst til at gøre det igen«.

Vi har dog fået Annette til at klæde dig – og os – lidt på til en tur i bølgen. Hun peger på tre tangtyper, du kan starte med at lede efter. Det er ikke nødvendigvis de tre mest almindelige, men i stedet en fra hver af de tre algetyper: Brun, rød og grøn.

Generelt siger hun, at det er vigtigt, at man ikke høster for meget. Man skal altid lade en stor del af planten være tilbage, så den kan regenerere. Samtidig skal man kun klippe tang fra planter, der er fuldt dækket af vand og som vokser i vand, man godt kunne finde på at bade i.

»Hold dig fra havne og udledninger af spildevand«.

Blæretang. (Foto: Dansktang.dk)

Blæretang

»En brun alge, der er den mest tilgængelige og letteste tang at finde. Den kan findes i det meste af Danmark, og er let at kende, fordi den har blærer siddende ret langt oppe«.

»Man skal være opmærksom på, at det handler om at tage de friske skud. Det er det, som er længst ude på planten og efter blærerne«.

»Blæretang vokser tæt på stranden, så du kan generelt gå ud i gummistøvler for at høste. Man kan opleve, at der ligger tang på stranden, hvis vandet har trukket sig lidt tilbage, men det er bedst at gå lidt ud og finde tangen i vandet«.

Blæretang kan tilberedes og bruges på mange måder. Annette Rye Larsen foreslår, at du for eksempel tørre det i ovnen ved at bage det i længere tid ved lavere temperaturer. Så kan du knuse det ud over noget fisk eller komme det i en salat.

»Blæretang kan også bruges i kogte retter eller supper. Du kan også lægge den under fisk, hvis du tilbereder det i ovnen. Så kan tangen være med til at give smag til fisken«.

Med brune alger skal man være opmærksom på, at de har et relativt højt indhold af jod, så det frarådes, at man spiser dem hver dag.

Søsalat. (Foto: Smag På Aarhus)

Søsalat

»Der en grøn alge, der som navnet antyder ligner noget salat. Den ligger lidt længere ude end blæretang men i tidevandszonen, så den er relativt nem at få fat på«.

»Man skal være opmærksom på, hvis man kommer ud et sted, hvor der er ekstremt meget søsalat og næsten kun grønne alger. Så er man nok et sted, hvor man ikke skal høste sin tang. Det kan være, at der er en udledning i nærheden og ekstremt mange næringsstoffer i vandet«.

»Man skal i stedet høste, hvor salaten sidder fast på sten, og ikke der, hvor der flyder en masse rundt«.

»Hvor blæretangen er mere bastant og sej, er søsalaten ekstremt fin. Den kan bruges frisk i salat, men den er også god ristet. Enten i ovnen eller i olie på panden. Så kan den strøs hen over en pastaret«.

Søl (Foto: Dansktang.dk)

Søl

»En rød alge som er meget omtalt som havets bacon. Den er ikke helt så udbredt, som blæretangen er. Den ligger lidt længere ude i vandet end blæretang, men kan stadig findes ved at gå i vandet, måske bare med vaders hvis man ikke vil blive alt for våd«.

»Man kan for eksempel bruge en kilde som Naturbasen.dk, hvor folk løbende indrapporterer, hvad de finder rundt omkring. Det kan give en idé om, hvor udbredt de forskellige tangarter er. Søl er for eksempel fundet ved Nordsjælland og Djursland«.

»Baconsammenligningerne indikerer måske, hvad det kunne være godt at bruge den sammen med«.

Få mere tanginspiration

Annette Rye Larsen foreslår, at man kan få ekstra viden på Spisetang.dk, hvor der også findes forskellige opskrifter til brug af tang i mad. Du kan blandt andet læse om, hvordan blæretang kan få en trøffellignende smag og en smuk, grågrøn farve, hvis den tørres i ovnen ved 65-70 grader.

Ellers anbefaler hun tre bøger, der er værd at søge viden fra.

Foto: PR

Karen Lise Krabbe ’Høst ved havet’

»Hun gennemgår de forskellige tangarter, og hvad de kan bruges til i køkkenet, hvordan de ser ud, hvordan høster man dem og så videre«.

Karen Lise Krabbe har også tidligere lave en kort begynderguide i forbindelse med Smag på Aarhus, som kan downloades som pdf HER.

Foto: PR

Ole G. Mouritsen ’Tang – grøntsager fra havet’

»Han er professor ved Syddansk Universitet og har forsket meget i smag. Til bogen har kokken Jakob Mielcke udviklet flere gastronomiske specialiteter«.

Foto: PR

Anita Dietz og Liselotte Kira Gregers Andersen ’Tang – et hav af mad’

»Der er også mange opskrifter i og beskrivelser af forskellige tangarter«.

Purchase-redaktionen opererer uafhængigt af kommercielle aftaler. Soundvenue tjener ingen penge, hvis du køber et produkt, vi anbefaler. Vi har udelukkende interesse i at viderebringe anbefalinger af højkvalitetsprodukter.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af