Ny Pixar-perle tackler mandekultur på arbejdspladsen på otte højcharmerende minutter

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Pixars kortfilm har til alle tider været en kilde til små rørende historier med noget på hjerte – senest var det ’Bao’, der ret originalt skildrede en asiatisk-amerikansk mors tomhed, efter sønnen flytter hjemmefra.

I den nye ’Purl’ er Purl ene garnnølge blandt mænd i firmaet B.R.O. Capital. Kontoret er præget af en indforstået kultur, hvor Purl har svært ved at passe ind med sine strikkejokes, og den lyserøde garnklump er nødt til at tilpasse sig jargonen for ikke at blive ekskluderet fra fyraftensøllen og water cooler-snakken – men det har konsekvenser for kontorets mangfoldighed.

Animationsfilmen er fornøjelige otte minutter og et charmerende og opbyggeligt bud på en analogi for kønsdiskrimination på arbejdspladsen, som alle aldre kan være med på.

Læs også: Armie Hammer ser scener fra ‘Call Me by Your Name’ – og charmer os totalt i gulvet

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af