James Cordens creepy dobbeltgænger overtager talkshowstolen i skarp ‘Us’-parodi

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»De ligner os på en prik. De joker ligesom os. De ved, hvor vi er. De stopper ikke, indtil de er værter på det her show«, udbryder en forskræmt James Corden til makkeren Reggie Watts. Over for dem står deres dobbeltgængere i røde dragter, og de helmer ikke, før de har overtaget studiet.

Jordan Peeles gyser ‘Us’ har tiltrukket sig en del opmærksomhed – særligt efter filmens internationale biografpremiere sidste uge. Derfor var det oplagt for Corden at parodiere gyseren med de creepy dobbeltgængere i mandagens ‘The Late Late Show’.

»Look, if you wanna get crazy, we can get crazy«, råber Corden i bedste Winston Duke-stil med et aluminiumsbat i hånden i et forsøg på at skræmme dobbeltgængeren væk, der både drikker af hans kop, bruger hans jokes (»commander in chief, more like commander in beef«) og er udstyret med den præcis samme ‘One Direction 4-ever’ tatovering som komikeren.

Og så er studiet tilmed fyldt op med hvide kaniner som en »creepy ting ude af kontekst«.

Læs også: ‘Us’: Jordan Peeles opfølger til ‘Get Out’ er et grusomt og komisk mareridt

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af