Når du er færdig med at tilsvine slutningen på ’Game of Thrones’, så tænk lidt over det store billede

Når du er færdig med at tilsvine slutningen på ’Game of Thrones’, så tænk lidt over det store billede
Tyrion i det sidste afsnit 'Game of Thrones'.
Foto: Macall B. Polay
Når du er færdig med at tilsvine slutningen på ’Game of Thrones’, så tænk lidt over det store billede
Jacob Ludvigsen

Filmredaktør på Soundvenue

KOMMENTAR. I sidste sæson ’Game of Thrones’ kogte skuffelsen over, så låget røg af gryden.

Det havde sydet og boblet siden sæson 6, hvor HBO-serien overhalede George R.R. Martins bøger, men over de seks afsluttende afsnit er skuffelsen slået over i raseri.

Over 1,1 millioner seere har nu tilsluttet sig en underskriftindsamling for, at HBO laver en ny og bedre version af sidste sæson, og tallet vokser i skrivende stund hvert sekund, nu hvor mennesker verden over har set finaleafsnittet til ende. Den relativt afdæmpede finale med Bran som de seks kongerigers nye chief har da også afstedkommet en salve af spot og vrede i Twitterland og omegn.

Jeg synes heller ikke, at de seneste sæsoner har været perfekte. Mange plotpunkter har føltes forhastede, og det er gået ud over den psykologiske troværdighed. Jeg er ikke sikker på, at det var en optimal idé at slutte med en blot seks afsnit lang sæson. 10 stk. – eventuelt lidt kortere, hvis det er økonomien, der trykker – havde givet mulighed for at underbygge karakterernes gerninger og motivation bedre.

Finalen var ikke et stort afsnit, men en fin afslutning. Og alt i alt synes jeg, at langt de fleste karakterer landede et slående og sandsynligt sted.

Set over den samlede fortælling var hovedkarakterernes rejser vedkommende, overraskende og poetiske. Arya fandt ud af, at den omflakkende tilværelse, hun har levet med det meste af serien, også er der, hvor hun føler sig hjemme – hendes sjæl er vejfarende. Sansa voksede fra forfængelig-egoistisk teenager til en hård, men fair leder. Jon ofrede sig igen for at gøre det rigtige og rejste om på den anden side af muren, hvor han på mange måder har haft det bedst. Der var en mening med den viden og erfaring, Den Treøjede Bran har samlet sammen med mere eller mindre hængemule. Og Daenerys viste på tragisk vis, hvor tynd linjen er mellem idealisme og imperialisme.

Ingen given succes

Hovedforfatterne David Beniof og D.B. Weiss har stået over for en nærmest umulig opgave. De har skullet give rundt regnet 20 karakterer en tilfredsstillende slutning, de har skullet binde hundredvis af ledetråde og plotbuer sammen, og de har skullet gøre noget, ingen havde regnet med, i verdens mest fanteoretiserede serie. De lykkedes måske ikke med det hele, men de kom i mål med en del.

Når vreden er sydet af, synes jeg, man bør huske på den grandiose, tv-historiske præstation, ’Game of Thrones’ står tilbage som.

Der var absolut intet, der sagde, at HBO’s nye fantasyserie skulle blive en af de mest populære tv-fænomener nogensinde, da den satte sejl for otte-ni år siden. Det første pilotafsnit til serien var så ringe, at de fleste involverede nærmest tog for givet, at HBO ville trække stikket på projektet. Vores egen Nikolaj Coster-Waldau har fortalt, hvordan alle omkring ham var helt oppe at køre, da de hørte, han havde fået en stor rolle i en HBO-serie – men da han så sagde, at det var fantasy med drager og dværge, løjede begejstringen hurtigt af. De første anmeldelser var positive uden at være udelt begejstrede.

Sponsoreret indhold
Hvordan blev »a fat boy from nowhere« en superstjerne?
Kom tæt på en af musikhistoriens største legender i det storslåede drama om Elton John. Læs fem gode grunde til at se ‘Rocketman’ her.
UIP

’Game of Thrones’ var et kæmpe sats. Men Weiss, Benioff og deres hold revolutionerede fantasygenren på tv ved i samarbejde med George R. R. Martin at skabe en lang række ekstremt spændende karakterer, ved at chokere og bryde alle serieregler og ved at gøre fortællingen til et i lange drag politisk mesterstykke. Den fik socialrealister til at se fantasy, og fantasynørder til at dyrke det politiske korridorspil, den fik både husarerne og filosofferne om bord. Dens opskrift er allerede forsøgt kopieret talrige gange.

Enestående bedrift

’Game of Thrones’ blev et populærkulturelt samlingspunkt i et årti, hvor serielandskabet blev så fragmenteret, at alle ser noget forskelligt. Jeg tror, der går længe, før vi får en ny serie at samles om i den kaliber.

Jeg kan godt lide passionerede fans – er selv én af dem – og jeg kan kun bifalde kritisk diskussion. Men jeg har det meget, meget svært, når fankulturen bliver entitled og fornærmet. Jeg synes, førnævnte underskriftindsamling er arrogant, barnagtig og utaknemmelig. Som om Weiss og Benioff har drejet den sidste sæson som en personlig makroaggression mod netop dem. Hvor er respekten for de mennesker, der gennem et årti har lagt blod, sved og tårer i at skabe en så god fortælling som muligt?

’The Godfather III’ var heller ikke lige så god som de to første, men derfor bør Coppola stadig hyldes som en mester af noget af det ypperligste, amerikansk film har bedrevet. George Lucas failede med sin prequel-trilogi i ’Star Wars’-universet, men snak da stadig pænt til manden, der har skabt det univers, som millioner af mennesker har forelsket sig i.

Synes du, at sidste sæson var en så vederstyggeligt ildelugtende bunke fårefæces, at den bør kastes direkte på møddingen, så få det da ud, bassemand. Så kan vi i morgen eller overmorgen måske droppe den selvtilfredse sarkasme og hylde den enestående bedrift, vi har været så forført af.

Læs også: Anmeldelse af ‘Game of Thrones’ sidste afsnit – »Det sluttede anderledes, end jeg nogensinde havde forestillet mig«

Lyt til SOUNDVENUE STREAMER: Podcasten siger farvel til verdens største serie og snakker spoilers i finalen

Læs også: Hvilken fortælling fortalte ‘Game of Thrones’ egentlig?

Læs også: De største ubesvarede spørgsmål efter ‘Game of Thrones’-finalen