Kom til forpremiere på Daniel Kragh-­Jacobsens nye musikvideo til Reptile Youth

Kom til forpremiere på Daniel Kragh-­Jacobsens nye musikvideo til Reptile Youth

Prxjects er navnet på et nyt kulturlaboratorium skabt af Mercedes-Benz, hvis første initiativ vil udforske musikvideoens rammer ved at sætte danske musikere sammen med visionære instruktører.

Projektet hedder Music Made Visual, og det første samarbejde er foregået mellem Reptile Youth og Daniel Kragh-Jacobsen, der har udvisket grænserne mellem musikvideo og kortfilm og skabt en narrativ fortælling, der strækker sig over numrene ’Arab Spring Break Pt. 1’ og ’Arab Spring Break Pt. 2’ fra dette års ’Away’-ep.

Kragh-Jacobsen har tidligere lavet videoer for navne som Rhye og When Saints Go Machine, og den nye billedside får premiere i biografen Gloria i København den 23. oktober, hvor der også vil være interview med instruktøren omkring musikvideoen som kunstform.

Til slut spiller Reptile Youth en intim, akustisk koncert, hvor Mads Damsgaard Kristiansen akkompagneres af Jakob Littauer på klaver.

Facebook-event kan følges HER.

Soundvenue & Prxjects præsenterer: Reptile Youth & Daniel Kragh Jacobsen
23. oktober, kl. 18.00
Gloria
Billetpris 30 kr. (Billetter HER)