Mac Miller er død, 26 år gammel

Mac Miller er død, 26 år gammel
Mac Miller.
Foto: Brick Stowell

Mac Miller er gået bort. Den amerikanske rapper og sanger med det borgerlige navn Malcolm James McCormick blev 26 år gammel. Dødsårsagen er endnu ikke officielt fastlået, men TMZ beretter, at det angiveligt skyldtes en overdosis.

Miller blev fundet fredag ved middagstid (dvs. fredag ved 21-tiden dansk tid) i sit hjem i San Francisco, hvorfra en af hans venner havde ringet 911 efter hjælp. Miller blev erklæret død på stedet.

Mac Miller har i flere år lidt af et misbrug af blandt andet lean og alkohol, og han blev tidligere på året arresteret for at køre under påvirkning af alkohol. Millers ekskæreste Ariana Grande udtalte efter deres brud i foråret, at hun havde »forsøgt at støtte hans ædruelighed og bedt til hans balance i årevis«. Grande blev forlovet med ‘SNL’-skuespiller Pete Davidson i juni.

Mac Miller udgav fem soloplader over de sidste syv år, senest ’Swimming’, der landede for blot en måned siden.

Sponsoreret indhold
Lauryn Hill, Suspekt, Minds, Mø og mange flere
Årets Fredagsrock program er ude – og det er spækket med store, strålende stjerner fra ind- og udland. Se hele den vilde musikplakat her.
Tivoli
Sponsoreret indhold