Det er mere end fem år siden, ‘Euphoria’ fik premiere og blev serielandskabets nye hittende enfant terrible med sit nøgterne blik på stoffer, sex og traumer.
Trods en lunken modtagelse fra den voksne kritikerstand står serien i dag som et gigantisk hit, en moderne ‘Kids’ og et generationsportræt, der ikke mindst blev en game changer i branchen for sin sjældne evne til at fange de unge ™.
‘Euphoria’s greb om den glimmerglade, aktivistiske, narkomaniske og kønsdiverse Gen Z-hval er efterhånden så gentaget, at det er en kliché omkring serien i sig selv.
Samtidig har serien i årevis været omgivet af ventetid. Anden sæson ramte skærmen i starten af 2022 efter at være blevet forsinket på grund af corona. I år skulle tredje sæson have haft premiere, hvilket dog blev udskudt på grund af strejkerne i Hollywood sidste år.
To sæsoner og to særafsnit over fem år er et usædvanligt forløb for en serie i dag og nærmest uhørt for en serie i ‘Euphoria’s liga. I slutningen af marts kunne Variety berette, at premieren på tredje sæson er udskudt endnu en gang.
Og trods påstande om at kærlighed lever af modstand og afstand, er det ikke helt tilfældet med ‘Euphoria’. Det er mere, som om ‘Euphoria’-pauserne har fået stemningen omkring serien til at syrne.
Hvor den til at starte med var den lysende stjerne på seriehimlen, har den med shitstorms, tragedier, og rygter nærmere fået ry som en supernova.
Lige nu er der grund til at tvivle på, om den tredje sæson af ‘Euphoria’ overhovedet kommer. Men samtidig er det også værd at overveje, om den overhovedet kan blive ventetiden værd. Om verden overhovedet vil have mere ‘Euphoria’?
Den kommende sæson står i hvert fald over for seks rimelig store problemer.
1. Uenighed om handlingen
»Kilder siger, at den tredje sæson ikke er død og i den grad kan blive til noget«, lød det for nyligt i en artikel i Variety, der kastede lys over tilstandene i ‘Euphoria’-lejren.
Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt at argumentere for, at serien ikke er død?
Altså udover at formuleringen vækker mindelser om Sydney Sweeneys »I’ve never ever been happier«-replik, da karakteren Cassie er på randen af et sammenbrud.
Allerede sidste forår blev premieren udskudt til 2025 på grund af forfatterstrejken i Hollywood. Det var, før skuespilleren Angus Cloud gik tragisk bort som kun 25-årig af en overdosis. Hvilket udover at være en menneskelig tragedie også krævede en gentænkning af konceptet i tredje sæson, hvor hans pusherkarakter Fezco spillede en central rolle.
I de seneste par uger er det så kommet frem, at manuskriptet til sæson tre ikke engang er færdigt endnu. Faktisk lyder det, at HBO og seriens skaber Sam Levinson ikke engang kan blive enige om retningen for serien. Variety skriver, at der har været så stor utilfredshed med Sam Levinsons planer, at HBO skulle have foreslået, at han overlod serien til en anden.
Når man gennemgår de udtalelser, der indtil nu har floreret om, hvad den kommende ‘Euphoria’-sæson rent faktisk skal handle om, bliver man ikke ligefrem beroliget.
Et af stridsmålene er fremtiden for Zendayas karakter Rue.
Først beskrev Sam Levinson fortsættelsen som en »film noir«, hvor Rue skal »udforske hvad det vil sige at være et individ med principper i en korrupt verden«. HBO menes dog at have afvist en version, hvor hun primært figurerede i et sideplot med job som privatdetektiv. Efterfølgende skulle Levinson og Zendaya have foreslået, at Rue var blevet rugemor, hvilket HBO tilsyneladende heller ikke var med på.
Allerede i anden sæson bredte man seriens univers ud til det næsten gangsterinspirerede plot omkring Rues forbindelse til Fez’ kriminelle underverden. Det har dog altid været de menneskelige temaer, der har givet ‘Euphoria’ sjæl, og at gå endnu længere ned af den genreeksperimenterende vej virker som en både prætentiøs og dårlig idé.
2. Stjernefaktoren giver bagslag
‘Euphoria’ blev en effektiv affyringsrampe for seriens unge stjerner. I de lange pauser mellem sæsonerne har de dog haft (for) god tid til at udvikle sig til nogle af Hollywoods mest ombejlede navne.
Zendaya er aktuel i ‘Dune’, tidens største blockbustersucces, og har sin filmiske hovedrolledebut i Luca Guadagninos ‘Challengers’ lige om hjørnet. Hun er kun toppen af isbjerget. Sydney Sweeney og Jacob Elordi har også taget karrieremæssige syvmileskridt det seneste år, og Hunter Schafer er godt på vej.
Selvom der lader til at være stor loyalitet og opbakning mellem skuespillerne, Levinson og sæson tre (ikke mindst fra Sydney Sweeney), er det et åbenlyst problem at skulle passe en hel seriesæson ind i så mange travle kalendere. Hvilket højst sandsynligt vil påvirke omfanget af de største stjerners roller.
Samtidig har Barbie Ferreira, hvis online-dominatrix Kat ellers var en fanfavorit, meldt sin exit fra serien. Der var stort momentum i forholdet mellem Maude Apatows og Angus Clouds karakterer, som det bliver svært at genopfinde.
Hvem skal så bære sæsonen?
Listen over de skuespillere, der stadig har ‘Euphoria’ som førsteprioritet, er efterhånden til at overskue. Udover Apatow er der Alexa Demie, Austin Abrams og Storm Reid, der som Rues lillesøster selvfølgelig er et oplagt bud. Dominic Fike har givet en usikker udmelding om sin tilbagevenden – han er også musiker og har fortalt åbent om sine misbrugsproblemer.
Selvom en af ‘Euphoria’s spidskompetencer har været evnen til at bringe sine biroller i fokus på interessante måder, vil serien mangle sin lim, hvis eksempelvis Zendayas alvidende fortæller bliver gjort til en bikarakter.
3. Konsekvenserne af ‘The Idol’
Det ville være en underdrivelse at kalde ‘The Idol’ elefanten i rummet, når det drejer sig om den kaotiske situation omkring ‘Euphoria’ lige nu. For der er nok mange, også HBO, der gerne ville have byttet det kostbare flop med The Weeknd og Lily Rose-Depp til en tredje sæson i tide.
Hvor skaberen Sam Levinson længe kunne gå på vandet, er ‘The Idol’ nu et allestedsnærværende symbol på, hvordan hans ry er så godt som ødelagt.
Seriens omfattende shitstorme kaster et betændt skær over alt med Sam Levinsons navn på. Det har givet fornyet kraft til tidligere anklager om, at han overseksualiserer og udnytter sine unge kvindelige skuespillere.
Ligesom produktionsforholdene på ‘The Idol’ blev kaldt et »shitshow«, har det også kun øget fortællingen om dårlige arbejdsforhold på ‘Euphoria’, der tidligere er blevet kritiseret.
4. Plagiatanklager
Anklager om, at Levinson skulle have stjålet ‘Euphoria’s udtryk og æstetik fra fotokunstneren Petra Collins, fik også en tur mere i mediemaskinen på grund af ‘The Idol’.
Collins fortalte i nogle nu slettede interviewcitater fra det ungarske magasin Punkt, der blev delt på X, hvordan hun arbejdede for HBO i et halvt år tilbage i 2017 og var af den overbevisning, at hun skulle instruere ‘Euphoria’.
Levinson havde hyret hende ind til at udvikle og instruere en serie »baseret på hendes billeder«. Den unge fotograf blev dog i sidste ende valgt fra på baggrund af sin unge alder, hvorefter hun dog påstar, at HBO fortsatte med at bruge hendes arbejde.
»Et år senere gik jeg ud af min lejlighed og så en plakat (for ‘Euphoria’, red.), og det var præcis det, jeg er – som en kopi af mit arbejde. Jeg begyndte at græde. Jeg var så chokeret. Jeg mener, det sker for mig mange gange i min karriere, men ikke i den skala«, lød hendes citat (via The Daily Beast).
Levinson har ikke svaret offentligt på Collins’ anklager mod ham, og det er også en kendt sag, at ‘Euphoria’ er baseret på en israelsk ungdomsserie. En kilde tæt på ham har dog sagt, at han ikke tilbød hende at instruere, men at »smide hendes navn i hatten«.
Sagen er dog først og fremmest eksempel på, hvordan Sam Levinson har formøblet ‘Euphoria’-zeitgeisten fuldstændig, og lige nu virker en kølhaling nærmest umulig.
5. Hunter Schafers seneste udtalelser
Hunter Schafers karakter Jules har haft en altafgørende betydning for ‘Euphoria’ såvel som for repræsentation af transpersoner. Hendes fortælling er en af seriens store styrker, og Schafer har også været medforfatter på særafsnittet ‘Fuck Anyone Who’s Not A Sea Blob’.
Schafer har en tæt tilknytning til rollen, men også gode grunde til at ønske at sige farvel til den. »Hun er dybt forbundet med, hvem jeg er som person, og hvem jeg var, da jeg havde den alder«, har skuespilleren fortalt til GQ for nylig.
Her kalder hun dog også karakteren »en artefakt af en yngre mig«, som hun ved, hun kommer til at give slip på. Og i samme interview fortæller hun om sit behov for at undgå at blive typecastet som transskuespiller, hvilket har fået hende til at takke nej til roller og taget afstand fra at udtale sig om sin kønsidentitet.
Schafer har udover sin rolle som Tigris i ‘The Hunger Games: The Balled of Songbirds and Snakes’ også biroller på vej i prominente projekter som Yorgos Lanthimos’ ‘Kinds of Kindness’ samt David Lowerys ‘Mother Mary’ med Anne Hathaway og ‘I May Destroy You’s Michaela Coel.
Ligesom mange af sine medspillere har Schafer succes med at etablere sig som filmskuespiller, men altså også en anden personlig motivation for at distancere sig fra ‘Euphoria’.
6. Vil vi have en voksenserie?
Der lyder til at være et tidsspring på helt op til fem år i vente, når vi vender tilbage til ‘Euphoria’-high.
Og selvom det er en fornuftig beslutning så vidt muligt at undgå ‘Beverly Hills’-aldersdiskrepanser, er det blot endnu et aspekt, der hiver ‘Euphoria’ længere væk fra sin kerne som ungdomsserie.
Allerede i sin anmeldelse af sæson to kritiserede Soundvenues anmelder Johanne Høgfeldt serien for at være blevet for voksen i pausen mellem første og anden sæson: »For første gang følte jeg mig ikke mødt eller forført. I stedet følte jeg mig belært«, skrev hun i 2022.
Der er uhyre få eksempler på serier, der er blevet bedre af at følge karakterne videre fra high school. Der er til gengæld mange, der har gjort det og komplet ødelagt deres eftermæle.
Elordi jokede i et interview hos Jimmy Fallon med, at det kunne blive nødvendigt med ‘Benjamin Button’-tricks, hvis ‘Euphoria’-produktionen ikke snart kom i gang. Og selvom det lader til, at det oprindelige cast oprigtigt ønsker at fortsætte serien, er det en dramatisk såvel som praktisk hovedpine, selv hvis de spoler tiden frem.
Mens de løser den, går der endnu længere tid. Det er lige før et komplet karakterskift a la ‘Skins’ er en bedre løsning. Lige nu er det i hvert fald svært at slippe følelsen af, at serien mere handler om det muliges kunst end om … kunst.
Selvom ‘Euphoria’ altid har været drevet af altomfavnende fortællerkraft, der også har involveret forældrekarakterer og tidsspring, er skildringen af et grænsesprængende ungdomsliv dens totale kerne. Det ville være en forbrydelse at give slip på.
‘Euphoria’ kan ses på HBO Max.