Er det rimeligt, at man skal have set over 20 timers superheltefilm for at kunne følge med i Marvels nye eventyr?

Det kræves på det nærmeste, at man har en længere kandidatgrad udi Marvel Cinematic Universe, hvis man skal have noget ud af biografaktuelle ’Doctor Strange in the Multiverse of Madness’. Men dén tendens er en tikkende bombe under Marvels succes.
Er det rimeligt, at man skal have set over 20 timers superheltefilm for at kunne følge med i Marvels nye eventyr?
Elizabeth Olsen i 'Doctor Strange in the Multiverse of Madness'. (Foto: Marvel Studios)

KOMMENTAR. »For uindviede vil det være rene hieroglyffer på speed«.

Dén sætning har jeg efterhånden skrevet en myriade af versioner af over de seneste par år, når jeg har anmeldt Marvels superheltefilm og serier, til min egen (og, mistænker jeg, min redaktørs) voksende irritation.

For er man ikke på fornavn med størstedelen af studiets helte fra de seneste 14 (!) år, siden ’Iron Man’ trådte speederen bund, er det efterhånden noget nær umuligt at stige på eksprestoget midt på perronen og forvente at få en fuldfed, enkeltstående filmoplevelse uden sorte huller af metajokes og easter eggs.

‘Doctor Strange in the Multiverse of Madness’. (Foto: Marvel Studios)

Marvel Cinematic Universes enorme galleri af tætknyttede karakterer og plottråde er således både en styrke og en tiltagende bekymrende svaghed anno 2022:

På den ene side høster Marvel fortsat frugten af deres etablerede, universelt skattede MVP’s a la Tom Hollands Spider-Man (i samarbejde med Sony), Chris Hemsworths Thor, Guardians of the Galaxy-rødderne, Benedict Cumberbatchs Doctor Strange og Tom Hiddlestons Loki, der igennem flere års film og serier har opbygget nære publikumsrelationer.

Vi kender dem, de kender os, og halvdelen af succesen er så godt som sikret af gensynsglæden alene.

I langt højere grad end konkurrenten DC har Marvel triumferet med så mange karismatiske heltekoryfæer, at de få regulære stinkere i filmkataloget (’Eternals’, ’Morbius’) stikker ud som taknemmeligt sjældne fugle.

Det er en imponerende bedrift, Marvel-bossen Kevin Feige har begået med både verdensopbygning og inspirerede castingvalg, og har man været med fra start, føles det dejligt hjemligt at slå bagdelen i sæden eller sofaen og blive mødt af det karakteristiske logo før hver ny lancering.

Bagsiden af mønten? At du skal bruge hele middagen før filmen starter kl. 20 på at forklare din date med fagter og skriblerier på utallige servietter, hvordan hele filmuniverset hænger sammen.

21 timers pensum

Da jeg for nylig selv sad i Imperial i København og tog noter til min anmeldelse af ’Doctor Strange in the Multiverse of Madness’, blev jeg næsten lidt svimmel på vegne af alle dem, der måtte forvilde sig ind i mørket uden først at have set Disney+-serien ’WandaVision’, den første ’Doctor Strange’-film, ’Spider-Man: No Way Home’, ’Avengers: Infinity War’, ’Avengers: Endgame’, animationsserien ’What If … ?’ og, fandeme så, gode gamle ’X-Men’.

Hvis nogen skulle være tvivl, taler vi om lige under 21 timers obligatorisk pensum for at få fuldt udbytte af en to timer lang film til tre stjerner.

‘WandaVision’. (Foto: Marvel Studios)

Ikke overraskende har ’Multiverse of Madness’ fået vittige Twitter-brugere til tasterne for at påpege det absurde i pensumlistens kandidatgradslængde, men tendensen fortsætter i den kommende Disney+-serie ’Ms. Marvel’ (premiere 8. juni), ’Thor: Love & Thunder’ (premiere 8. juli), Disney+-serien ’She-Hulk’ (afventer premieredato), ’Guardians of the Galaxy 3’, ’Ant-Man and the Wasp: Quantumania’ und so weiter.

Af disse titler er ’Ms. Marvel’ og ’She-Hulk’ de nye unger i klassen. Bogstaveligt talt. Begge serier introducerer spritnye helte, der om alt går vel skal være bannerførere i fremtidens MCU – først sideløbende med ’de voksne’, senere på egne ben.

Oscar Isaac i ‘Moon Knight’. (Foto: Disney+)

Siden fyrtårnene Iron Man (Robert Downey Jr.) og Captain America (Chris Evans) takkede af efter ’Avengers: Endgame’ i 2018, har det været essentielt for Marvel at lappe savnet med energisk fremdrift i franchisemaskineriet, og serieudvidelsen på Disney+ er en vellykket forretningsgren, der har givet spillerum til »birollehelte” som The Winter Soldier og Wanda ’The Scarlett Witch’ Maximoff.

Der er fuld knald på produktionen, men af nye lanceringer er det kun Jared Letos vampyrhelt ’Morbius’ og Oscar Isaacs nattens hævner ’Moon Knight’, der for alvor kan ses helt løsrevet fra de øvrige Marvel-eventyr (og jeg vil ikke anbefale nogen at sætte tænderne i førstnævnte).

Både ’Ms. Marvel’ og ’She-Hulk’ vil, som titlerne antyder, kræve kendskab til ’Captain Marvel’ og Mark Ruffalos Hulk, som hver især har optrådt i henholdsvis to og otte Marvel-film, og ’Ms. Marvel’ trækker sågar også tråde til både ’WandaVision’ og ’Doctor Strange in the Multiverse of Madness’, for at det ikke skal være løgn.

Starten på enden?

Marvel lever højt på popularitetspoint igennem indforstået fan service for nørderne (som en af disse siger jeg det med største hengivenhed), men det er besynderligt, for ikke at sige decideret arrogant, i så høj grad at forlade sig på, at nye fans og yngre generationer gladelig gør benarbejdet og »ser lektier«, før de kan være med.

Jeg tvivler på, hvor mange almene seere orker at rydde resten af månedens weekender for at kunne fange alle referencer i ’Ms. Marvel’, men går man »nøgen« til værket, går en flig af den nøje kuraterede Marvel-magi uværgerligt af – det kan ikke undgås, når nu studiet har funderet deres historiefortælling i drømmen om evig publikumsloyalitet på tværs af årtier.

Med enkelte undtagelser synes Marvel at være ved at glemme, at deres største heltesucceser blev præsenteret i solofilm, der lod publikum komme helt ind på livet af karakteren, inden vedkommende blev kastet i armene på resten af superfamilien.

‘Ms. Marvel’ på Disney+. (Foto: Disney+)

Hvorvidt næste års ’Blade’ med Mahershala Ali i titelrollen vil kræve, at vi har set både ’Ant-Man’, ’Guardians of the Galaxy 2’, ’Succession’ og ’Det lille hus på prærien’, vides ikke endnu, men som superfan kan jeg være bekymret for, om fremtidens MCU vil formå at skabe de fornødne bånd mellem helt og publikum, der skal til for, at den emotionelle resonans ikke går fløjten.

Simpelthen fordi vi ikke kerer os nok for hovedpersonerne til at begynde med, eller fordi deres evner er et opkog af navnefællernes bedste tricks.

Dét scenarie ville være starten på enden for Marvels verdensherredømme, og så meget desto mere tragisk fordi det kan undgås. Men det kræver et ambitiøst reboot med den nuværende franchisetankegang.

Derfor, kære Kevin Feige:

Hvis du ikke har tiltro til, at din nye helt kan redde dagen uden at holde en Avenger fra 2010’erne i hånden, så er du ikke længere tro mod, hvad der gjorde dig fortjent til vores publikumskærlighed i første omgang.

‘Doctor Strange in the Multiverse of Madness’ kan ses i biografen nu. ‘Ms. Marvel’ får premiere på Disney+ den 8. juni.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af