1. Action Bronson
Det startede lidt som en gimmick: En tidligere kok, der nu sprang ud som Ghostface Killah-lydende rapper? Siden er meget vand løbet under Brooklyn Bridge, og Action Bronson er nu en af nyere tids mest succesfulde rappere med major label-debuten ‘Mr. Wonderful’ fra i år som kommercielt højdepunkt (selv om de to ‘Blue Chips’-mixtapes med Party Supplies er mine personlige favoritter). Han er hård i spyttet, ligeglad, eminent udi brugen af mad-metaforer og frem for alt sjov – og sidstnævnte kan bestemt være svært at parre med kvalitets-hiphop.
Sidst men ikke mindst er Bronsolinos live-show af høj klasse – det så vi for eksempel sidste år i Lille Vega, hvor han blandt andet banede sig vejen gennem publikum for at rappe fra balkonen.
Bronson var i 2013 på Roskilde, hvor han optråde på hedengangne Cosmopol, men spørgsmålet er, om han ligefrem har vokset sig op til Arena-størrelse? Avalon virker næsten for lille til ham.
Læs om flere af dagens Roskilde-scoops på de følgende sider.
2. Courtney Barnett
Vi blev allerede introduceret til Courtney Barnett i 2013 via den slacker-lystige, men lyrisk overlegne ‘Avant Gardener’, og lige siden har vi holdt tæt øje med den australske sangerinde og sangskriver, hvis tekstunivers forfriskende behandler hverdagens trummerum i en blanding af sarkasme, selvironi og skarpe observeringer.
Musikalsk bevæger Barnett sig mellem let punket powerpop og Bob Dylan-agtige folkmomenter, og begge dele var ligeligt repræsenteret på dette års fornemme debutalbum med den fantastiske titel ‘Sometimes I Sit and Think, and Sometimes I Just Sit’.
Live spiller Barnett med en trio bestående af bas, trommer og guitar, og sådan et solrigt eftermiddagstidspunkt på Avalon eller Pavilion burde passe helt perfekt.
3. Kuedo
Indrømmet: Jeg har ikke fået dyrket Kuedos ‘Assertion of a Surrounding Presence’-ep fra i år vildt meget, men hans første (og hidtil eneste) album ‘Severant’ var en af mine helt store elektroniske favoritter tilbage i 2011.
Manden bag, britiske Jamie Teasdale, har en fortid i dubstep-duoen Vex’d, men Kuedo er meget mere end sub-bass. ‘Severant’ lød næsten som det glemte soundtrack til ‘Blade Runner’, hvis altså filmen var lavet i nutiden med et subplot om hiphop-banders raseren i den dystopiske fremtidsversion af Los Angeles. Snares på overarbejde som var der tale om Chicagos drill-scene, men hiphop-inspirationerne spiller alligevel andenviolin for det cinematiske og futuristiske syntharbejde, Teasdale formidler i et goldt, metallisk, men absurd stemningsfuldt univers.
Koncerten bliver retmæssigt ledsaget af visuals, og Kuedo på Roskilde kunne både være en intens åbning på aftenen eller en besættende, indadvendt afslutning på natten.
4. Mac DeMarco
Skæve, skøre, charmerende Mac DeMarco er blevet noget af en publikumsfavorit og havde i slutningen af sidste måned nået den størrelse, hvor man sælger Store Vega ud. Det er noget af en bedrift for en tilbagelænet guitar-slacker, men der er noget ved canadierens humoristiske og ironiske tilgang til både sig selv og sin musik, der klinger hos os danskere.
I år har indtil videre budt på minialbummet ‘Another One’, men publikumsfavoritterne skal alligevel findes på de to elskværdige album ‘2’ og ‘Salad Days’, som også dominerede settet i Store Vega.
Hertil er DeMarco en vaskeægte spilopmager, når han spiller live. Stemningen er mildt sagt løssluppen, og der bliver både crowdsurfet og spillet Metallica-covers. Ren feel-good til en eftermiddag i solen – ligesom med Action Bronson er spørgsmålet, om han ender på Avalon eller Arena.
5. Sleaford Mods
Der har altid været et eller andet dybt fascinerende i koblingen af musik og britisk middelklasse. Den der kombination af pub-poesi, arbejderklasse, grå boligblokke og tyk accent.
Duoen Sleaford Mods er straigt outta Nottingham, og selv om de har udgivet musik siden 2007 kom gennembruddet med sidste års album ’Divide and Exit’, der kombinerede Jason Williamson næsten rappende hverdagsobservationer med producer Andrew Fearn minimale underlægning, der er halvt punk, halvt britisk hiphop.
Live skulle duoen også være noget for sig – backingtrack, øl og Williamson med en mikrofon, der syder og sprutter.
Læs også: Roskilde har afsløret de ti første navne til 2016
Læs også: Disse 13 album skal du høre i oktober