1. Nardwuar
Hvis du vil se interviews med dine yndlingsmusikere, er der et overflødighedshorn af muligheder på Youtube – men ingen kan hamle op med Nardwuar the Human Serviette. Den canadiske mediepersonlighed har lavet interviews til radio og tv siden 80’erne, men i den digitale tidsalder er Youtube blevet den primære platform for hans uortodokse samtaler med musikere af alle slags.
Der er tre ting, der gør, at Nardwuars interviews er noget for sig. Først og fremmest er der hans overentusiastiske, quirky personlighed. Det er som om, han er trådt ud af en tegnefilm og er begejstret for alt, der sker for ham.
Dertil overdynger han sine gæster med gaver. Oftest aparte, obskure vinyler og merchandise, der har en eller anden langt ude tilknytning til musikeren, han interviewer. Det er altid underholdende at se musikerne reagere på at få tildelt sådan nogle artefakter.
Det mest overvældende ved Nardwuars stil er dog uden tvivl hans helt vanvittige grad af research. Mangt en musiker er blevet blæst godt og grundigt omkuld af, hvor meget Nardwuar ved – til tider graver han info frem om musikerne, der er så esoterisk, at de skal tænke over det i noget tid, inden de bliver klar over, hvad han snakker om. Lil Uzi Vert er endda blevet så skræmt over Nardwuars viden, at han flygtede fra sit interview – to gange.
2. Billboard Breakdown/Spectrum Pulse
Mark Grondin står bag to Youtube-kanaler. På Spectrum Pulse anmelder han nye album og film. Han favner temmelig bredt, og især hvis man er interesseret i country eller pop, er han en virkelig begavet formidler. De fleste albumanmeldelser udkommer som en del af serien ‘On the Pulse’, hvor han hver uge anmelder 6-8 nye album i kortfattede, fokuserede anmeldelser.
Der er dog mange albumanmeldere på Youtube. Så det, der får Grondin til at skille sig ud, er hans anden kanal, hvor man finder den ligeledes ugentlige serie ‘Billboard Breakdown’. Her gennemgår han uge for uge udviklingen i Billboards singlehitliste. Hvad rykker sig i toppen af hitlisten? Hvilke sange stiger med betydelig hastighed? Og hvilke sange flopper tidligere end forventet?
Grondin sørger for at få masser af baggrundsinfo med, man ikke ville få ved at tjekke listen selv hver uge. Han påpeger, når algoritmen ændrer sig. Han forklarer, hvilke sange, der står stærkt på henholdsvis radioen, streaming, TikTok og alle andre parametre, der er værd at tage højde for, når man følger en sangs hitlisterejse.
Han er dog i sidste ende stadig anmelder, så han tager sig den frihed, at han i hvert afsnit af ‘Billboard Breakdown’ giver sin dom over de sange, der debuterer på ugens hitliste – og det er tit ganske sjovt at gå tilbage i kataloget for at bevidne hans umiddelbare holdning til en sang, der sidenhen er blevet et uundgåeligt megahit.
3. Deep Cuts
Bag Youtube-kanalen Deep Cuts finder vi Oliver Kemp, der er en musiknørd uden lige. Han er en ildsjæl, der elsker at dykke dybt ned i musikverdenens allermest kringlede kroge.
Hvis der er genrer, du altid har ønsket at dykke ned i, har Kemp en række guides alt efter, om du vil begynde at lytte til afrobeat, mathcore, plunderphonics eller ambient. Han koger hver genre ned til blot fem essentielle album – men han giver al den nødvendige kontekst, man har brug for, så man kan få det fulde udbytte af albummet.
Er der en kunstner, du længe har villet give dig i kast med, uden at du har vidst præcis, hvor du skulle starte i deres omfattende diskografi? Der kan Kemp også assistere dig med udførlige gennemgange af gigantiske diskografier. Lad dig ikke narre af, hvor lange disse videoer er – for så snart, du har set dem, ved du præcis, hvordan du skal tilgå den pågældende kunstner – uanset om det er David Bowie, PJ Harvey eller Death Grips.
Kemp har formidlingsevner som få andre. Uanset om du er connoisseur eller novice, kan du få enormt meget ud af at binge Deep Cuts-bagkataloget.
4. Polyphonic
Den anonyme videoskaber, der går under mononymet Polyphonic, er blot den bedste af en lang række Youtubere, der formidler kunstneres visioner i et essayformat. Mens andre personligheder som Lie Likes Music, Volksgeist, Pseudiom og Vox-serien ‘Earworm’ skam også er værd at udforske, besidder Polyphonic et stort talent for at forene skarp klipning, reflekteret analyse og grundig research, så det bliver en formidabel cocktail af læring.
Hvis du er interesseret i musikhistorie, er Polyphonics bagkatalog på alle måder binge-værdigt. På den måde kan du lære om Sister Rosetta Tharpes rolle i tidlig rockmusik, hvordan Taylor Swift har været en transformerende skikkelse i vor tids poplandskab, eller om dengang et band ved navn Klaatu ved et uheld fik musikverdenen til at tro, at de var en anonym udgave af et genopstandet The Beatles.
Hver uge bliver et nyt emne taget under behandling – og uanset om det er hyperaktuelt eller praktisk taget antikt, er Polyphonic en så engagerende historiefortæller, at man med lethed bliver investeret i emnet. Ikke mindst fordi han fokuserer på emner, han selv interesserer sig meget for.
Polyphonic er et must-see for alle, der er interesserede i musikhistorie og -analyse.
5. Todd in the Shadows
Todd Nathanson sidder i profil i mørket bag sit klaver. Her kører han tre faste serier: ‘Pop Song Reviews’, ‘One Hit Wonderland’ og ‘Trainwreckords’. Hver serie har sit hovedfokus, men alle tre har det til fælles, at de eminent blander humor, information og holdninger.
I den ældste af disse serier, ‘Pop Song Reviews’, kigger han på aktuelle sange fra hitlisterne. Da Nathanson for over ti år siden startede serien, lavede han udelukkende negative anmeldelser – som en slags musikalsk pendant til ‘The Angry Video Game Nerd’. Han har dog med årene udviklet serien i sin helt egen retning, og han er blevet mere nuanceret, analytisk og alvorlig, som årene er gået. Men han har dog stadig klart humoren i fokus.
‘One Hit Wonderland’ er den musikalske skatkiste, du ikke vidste, du havde brug for i dit liv. Her kigger Nathanson på bands, der kun er kendt for én sang – men han undersøger deres karriere i sin helhed, hvorfra han diskuterer, hvorfor det aldrig blev til mere end det ene radiohit. Det er dybt underholdende musikarkæologiske udgravninger. At lære om, hvor mange gange Carl Douglas prøvede at genskabe magien fra ‘Kung Fu Fighing’, er for eksempel noget af en oplevelse.
‘Trainwreckords’ er ligeledes historisk orienteret. Her kigger han på album, der formåede praktisk taget at dræbe kunstnerens karriere. Om det er Robin Thickes ‘Paula’, MC Hammers ‘The Funky Headhunter’ eller The Clashs ‘Cut the Crap’ kigger han udførligt på, hvad det var, der gik galt. Han formår at formidle katastrofale album, så de rent faktisk bliver medrivende – som var de tragedier af proportioner.
6. Adam Neely
Hvis du er den mindste smule interesseret i musikteori, har Youtube et væld af videoskabere, der kan komme dig til undsætning. Og hvis man kun skal se én af dem, er det absolut Adam Neely.
Neely formår at være fængslende, uanset om man er ekspert eller novice, for han er ekspert i både visuelt og mundtligt at formidle, så alt både er forståeligt og interessant. Han finder ofte en særligt sjov vinkel til at formidle sit stof. Hans videoer kan handle om så finurlige emner som at bruge emojis som partitur eller at spille i en 4/20-taktart – men der er også rum til at tage aktuelle emner op såsom musikalske plagiat-retssager.
Hvis du vil lære at forstå noget specifikt, kan du desuden altid stille ham et spørgsmål via sociale medier. Så kan det være, at han besvarer dig i sin faste serie ‘Q+A’. Hver video i denne serie besvarer en håndfuld interessante musikrelaterede spørgsmål, der kan besvares relativt hurtigt. Hvert afsnit er derfor en solid infodump, hvor man på blot ti minutter kan blive markant klogere på alskens musikalske emner.
Slutteligt skal det nævnes, at Neely selvfølgelig også laver musik selv. Noget af det ender på hans Youtube-kanal – dyrk blandt andet hans lækre reharmoniseringer af ‘Thank U, Next’ og ‘Run Away With Me’. Dertil er han bassist i jazzgrupperne Mass Extinction Event, Aberdeen og Sungazer, der alle tre også er værd at lytte til.
7. The Needle Drop/Fantano
Vi slutter af med den største musikformidler på Youtube – hvis ikke den største i verden? Anthony Fantano står bag kanalerne Theneedledrop og Fantano, og ifølge ham selv er han internettets travleste musiknørd. Vi er villige til at give ham ret.
Hans primære output er albumanmeldelser, som man finder på Theneedledrop-kanalen. Han er ualmindeligt skarp i sin argumentation, og uanset om man er enig med ham eller ej, forlader man for det meste hans videoer med en klarere forståelse for det perspektiv, han repræsenterer.
Fantano sætter sig altid virkelig grundigt ind i det, han snakker om – hvilket blot gør det endnu mere imponerende, at han spænder så vidt i forhold til genrer. Han anmelder både avantgardejazz, metalcore, mainstreampop, indiefolk, IDM, traprap, mathrock og alt derimellem. Både megastjerner og undergrundsfænomener bliver dækket – og kunstnere som Chong the Nomad, Brockhampton, Death Grips og Rina Sawayama kan formentlig takke Fantano for en stor del af deres succes.
På hans anden kanal, Fantano, kan man finde en række andre, mere løst strukturerede videoer om musik. Flagskibsserien er helt klart ‘Let’s Argue’, hvor han cirka hver anden uge besvarer hot takes, som hans fans sender ind. Men Fantano-kanalen er også befolket af blandt andet interviews, sanganmeldelser, hans holdninger til nyheder fra musikkens verden og alskens små refleksioner.
Anthony Fantano har altid en holdning klar, og han er umådeligt god til at udtrykke den. Der er mange albumanmeldere på Youtube – men han er helt klart den dygtigste.