Parquet Courts’ politiske rockmusik er et oprør, hvor vi alle er inviteret til at danse med

Parquet Courts’ politiske rockmusik er et oprør, hvor vi alle er inviteret til at danse med
Parquet Courts. (Foto: PR)

Så mange indiedarlings fra starten af 2010’erne endte efter få udgivelser med at falde af på den. Titus Andronicus, Cloud Nothings, Yuck, Wild Nothing, og listen fortsætter. Pitchfork-miljøet har været lige så solid grobund for korte stunder i rampelyset, som flashy MTV-videoer var i 1980’erne.

I et parallelt univers kunne Parquet Courts sagtens være endt i samme båd. Som det der ene band, din ven havde et flip over den ene sommer, og som du de følgende år ikke hører nogen snakke om.

Men gang på gang viste de, at de havde mere at byde på end blot den vittige garagepunk, de fremviste på det stærke 2012-gennembrudsalbum ‘Light Up Gold’. Og i 2018 markerede de for alvor deres langtidsholdbarhed, idet de genopfandt sig selv på deres hidtil bedste album, det dansable og dybt politiske ‘Wide Awake!’.

Hvordan følger man op på det, der af langt de fleste opfattes som karrierens bedste album? Det spørgsmål er der selvfølgelig mange svar på, men Parquet Courts’ nye album ‘Sympathy For Life’ svarer med det mest oplagte: At fortsætte alt det der virkede på forgængeren, alt imens de tilføjer nogle nye ingredienser.

For etosset, der driver ‘Sympathy For Life’, er stadig det samme: Dansable rocksange, der besynger samfundets store problematikker.

På ‘Marathon of Anger’ hører vi om, hvordan industrisamfundet fremmedgør arbejderen – og hooket er en opfordring til at arbejde for fællesskabets bedste frem for profittens.

På ‘Plant Life’ beskrives, hvordan industriens skadelige adfærd over for planetens natur hober sig op og gradvist gør en metaforisk feber værre. Og det mesterligt stressende track ‘Application/Apparatus’ er en fornem dissektion af, hvordan smartphonens allestedsnærværende rolle i vores hverdag påvirker os – men absolut leveret så nuanceret, at vi undgår boomer-agtig stemning.

Ingen af disse emner ville være utænkelige på forgængeren (klimaforandringer blev eksempelvis også vendt på ‘Wide Awake!’-nummeret ‘Before the Water Gets Too High’), men sangene er velskrevne, og der er friske vinkler, der ville retfærdiggøre deres eksistens, selv hvis lyden forblev i samme rille som førhen – som hvordan Rage Against The Machines lyd aldrig udviklede sig meget, men at de altid havde så meget på hjerte, at det ikke gjorde noget.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Men Parquet Courts har dog et nyt es i ærmet, der rusker godt op i fundamentet for deres musik, uden at brikkerne falder fra hinanden. For at parafrasere frontmand Austin Brown bød forgængeren på rockmusik, der kunne danses til, mens rocken på ‘Sympathy for Life’ er direkte inspireret af dancemusikken.

I en pressemeddelelse sammenligner Parquet Courts værket med hvordan Talking Heads og Primal Scream blandede rock med dance, og de fortsætter absolut den arv.

Især har groovet fået en større rolle i deres musik. Hvor første track på ‘Wide Awake!’ åbnede med et kickass smadder-punkriff, starter dette nye album med et insisterende, men yderst imødekommende trommeloop, der hurtigt udvikler sig til et fyldigt groove, hvor en vuggende basgang og en fræsende guitar gør trackets lydunivers yderst fængslende.

Dette groove ender med at diktere lyden i alle fem minutter, tracket varer. Der bliver lige gjort plads til små breaks, og der kommer skam variationer i basgangen, men der er et klart musikalsk fundament, der styrer slagets gang.

Denne groove-orienterede sangskrivning betyder meget for albummets identitet. Parquet Courts havde oprindeligt planlagt at udgive albummet i oktober 2020, men de har blot ventet med at udgive det, til klubberne åbnede. Strukturelt minder sangene på mange måder mere om house end punk – blot house spillet af et rockband bevæbnet med rockinstrumenter. Tit giver numrene endda lytteren god tid til virkelig at fordybe sig i teksturerne, inden lyrikken begynder.

Politisk rockmusik er ofte ikke længere vred, som den var, da Rage var store. Den er indadskuende i hænderne på Fontaines D.C., omsorgsfuld i hænderne på Idles og humoristisk i hænderne på Viagra Boys. Og den er både imødekommende og groovy i hænderne på Parquet Courts, der byder på et oprør, hvor vi alle er inviteret til at danse med.


Kort sagt:
Parquet Courts’ i forvejen dansevenlige protestrock har fået endnu skarpere indflydelser fra dancemusikkens verden – og det klæder deres samfundskritiske tekstunivers med denne imødekommende, groove-baserede tilgang til musikken.

Parquet Courts. 'Sympathy For Life'. Album. Rough Trade/Playground.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af